HTC U Ultra og HTC U Play – se priser og tilgængelighed

HTC U Ultra og HTC U Play kommer begge i glas. Se her hvornår de lander i Danmark og hvad de koster.

HTC U Ultra (Foto: HTC)

HTC U Ultra (Foto: HTC).

HTC har lanceret deres nye smartphones HTC U Ultra og HTC U Play.

De største nyheder er nok næsten, at HTC går fra metal til glas i materialevalg – og så går de nye veje med deres Sense brugerflade. Men er det nok til at få HTC ud af krisen?

 – HTC U Ultra – dette skal du vide om topmodellen

Begge modeller lanceres i fire forskellige farver. Nemlig Cosmetic Pink, Sapphire Blue, Ice White og Brilliant Black.

I Danmark må vi desværre nøjes med farven Brilliant Black i hvert fald i første omgang. Ønsker man en anden farvevariant end Brilliant Black, så forhandles disse på HTCs egen webshop. Det oplyser HTC Danmark til MereMobil.dk.

HTC U Play (Foto: HTC)

HTC U Play (Foto: HTC)

Datoen for den præcise salgsstart er endnu ikke officiel, men HTC oplyser, at de lander i handlen i slutningen af 1. kvartal 2017.

 – HTC U Play – læs om mellemklasse-modellen

Den vejledende udsalgspris bliver henholdsvis 5.990 kroner uden abonnement for HTC U Ultra og 3.790 kroner uden abonnement for HTC U Play.

HTC har endnu ikke oplyst, hvilke teleselskaber og forhandlere der tager de to nye telefoner i sortiment.

Mere til historien

HTC Desire 650, som blev lanceret tidligere på måneden, kommer i handlen i februar måned hos udvalgte forhandlere.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.