Pokémon Go runder 100 millioner downloads
Endnu en milepæl er nået for det utrolig populære spil Pokémon Go. Spillet er nu downloadet mere end 100 millioner gange, ifølge en rapport.
Pokémon Go fortsætter sin popularitet og har netop rundet 100 millioner downloads på Android og iOS, ifølge en rapoort fra App Annie.
Vi skal ellers ikke længere tilbage end sidste uge, hvor meldingen var, at det populære spil var downloadet 75 millioner gange. Dermed er det altså hentet 25 millioner gange siden slutningen af juli. Det skriver Engadget.com.
Der har tidligere været gættet på, at fordelingen var 50 millioner downloads i Google Play Store og Apples App Store. Mens der nu, hvor det altså anslås, at Pokémon Go er downloadet 100 millioner gange, ikke er nogle informationer omkring fordelingen af downloads på de to platforme.
Pokémon Go blev tilgængeligt i de første lande for en måned siden, mens Danmark og flere lande har fulgt efter løbende.
– Pokémon Go er endelig kommet til Danmark
Spiller videre trods serverfejl
Selvom spillet har været ramt af serverproblemer, så har det altså ikke betydet, at de mange brugere ikke har ville downloade spillet og spille med i det der uden tvivl er sommerens trend.
Ifølge en rapport, som analysefirmaet App Annie har foretaget, så er der også en daglig omsætning på omkring 10 millioner dollars.
– Fra level 20 bliver Pokémon Go mega svært – og dyrt
Hverken Nintendo eller Niantic Inc. har meldt ud, hvor mange downloads det populære spil reelt har opnået.
Mere til historien
Under Comic Con i juli måned kom Niantic Inc. med flere interessante oplysninger om, hvad der vil ske med Pokémon Go i fremtiden. Man skal ikke skal frygte udfordringerne forsvinder, selvom man har fanget de 250 forskellige Pokémons.