Harry Potter: Wizards Unite klar i betaversion

Der har i årevis været rygter om et Harry Potter spil, som minder om Pokémon Go. Nu er spillet, Harry Potter: Wizards Unite, endelig frigivet i en beta.

Det er snart tre år siden, at vi første gang stiftede bekendtskab med rygter om et Harry Potter spil, der er i stil med Pokémon Go, som kom i sommeren 2016.

Nu er Harry Potter spillet langt om længe blevet frigivet i en betaversion. Kort sagt betyder det også, at spillet på nuværende tidspunkt er ude i test i nogle lande. Spillet hedder Harry Potter: Wizards Unite.

Sreenshot fra Harry Potter: Wizards Unite spillet (Kilde: Google Play Store)
Sreenshot fra Harry Potter: Wizards Unite spillet (Kilde: Google Play Store)

Sådan belaster Pokémon Go mobilnetværkene

Ligesom Pokémon Go så kræver Harry Potter Go også, at man kommer væk fra de vante rammer og ud i ”virkeligheden”. Spillet gør nemlig brug af Augmented Reality teknologien.

I Harry Potter spillet kan du møde de velkendte karakterer, som kendes fra filmene og bøgerne.

Niantic står bag Pokémon Go og det er også dem, som står bag det nye Harry Potter-spil.

Pokémon Go er den største kommercielle succes

I første omgang kan man ”kun” spille Harry Potter spillet, hvis man bor i Australien eller New Zealand. Det skriver Engadget.com. Dog kan kreative måske finde en måde at tilgå spillet herhjemme før det lanceres. Dette kunne mange også med Pokémon Go inden det blev frigivet officielt herhjemme.

Sreenshot fra Harry Potter: Wizards Unite spillet (Kilde: Google Play Store)
Sreenshot fra Harry Potter: Wizards Unite spillet (Kilde: Google Play Store)

I spillet vælger du navn, profession, titel og hvilket hus du hører til. Derefter får du din tryllestav og så er det bare om, at komme ud på opdagelse i den virkelige verden. Her møder du så Hagrid og de andre fra bøgerne og filmene om Harry Potter i dit eget nabolag.

Det er uvist, hvornår den endelige version af Harry Potter spillet lanceres. Ligesom det også er uvist om det kommer samtidig rundt i verden eller udrulles stille og roligt ligesom tilfældet var med Pokémon Go.

Harry Potter: Wizards Unite er tilgængeligt i både App Store og Google Play i Australien og New Zealand.

Se billeder fra Harry Potter: Wizards Unite

Du kan læse mere om spillet på den officielle hjemmeside.

En teaser for Harry Potter: Wizards Unite ville komme i 2019 (Kilde: YouTube)

Mere til historien

Niantic oplyser, at der kan være fejl i spillet ligesom der også var i Pokémon Go, da det var i beta.

Læs også:
Endelig! Nu kan du bytte Pokémon med vennerne i Pokémon GO


Avatar

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.