Samsung SB330- trådløs højtaler med kedelig lyd

TEST: Samsung Wireless Speaker SB330 er en transportabel minihøjtaler. Perfekt når musikken skal være mobil, men lyden er kedelig.

Lyden fra mobilens højtalere kan i en snæver vending bruges til afspilning af musik, men hvis kunstneres arbejde skal komme til sin ret, kræver det en bedre højtaler.

Der er bunkevis af højtalere på markedet, trådløse såvel som med kabel, og Samsung holder sig ikke tilbage. Wireless Speaker SB330 er et bud på en højtaler der kan tages med, eller som blot er let at flytte rundt i boligen og placere, hvor der er brug for bedre lyd.

Vægten er 600 gram, og målene på kun 164.3 x 69.2 x 62.3 mm gør den virkelig handy. Toppen er designet i aluminium, mens frontgrillen er lavet af rustfrit stål. Højtaleren står på en base af silikonegummi.

Når højtaleren sættes på plan overflade står den stabilt og sikkert, hvilket gavner lyden og nedsætter resonansen.

Test: Jabra Solemate Max – højtaleren til garagefesten og skaterbanen

Mange forbindelsesmuligheder

Parringen med en Bluetooth-enhed, tablet såvel som smartphone, sker utroligt let takket være en tydelig parringsknap på bagsiden. Jeg er glad for den fysiske power-knap, da den glimrende indikerer om højtaleren er tændt eller slukket.

Det er også muligt at benytte NFC til at forbinde telefonen med. Og hvis ikke du gider rode med trådløs tilslutning, er der et standard 3.5 mm aux-kabel i salgspakken, der også indeholder en microUSB-baseret oplader. Derudover kan du benytte enhver standard mobiloplader.

Bluetooth versionen er i øvrigt 3.0 med Apt-X og support for SBC codec.

Det tager omkring to en halv time at oplade højtaleren, og ved mellem lydstyrke kan den spille i op til 15 timer. Spilles der højt reduceres batteriets kapacitet hurtigere.

Test: Libratone Loop – designrigtig lydoplevelse

Kedelig og pæn lyd

Der er ingen tvivl om, at musikken kommer bedre til sin ret via Samsungs højtaler, end fra den indbyggede i mobilen. Desværre er lydoplevelsen ikke hvad jeg forventede den skulle være.

Ved det første lyt lyder det hele jævnt pænt. Ved lav lydstyrke er fylden ikke ret stor, men når der skrues op, sættes der mere gang i bassen. Så længe højtaleren er rimelig tæt på, går det meget godt. Lokalet skal ikke være ret stort før SB330 ikke længere følger med eller er stor nok.

Vokalen i sange står tydeligt frem fra det øvrige lydbillede, men diskanten og mellemtonen er lidt for skarp til min smag.

Højtaleren kan egentlig heller ikke spille synderligt højt, og det er i hvert fald ikke en powerspeaker til festen.

Den bedste betegnelse for lyden er nok ”kedelig til den pæne side”. Det er ikke en højtaler jeg har længtes efter at lytte til, på ingen måde.

Som nævnt er alternativerne mange. Jabra Solemate har eksempelvis omtrent samme størrelse, med væsentligt mere interessant lyd, der blandt andet har bedre fylde, også ved lav lydstyrke.

Samsung SB330 koster omkring 1.200 kroner, mens Jabra Solemate er et par hundrede kroner billigere. Nogle steder er prisforskellen endnu større.

Test: Mobile højtalere til stue, køkken og soveværelse

Konklusion: Alternativerne er bedre

Samsungs trådløse højtaler er en fin lille sag med flot design og nogle materialer, som jeg kunne ønske mig Samsung anvendte i deres top-smartphones.

Set fra et lydmæssigt synspunkt svigter Samsung desværre de brandloyale forbrugere, som vælger Samsungs højtaler, fordi det er et kendt varemærke. Og jo. Hvis SB330 var den eneste mulighed, ville opgaven da også blive løst.

De konkurrerende alternativer er mange og netop Jabra Solemate er et super godt eksempel på et ikke så kendt produkt, hvor lyden er bedre. Til gengæld vinder Samsung på designet, der er langt mere lækkert og stilrent.

Samsung Wireless Speaker SB330 rammer 3 ud af 6 stjerner.

Fordele og ulemper

Fordele

– Flot design med gode materialer
– Lang afspilningstid på en opladning
– Mange tilslutningsmuligheder

Ulemper

– Kedelig lyd med lille fylde ved lav lydstyrke
– Lidt skarp i diskant og mellemtone
– Kan ikke spille særligt højt

Samsung SB 330
Motorola Edge 50 Pro test | Udfordrer men scorer ikke

TEST: Prisen er rimelig, men udførelsen og brugeroplevelsen har udfordringer. Læs min test af Motorola Edge 50 Pro.

(mere…)
Galaxy S22-serien får AI-funktionerne fra Galaxy S24

Samsung har bekræftet, at en opdatering til Galaxy S22-serien og andre enheder fra 2022 er på vej inkl. de nye AI-funktioner.

(mere…)
Samsung Galaxy A55: God til prisen, men ikke uden ulemper

VIDEO: Kameraet og batteritiden overrasker, men ydelsen er begrænset. Se min Samsung Galaxy A55 test her.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Samsung på vej med Galaxy Watch FE

Samsung kan være på vej med et billigere smartwatch i sortimentet. Rygterne lyder, at de er på vej med Galaxy Watch FE.

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE måske på vej til sommer

Galaxy S24 FE kan være på vej allerede til sommer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram