Anklage mod Clever: Bilisterne betaler 70 % for meget

Mange elbils-ejere betaler alt for meget for deres fastprisaftale på strøm, lyder anklagen fra Forbrugerrådet Tænk.

Clever opladning elbil
Clever fastlåser markedet, lyder noget af kritikken (Foto: MereMobil.dk)

For mange er købet af en elbil blevet ensbetydende med, at man ”skal have” Clever installeret for at have overblik over udgifterne til “brændstof”.

Denne all-inclusive løsning minder om de store datapakker og fri data, som teleselskaberne tilbyder. Mange køber disse pakker for at undgå økonomiske overraskelser.

Når jeg har spurgt elbilsejere, om de har regnet deres Clever-abonnement igennem – altså om det kan betale sig – er det typiske svar nej! “Men det er stadig billigere end min benzinbil”.

Teleselskaber, fitnesscentre og opladeudbydere som Clever tjener mange penge på abonnementer, der ikke udnyttes fuldt ud – måske endda meget lidt.

Forestil dig, hvis alle kunderne pludselig benyttede deres fitness eller mobilabonnementet fuldt ud – ja eller ladeabonnement, så ville regnestykke for udbyderne falde fuldstændigt fra hinanden.

Forbrugerrådet Tænk kritiserer nu fremgangsmåden hos Clever og mener, at halvdelen af elbilejere med hjemmeopladning betaler op til 70 procent for meget. Det svarer i gennemsnit til 520 kroner om måneden. Det skriver Hvilkenbil.dk.

Kritik af bundling

Tænk anser såkaldt “bundling” for at være et problem. Bundling er en fast pris for opladning både hjemme og ude. Tænk mener, at denne metode fastlåser og kvæler konkurrencen.

Hvis vi tager Clever Power, som leverer strøm til hjemmet, med i ligningen, bliver det endnu mere kompliceret. Nu skal kunderne vurdere, om Clevers abonnementspris på 59 kroner om måneden for strøm til huset reelt er en fornuftig løsning – plus forbruget m.v., naturligvis.

Det er ikke ualmindeligt at se ladeparker, hvor der er kø ved Clever-standerne, mens f.eks. Norlys’ standere står tomme.

Hvilkenbil.dk har kontaktet Clever for at få en kommentar til kritikken om, at kunderne angiveligt betaler 70 procent for meget.

Clever svarer ikke direkte på spørgsmålene, men udtaler, at de ikke forstår, hvordan Tænk er nået frem til deres konklusion. Clever understreger, at de går ind for gennemsigtighed for forbrugerne.

LÆS MERE: Nu stiger prisen hos Clever

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Kan Clever betale sig? Vi har regnet på det

Lad os lave et hurtigt regnestykke som eksempel.

En populær elbil er Tesla Model 3 (Long Range). Her er batteristørrelsen 75 kWh.

Lad os antage, at man vil oplade batteriet fuldt op til den aktuelle dagspris. I dag er elprisen inklusive afgifter, moms osv. 2,5 kroner/kWh. Det betyder, at en fuld opladning koster ca. 187 kroner.

Det officielle strømforbrug oplyser Tesla til 14 kWh pr. 100 kilometer. For at være realistisk lægger jeg 30 procent til, hvilket giver 18,2 kWh/100 km. Nu kan man køre ca. 412 kilometer på en opladning (teoretisk). Det svarer til 0,45 kroner pr. kilometer.

Clevers abonnement koster 799 kroner om måneden. Det svarer til 4,2 fulde opladninger om måneden. Man skal altså køre MERE end 1.700 kilometer om måneden, for at Clevers abonnement kan betale sig – ca. 20.000 kilometer om året – naturligvis med forbehold for, at man kun lader hjemme, og at elprisen i gennemsnit holder sig under 2,5 kr./kWh.

Dette er som nævnt bare et eksempel, der har til formål at sætte tankerne i gang. Altså at få regnet på, hvorvidt en fastprisløsning er en god idé

Jeg har ikke taget med, at der kan opnås refusion på opladningen, men det vil i nogle tilfælde betyde, at det er NOGET mere end de 20.000 kilometer om året, at man skal køre. Det samme gælder, hvis elprisen falder markant.

Kom gerne med inputs i kommentarfeltet herunder.

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Hvordan oplader du? Hvilken løsning har du valgt? Skriv gerne en kommentar herunder.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Volkswagen sætter ID.Golf på pause

Volkswagen har midlertidigt stoppet udviklingen af den elektriske ID. Golf. Producenten kan ikke sige, hvornår arbejdet bliver genoptaget.

(mere…)
Næsten alle private vælger elbil – nu venter større regning

Elbiler stod for 97,6 procent af privatsalget i oktober. Fra den 1. januar 2027 stiger registreringsafgiften efter de nuværende regler.

(mere…)
11.000 vil prøvekøre den nye Xpeng L03

Xpeng L03 er nu klar til prøveture hos forhandlerne og Xpeng anbefaler kunderne, at bestille tid bare for at være sikker på, at der er mulighed for en prøvekørsel. Det vidner om en succes på forhånd.

(mere…)
Gråt vejr gør elbilen dyr at lade

Manglen på vind og sol sender elprisen over fire kroner pr. kWh i de dyreste timer. På én opladning kan der være næsten 80 kroner at spare.

(mere…)
Disse biler købte danskerne i oktober 2026

SE LISTEN: Toyota bZ4X blev Danmarks mest registrerede nye bil i oktober. Volkswagen har fire modeller i top-10, mens Tesla og Skoda er helt ude af listen.

(mere…)
Audi Q4 e-tron imponerer – men ekstraudstyret er en dyr fælde

TEST: Audi Q4 e-tron Performance imponerer med komfort, byggekvalitet og fremragende assistentsystemer. Men ekstraudstyr kan sende prisen over en halv million kroner.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram