Frygt for at Dankort forsvinder – danske banker skal tvinges

En stiller af et borgerforslag frygter at dankortet forsvinder, hvis ikke Apple Pay og Google Pay kan anvende Dankort til betaling.

Dankort Visa betalingskort
Mange betalingsløsninger, som Apple Pay, gør brug af internationale betalingsløsninger fremfor Dankort. Danske Bank er den eneste bank i landet, som tilbyder brug af dankort-delen i Apple Pay. Det skal være slut, hvis det står til et nyt borgerforslag. (Foto: MereMobil.dk)

Der har været mange skriverier om, at bankerne i Danmark skal tilbyde betaling med dankort-delen på mobilbetalingsløsninger som Apple Pay og Google Pay.

I dag bruges oftest den udenlandske del af betalingskortet, når du f.eks. betaler med mobilen. At betale med Visa eller Mastercard er dyrere, end hvis du blot kunne anvende Dankort.

Danske banker overvejer at åbne for dankort til mobilbetaling

I dag er det kun Danske Bank, som i f.eks. Apple Pay gør det muligt for kunderne selv at bestemme, om de vil betale med dankortet. Men det skal være slut.

Står det til et borgerforslag, så skal danske banker tvinges til at tilbyde Dankort som betalingsmulighed i mobilen. Det skriver Finans.dk.

Forslaget er stillet af Flemming Lau Gladsaxe og i skrivende stund er der 1.618, som støtter det. Hvis et borgerforslag skal tages op i Folketinget, så kræver det mindst 50.000 stemmer. Forslaget har frem til den 12. februar 2024 til at skaffe 50.000 støtter.

FAKTA: I daglig tale siger mange “Visa/Dankort”. Teksten på kortet fortæller, at kortet kan bruges til betalinger med amerikanske Visa og vores lokale Dankort. Når du aktiverer mobilbetaling på f.eks. en iPhone, er det lige nu (stort set) kun muligt at tilføje Visa – og ikke Dankort. Dette kræver, at de enkelte banker aktiverer muligheden. Nets er ikke en hyggelig lille dansk virksomhed med wienerbrød på bordet. Nets er ejet af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman.

Nervøs for at at Dankort forsvinder

Flemming Lau Gladaxe er bekymret for, hvad der vil ske, hvis dankortet forsvinder. En frygt, som for alvor har ramt ham efter at Spar Nord tidligere i år valgte, at afskaffe dankortet.

Han mener også, at det er i alles interesse, at dankortet fortsat er et alternativ.

For butikker koster transaktioner cirka 16 øre med dankortet, mens Visa og Mastercard koster omkring 10 gange mere. Så dankortet er altså den billigste betalingsløsning. Det opdager forbrugerne dog ikke, da det er bankerne, som skal betale disse gebyrer.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har gentagne gange i de seneste måneder også opfordret landets banker til at følge Danske Bank og åbne for dankortbetalinger via Apple Pay.

Nets der driver dankortet mener også, at Dankort skal være muligt at vælge, når der betales med mobilen. Meldingen fra Nets er dog ikke så overraskende, da de jo mister forretningsgrundlaget for dankortet, hvis mobilbetalinger overtager plastikkortet – og hvis Dankort på mobilen ikke er en mulighed.

Vi må afvente og se, hvad der sker i denne sag.

Borgerforslaget kommer næsten samtidigt med, at Visa og Mastercard har varslet gebyrstigninger.


BLIV OPDATERET GRATIS: 4 gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så overhalede de internationale betalingskort i 2022 antallet af dankort herhjemme.

Nets-nedbrud: Nyt offline-system reddede betalingerne

Mens et omfattende Nets-nedbrud skabte overskrifter landet over torsdag, kunne danskerne fortsat handle i supermarkederne. Et nyt "offline-beredskab" bestod sin første store generalprøve med glans.

(mere…)
Kontanterne dør: Nu betaler 6 ud af 10 danskere med mobilen

Mønter og sedler er på vej på museum. En ny rapport fra Nets viser, at mobilbetaling er stukket helt af i Danmark, mens kontanterne nu kun bruges af et fåtal. Apple Pay og Google Pay sidder tungt på kassen.

(mere…)
Slut med betalings-panik ved nedbrud: Nu virker mobilen uden internet

Et nyt digitalt beredskab sikrer, at du kan handle ind i mindst syv dage, selvom betalingssystemerne eller internettet er nede. Det gælder også for Apple Pay og Google Pay.

(mere…)
MobilePay i udlandet: Swipe penge i hele Europa

Glem alt om besværlige overførsler til udlandet. MobilePay er nu officielt trådt ind i et massivt europæisk samarbejde, der gør det muligt at sende penge på tværs af grænser og betale i udenlandske butikker.

(mere…)
MobilePay-svindel halveret med nyt AI-system

Svindlerne har fået sværere vilkår hos MobilePay. Et nyt system baseret på maskinlæring har på kort tid kraftigt reduceret antallet af svindelsager i Danmark.

(mere…)
Stor nyhed i MobilePay: Åbner for kontaktløs betaling i butikker

MobilePay kan bruges til kontaktløs betaling i butikker - kan erstatte Apple Pay.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram