MobilePay åbner for børn fra 7 år: Sådan fungerer det

Nu kan børn fra 7 til 14 år få deres egen MobilePay-profil. Forældrene bestemmer, hvilke funktioner barnet må bruge, og kan følge med i betalingerne.

MobilePay er nu klar til børn under 15 år (Foto: MobilePay)
MobilePay åbner nu for børn helt ned til 7 år – men forældrene bestemmer stadig, hvad barnet må bruge appen til. (Foto: MobilePay)

MobilePay har hidtil haft en aldersgrænse på 15 år. Det ændrer sig nu.

Med MobilePay under 15 kan børn helt ned til 7 år få deres egen profil og bruge mobilen til at sende og modtage penge, betale i butikker og handle online. Men barnet får ikke fri adgang til familiens penge.

Forældrene sidder nemlig stadig med styringen. Fra deres egen MobilePay-app kan de bestemme, hvilke funktioner barnet må bruge, og følge med i barnets betalinger.

Løsningen fungerer samtidig lidt anderledes end almindelig MobilePay.

Pengene går til og fra en særlig MobilePay-saldo, som forældrene kan fylde op. Først fra 13 år kan barnet – hvis forældrene tillader det – tilføje et betalingskort.

LÆS OGSÅ: MobilePay får nyt design: Kun få danskere får det i første omgang

Det kan barnet med MobilePay

Den nye løsning er en tilpasset og mere begrænset udgave af standard-appen. Alle transaktioner foregår via en intern saldo i barnets app, som forældrene løbende kan fylde op.

  • Sende og modtage: Børnene kan overføre og modtage penge fra familie og venner samt splitte regninger.
  • Betale i butikker og apps: Der kan betales i fysiske butikker, kiosker og til billetter i transport-apps (f.eks. Rejsekort).
  • Onlinebetaling og ønskelister: Børnene kan betale på nettet og oprette delbare ønskelister, hvor familie kan se reserverede gaver.
  • Betalingskort fra 13 år: Når barnet fylder 13 år, bliver det muligt at tilknytte et rigtigt betalingskort, hvis forældrene tillader det.

LÆS OGSÅ: MobilePay klar med ‘Tap to Pay’ ved 21 banker

Forældrene bestemmer, hvad barnet må

MobilePay er nu klar til børn under 15 år (Foto: MobilePay)
MobilePay er nu klar til børn under 15 år (Foto: MobilePay)

Sikkerheden og styringen er lagt direkte over i forældrenes egen MobilePay-app. Herfra kan du:

  • Løbende følge med i barnets forbrug og transaktioner.
  • Aktivere eller deaktivere specifikke funktioner (f.eks. onlinekøb eller butiksbetaling).
  • Overføre lommepenge til barnets saldo – og trække penge tilbage til egen bankkonto ved behov.

RELATERET: MobilePay i udlandet: Swipe penge i hele Europa

Sådan får dit barn MobilePay

For at sikre, at uvedkommende ikke opretter konti til mindreårige, kræver MobilePay dokumentation for forældremyndigheden ved oprettelsen:

  1. Start i din egen app: Åbn din MobilePay-profil og vælg Tilføj barn.
  2. Bekræft forældremyndighed: Upload den påkrævede dokumentation. Har barnet en anden forælder/værge, skal denne ligeledes godkende.
  3. Aktivér barnets telefon: Barnet henter MobilePay på sin smartphone og taster aktiveringskoden.
  4. Vælg tilladelser: Gå ind på barnets profil i din egen app og slå de ønskede funktioner til eller fra.

Når barnet fylder 15 år, opdateres appen automatisk til den almindelige version af MobilePay.

Mere til historien

Har du børn under 15 år, så skriv gerne om du tænker det er en god idé, at de nu kan få MobilePay. Og synes du ikke det er en god idé, så skriv også gerne i kommentarfeltet herunder.

Politisk flertal vil lukke SoMe for børn under 15 år fra 2027

Et bredt flertal på Christiansborg vil indføre en national aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Børn fra 13 år skal dog kunne få adgang med forældrenes samtykke. Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. juli 2027.

(mere…)
Slut med TikTok og Instagram til de yngste: Regeringen vil have 15-års grænse

Et fødselsår i en formular er ikke længere nok. Fremtidens alderskontrol kan bruge digital identitet, tredjepartstjenester eller ansigtsbaseret aldersvurdering, men metoderne rejser også spørgsmål om privatliv og fejl.

(mere…)
Nyt børneur dropper bevidst kameraet – og er det sikre valg før den første smartphone

Vil du kunne ringe til dit barn uden at lukke op for sociale medier, YouTube og billeddeling i skolegården? Telenor er klar med et nyt smartwatch til de yngste.

(mere…)
MobilePay får nyt design: Kun få danskere får det i første omgang

MobilePay rydder op i brugerfladen med en ny startside og en samlet Wallet. Opdateringen rulles dog ud i et usædvanligt roligt tempo – kun omkring 47.000 danskere får adgang til det nye look i første omgang.

(mere…)
PayPal i knæ: Afviste første milliardbud, men nu lurer et gigant-salg

Engang var PayPal blandt verdens mest værdifulde techselskaber. Efter et fald på 85 procent i markedsværdi forhandler selskabet nu om en overtagelse med Stripe og Advent International.

(mere…)
Forældre giver efter: Børn får deres første mobil to år for tidligt

Danske forældre føler sig i stigende grad presset til at købe den første smartphone til deres børn, selvom de egentlig ønsker at vente. Det viser en ny undersøgelse.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram