Danske banker overvejer at åbne for dankort til mobilbetaling

Succesen med Apple Pay presser Dankort. Nu overvejer flere banker i Danmark, om Dankort skal kunne bruges i blandt andet Apple Pay.

Dankort Visa betalingskort
KORT VERSION: Danske banker overvejer at åbne for dankort-delen i “Visa/Dankort” til mobilbetaling, efter at Nets og erhvervsministeren har opfordret dem til det (Foto: MereMobil.dk)

Danske Bank åbnede, som den første danske bank, for at kunderne kunne benytte deres Dankort til betaling via Apple Pay.

Ifølge Børsen så stiger presset for, at de resterende danske banker følger trop. Det skriver Computerworld.

Som det er nu, så giver alle andre banker end Danske Bank kun mulighed for, at kunderne kan betale med den internationale del af et Visa/Dankort eller via Mastercard. Det har også betydet, at dankortet har mistet markedsandele til de udenlandske kort.

Det er vigtigt at adskille “Visa” og “Dankort”. Visa er en amerikansk virksomhed, mens Dankort er det danske betalingskort.

Børsen fortæller, at både Nets og erhvervsministeren, Morten Bødskov (S), vil have at flere danske banker åbner op for brug af dankort-delingen i Apple Pay.

INTERESSE: Hos Nets er der naturligvis interesse i at holde liv i Dankort, da det er et produkt, at de tjener penge på. Hvis færre og færre anvender Dankort men i stedet bruger f.eks. Visa eller Mastercard, så forsvinder grundlaget for det danske betalingskort – og et forretningsområde for Nets. Den 14. oktober 2022 lukkede Nets for deres fejlslagne Dankort-app.

LÆS OGSÅ: Apple Pay er det foretrukne mobilbetalingsmiddel

-“Den melding, der kom fra Nets, er jo ny, og der er også kommet en appel fra ministeren. I lyset af det prøver vi at sætte os ned og revurdere situationen,” fortæller Anders Dam, administrerende direktør for Jyske Bank, til Børsen.

Sydbank, Nykredit og Spar Nord har også oplyst til Børsen, at de er villige til at se nærmere på, hvorvidt deres kunder skal have mulighed for at betale med dankort-delen i Apple Pay.

LÆS OGSÅ: Nets: Dankort skal åbnes i mobilbetalinger

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

Nets forsøgte i mange år, at tage en bid af kagen på mobilbetalings-markedet via deres egen Dankort-app, men den blev helt droppet i 2022, da den ikke kunne gøre sig gældende i konkurrencen mod bl.a. Apple Pay og MobilePay.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste