Dankort-appen lukker

Nets har besluttet at lukke dankort-appen.

Mobilt Dankort (Foto: Nets)
I 2017 kom dankortet på mobilen. I dag er løsningen ved at blive udfaset (Foto: Nets)

Under stor opmærksomhed lancerede Nets i april 2017 dankort-appen, der ved åbningen kunne bruges hos detailkæderne Coop og Dansk Supermarked (nu Salling Group).

Dankort-appen var med til at sparke MobilePay ud af Bilka, Føtex og Netto.

Det er konkurrencen fra Apple Pay samt den generelle udvikling på markedet for mobilbetalinger, som er årsagen til lukningen, skriver Børsen.

Det hører med til historien, at Dankort-appen fra begyndelsen har været omgærdet af mange problemer og dårlige anmeldelser. Apple Pay og senere Google Pay vandt på blandt andet brugervenlighed.

LÆS OGSÅ: Brugerne dumper Dankort-appen

I butikkerne er Apple Pay i dag danskernes foretrukne betalingsmiddel på mobilen. Hver femte betaling i storbyerne sker med Apple Pay. Alene i Coops butikker blev brugen af Apple Pay tredoblet fra 2020 til 2021.

Efter Apple Pay kommer MobilePay (22 procent). Dankort-appen lå på tredjepladsen med 19 procent, mens Google Pay stod for 6 procent af betalingerne.

Apple Pay åbnede i Danmark den 24. oktober 2017 – seks måneder efter lanceringen af Dankort-appen.

Dankort-appen lukker den 14. oktober 2022.

FAKTA: Dankort er et dansk betalingskort som i dag ejes og håndteres af Nets. Ejerne af Nets er den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman. I 2011 omsatte Nets for 5,6 mia. danske kroner.

Mere til historien

Da dankort-appen blev lanceret, fungerede den kun på iPhone.

Nets-nedbrud: Nyt offline-system reddede betalingerne

Mens et omfattende Nets-nedbrud skabte overskrifter landet over torsdag, kunne danskerne fortsat handle i supermarkederne. Et nyt "offline-beredskab" bestod sin første store generalprøve med glans.

(mere…)
Kontanterne dør: Nu betaler 6 ud af 10 danskere med mobilen

Mønter og sedler er på vej på museum. En ny rapport fra Nets viser, at mobilbetaling er stukket helt af i Danmark, mens kontanterne nu kun bruges af et fåtal. Apple Pay og Google Pay sidder tungt på kassen.

(mere…)
Slut med betalings-panik ved nedbrud: Nu virker mobilen uden internet

Et nyt digitalt beredskab sikrer, at du kan handle ind i mindst syv dage, selvom betalingssystemerne eller internettet er nede. Det gælder også for Apple Pay og Google Pay.

(mere…)
MobilePay i udlandet: Swipe penge i hele Europa

Glem alt om besværlige overførsler til udlandet. MobilePay er nu officielt trådt ind i et massivt europæisk samarbejde, der gør det muligt at sende penge på tværs af grænser og betale i udenlandske butikker.

(mere…)
MobilePay-svindel halveret med nyt AI-system

Svindlerne har fået sværere vilkår hos MobilePay. Et nyt system baseret på maskinlæring har på kort tid kraftigt reduceret antallet af svindelsager i Danmark.

(mere…)
Stor nyhed i MobilePay: Åbner for kontaktløs betaling i butikker

MobilePay kan bruges til kontaktløs betaling i butikker - kan erstatte Apple Pay.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram