Officielt: Her er datoen for Xiaomis nye topmodeller
Xiaomi har sat dato på den globale lancering af Xiaomi 18 Pro og 18 Pro Max. Telefonerne byder blandt andet på et dobbelt 200-megapixel kamerasystem.
Den globale lancering af Xiaomis nyeste topmodeller er lige om hjørnet. Den 17. november præsenterer techvirksomheden Xiaomi 18 Pro og Xiaomi 18 Pro Max for det internationale marked ved et event i Paris. Det fremgår af officielle udmeldinger på det sociale medie X. Det skriver GSMArena.

Læk afslører høj pris og mindre batteri i Xiaomi 18 Pro
Telefonerne blev allerede lanceret på det kinesiske marked i slutningen af september, men nu er turen altså kommet til resten af verden. Lanceringen vil blive streamet live på både YouTube og X, så interesserede kan følge med hjemmefra.
Skærm på bagsiden og stort kamerasystem
Xiaomi har allerede løftet sløret for nogle af de centrale specifikationer, som skal lokke køberne til. Begge modeller er udstyret med et kamerasystem, der er udviklet i samarbejde med kameraproducenten Leica. Systemet byder blandt andet på to 200-megapixel sensorer.
Officielt: Xiaomi Auto indtager Europa i 2027
Derudover fremhæver producenten en skærm på bagsiden af telefonen. Det er en funktion, vi tidligere har set på enkelte andre modeller, men som sjældent har vundet bredt indpas. Hvad denne skærm præcist skal bruges til i praksis på Xiaomi 18 Pro-serien, vil formentlig blive demonstreret under præsentationen i Paris.
Det ligger desuden fast, at der udelukkende er tale om to Pro-modeller. Det betyder, at vi hverken får en billigere standardudgave eller den rygtede Ultra-model at se i denne omgang.
Forvent høje priser og mindre batterier


Selvom specifikationerne på papiret ser lovende ud, er der også potentielle ulemper for de globale købere. Rygterne peger på, at de internationale versioner af Xiaomi 18 Pro og 18 Pro Max vil få mindre batterier end de udgaver, der sælges i Kina.
Xiaomis nye chip udfordrer Apple og Qualcomm
Samtidig forventes det, at priserne får et markant nøk opad, når telefonerne rammer de europæiske butikshylder. Det er en velkendt tendens, at smartphones stiger betragteligt i pris, når der skal tillægges europæisk moms og afgifter.
Udover de to smartphones forventes det også, at Xiaomi vil præsentere deres nye smartwatch, Xiaomi Watch S5 i en 41mm-udgave. Dette ur har hidtil kun været tilgængeligt på det kinesiske hjemmemarked.
Eventet i Paris starter klokken 14.00 dansk tid (13:00 UTC) tirsdag den 17. november. Xiaomi har lovet, at der vil være “flere overraskelser” under præsentationen udover de allerede bekræftede produkter.
Mere til historien
Du kan se eventen live på YouTube den 17. november. Du finder den på Xiaomis-kanal.

