Samsung Galaxy S23 Ultra test | Jeg er VILD med den
TEST: Den er langtidsholdbar og kameraet outstanding. Her er min Samsung Galaxy S23 Ultra test.
Samsung Galaxy S23 Ultra er rigtig dyr, men også rigtig god.
Designkvaliteten er fed. Hvorvidt du synes, designet er fedt, må være en individuel vurdering. Jeg synes dog ikke, at udtrykket er nyskabende nok – den er en ”klods” og den er tung.
Konkurrenterne på Android-platformen har rigtigt gode skærme – nogle af dem har Samsung endda leveret – men Samsung har en evne til at tweake ikke bare billedet, men også touchoplevelsen på deres egne topmodeller.
Pixel 7 Pro er næsten en Samsung-telefon
Sammenligner jeg med OnePlus 11, der også har en god skærm, tager Galaxy S23 Ultra bare kvaliteten et skridt længere. Det er svært at definere, hvorfor Samsungs opleves bedre, men det er den altså bare.
Samsung Galaxy S23 Ultra har det nyeste Gorilla Glass Victus på for- og bagside. Dermed er Samsung først med denne type, men de er også medejer af Corning.
Velkommen til min Samsung Galaxy S23 Ultra test. Den korte konklusion: Dette er en ekstrem langtidsholdbar telefon.
Specifikationer: Samsung Galaxy S23 Ultra
- Skærm: 6,8”, 120 Hz, (1-120 Hz), 1.750 nits
- Type: Dynamic AMOLED 2X, 240 Hz touchsamping I game-mode
- Opløsning: 1440 x 3088 pixels
- Beskyttelse: Gorilla Glass Victus 2 på for- og bagside
- Processor: Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2, pro
- RAM: 8 eller 12 GB
- Hukommelse: 256, 512, 1 TB
- Udvidelse: Nej
- Kamera 1: 200 megapixels, f/1.7, vidvinkel
- Kamera 2: 12 megapixels ultra vidvinkel, f/2.2, 120 gr.
- Kamera 3: 10 megapixels telefoto, f/2.4, 3x optisk zoom
- Kamera 4: 10 megapixels telefofo, f/4.9, 10x optisk zoom, 100x digital zoom
- Frontkamera: 12 megapixels, f/2.2, 80 gr.
- Batteri: 5.000 mAh
- Trådløs opladning: Ja. Op til 25 watt understøttet
- Hurtigoplader: Ja. Op til 45 watt er understøttet
- 3.5 mm. Jackstik: Nej
- Forbindelser: Wi-Fi op til Wi-Fi 7, hotspot, Bluetooth 5.3, flere GPS-netværk, NFC, USB C.
- 5G: Ja
- Dual-SIM: Ja
- E-SIM: Ja
- Fingeraftrykssensor: Ja. Ultrasonic i skærmen
- S-Pen: Ja – medfølger
- IP-beskyttelse: IP68
- Størrelse: 163.4 x 78.1 x 8.9 mm.
- Vægt: 234 gram
- System: Android 13
- Brugerflade: Samsung One UI 5.1
Kameraet er helt outstanding
Hovedsensoren er løftet fra 100 til 200 megapixels (2022 sammenlignet med 2023-modellen). Dertil kommer hele to zoom-linser med hhv. 3 og 10 gange optisk zoom. Helt brede billeder kan skydes med 120 graders ultra vidvinkel.
Samsung har lavet mange kameraforbedringer, hvor særligt billeder du tager i dårligt lys løftes. Jeg har taget adskillige low-light-fotografier med standardindstillinger og jeg er fuldstændig blæst bagover. Hold op de er flotte.
Kameraet er én stor værktøjskasse, hvor alene de fire forskellige kamerasensorer, giver dig flere fotomuligheder, end du finder hos konkurrenterne.
Det er særligt, de mange muligheder hardwaren giver sammen med kamerasoftwaren, der løfter Galaxy S23 Ultra væk fra konkurrenterne. På rundrejsen i Australien eller slædehundeturen på Grønland er dette kamera must have.
De mange zoom-niveauer gør, at du kan tage helt ekstreme billeder – i forhold til det er en telefon. 100x zoom skal du dog ikke forvente at kunne bruge til ret meget.
Videooptageren er også ret vild. Særlig stabiliseringen af billedet er noget særligt – også selvom du ikke har aktiveret funktionen ”super rolig”. Du kan optage i op til 8K (30 fps), men det er mere en gimmick end brugbart. Jeg bruger selv 4K (60 fps).
Anvendes ”super rolig” kan du maksimalt optage i QHD (60 fps 2560x1440px).
I det grå danske vintervejr er billerne ikke så imponerede, men bare vent til foråret kommer.
En fed funktion i kameraet er “dokument-scanning”. Du kan “scanne” et stykke papir eller tage et billede af en PowerPoint-præsentation, som forvandles / scannes til noget, der minder om et dokument. Kameraet scanner også QR-koder uden, at du skal bruge eksterne apps.
Billeder taget med Samsung Galaxy S23 Ultra
Betjeningen spiller bare
Samsungs brugerflade One UI 5.1 spiller bare. Selvom Samsung nærmest omskriver hele Googles originale brugerflade, så er det vellykket. Jeg er ikke så vild med, at Samsung kommer med egne apps, der ligger side-om-side med Googles.
F.eks. er der to browsere, to besked-apps, to fotogallerier osv. Det er unødvendigt, men sådan er det og Samsung gør det vellykket.
Det skal med, at brugerfladen og Android får opdateringer i fire år. Samsung og OnePlus er lige nu bedst til opdateringer på Android – også bedre end Google Pixel-telefonerne.
FLERE STØRRELSER: Hvis du synes ultramodellen er for stor – den vejer 234 gram – så kan du i stedet vælge Galaxy S23 med 6,1 tommer eller Galaxy S23+, hvor skærmen er 6,6 tommer. Vægten er tilsvarende mindre. De ’små’ modeller er stadig rigtigt interessante, da de baserer sig på ultramodellen. Kameraerne har færre muligheder, men du får trods alt stadig rigtigt gode billeder ud af dem.
Hurtigste med Qualcomm-chipset
Samsung Galaxy S23 Ultra er baseret på Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2. Tidligere har Samsung anvendt Exynos-chipset. Læs mere om processoren her.
Samsung presser den nye Snapdragon til det yderste og leverer en højere clockfrekvens end OnePlus 11. Du kan se målingerne af ydelserne herunder.
Samsung omtaler chipsettet som ”Snapdragon 8 Gen 2 Mobile Platform for Galaxy”. Nogle forhandlere kalder den ”Snapdragon 8 Gen 2 Pro”. Det er marketing. Processoren er forsat Snapdragon 8 Gen 2, der blot kører den maksimalhastighed som Qualcomm har meldt ud, at den kan yde.
Chipsettet er stadig med 5G og Wi-Fi protokollerne understøttes op til Wi-Fi 7.
Det skal siges, at Samsung og Qualcomm har styr på varmeudviklingen. Telefonen brænder ikke varm blot fordi den presses en smule.
I diskussionen om Qualcomm vs. Exynos skal siges, at jeg IKKE har oplevet nogle problemer hverken nu eller før i tiden.
Antutu | 3D Mark | GB 1/2-core | GB OpenCL | |
---|---|---|---|---|
Samsung Galaxy S23 Ultra | 1.202.286 | 3.714 | 1.531/4.778 | 10.231 |
OnePlus 11 | 1.102.855 | 3.608 | 1.145/4.722 | 8.899 |
Samsung Galaxy S22 Ultra | 858.782 | – | 842/3.621 | 9.143 |
iPhone 14 Pro | 962.211 | 3.378 | 1.878/5.335 | 15.133 |
HVAD ER APTX? Lydteknologien aptX findes i nogle chipsets fra Qualcomm. AptX forsøger at genskabe nogle af de lyddata, der går tabt, når der streames og lyden overføres via Bluetooth. Det kræver et headset eller anden lydenhed med aptX, men har du det, er forskellen tydelig hørbar. Et headset som B&O Beoplay HX har aptX, men det findes også i mange andre produkter. Samsung Galaxy S23-serien understøtter AptX som følge af, at Samsung nu anvender Qualcomm-chipset.
Stadig ingen (ekstrem) hurtigopladning
Samsung og Apple er ekstremt tilbageholdende med at presse opladningsteknologien. På Samsung Galaxy S23 Ultra er 45 watt fortsat den maksimale effekt. Der er ingen oplader i salgspakken, men jeg har testet med Samsungs egen 45 watt oplader, der kom for et par år siden.
På 10 minutter går kapaciteten fra 1-22 procent. På 20 minutter rammes 42 procent. Til sammenligning oplader OnePlus 11 hele 90 procent på 20 minutter. Også her taler vi om et batteri på 5.000 mAh.
Samsung mener, at det ikke er godt for batteriets levetid på lang bane at oplade så hurtigt. Omvendt mener OnePlus, at deres telefon kan holde 80 procents kapacitet i fire år – svarende til 1.600 opladningscyklusser. Ifølge OnePlus har en gennemsnitlig smartphone omkring 800 opladningscyklusser i sig, inden batteriet når under 80 procent levekapacitet.
Galaxy S23 Ultra understøtter trådløs opladning med op til 25 watt. Lige nu er der kun 15 watt Qi-opladere på markedet.
Generelt er min oplevelse, at telefonens holder strøm i ret lang tid. En dags brug er intet problem – og langt mere alt efter dit brug.
Du kan læse om Charge Cycles her.
KOMMER MED S PEN: Galaxy S23 Ultra kommer med S Pen. I lighed med Galaxy S22 Ultra er denne model, Samsungs svar på Galaxy Note, der er droppet som modelserie. S Pen har fortsat en latency på 2,8 ms. – tre gange mindre end vi så på Galaxy Note 20 Ultra. S Pen og Galaxy Note-funktionerne henvender til en særlig fanskare. Jeg har ikke anvendt S Pen én eneste gang i testperioden.
Se testen af Galaxy S23 Ultra
Konklusion: Jeg er vild med alt andet end prisen
Jeg synes stadig ikke, at ansigtsgenkendelsen spiller på niveau med Apple. Det er lidt slattent med opladningshastigheden og prisen… Uha en er dyr. Startprisen er 10.999 kroner.
Den gode nyhed er dog, at Samsungs topmodeller falder forholdsvist hurtigt i pris. Ifølge tal fra Pricerunner var prisen på Galaxy S22 Ultra efter seks måneder på markedet faldet med 1.600 kroner. I dag er den næsten 3.000 kroner billigere end ved lanceringen. Så måske man skal væbne sig lidt med tålmodighed.
Kameraet er fantastisk, skærmen enestående og ydelse i topklasse. Tilmed er det en telefon, at du kan have i lang tid. På den ene side er produktkvaliteten virkelig god. På den anden side, er der opdateringer i fire år.
Jeg kaldte Samsung Galaxy S22 Ultra ”den bedste Galaxy nogensinde”. Det kan vi overføre til 2023. Galaxy S23 Ultra ER nemlig på flere punkter bedre end forgængeren.
Når du er sagt, så er prisen på 6.999 kroner for sidste års model en attraktiv pris. Jo! S23 Ultra ER bedre, men S22 Ultra er på INGEN måde dårlig.
Mine samlede tanker er, at Galxay S23 Ultra er en ekstrem langtidsholdbar telefon, som du bliver glad for i lang lang tid.
Hvis du synes prisen er for høj, så kan du eventuelt se nærmere på min test af OnePlus 11 eller Pixel 7 Pro. Et bud fra Samsung-selv er Galaxy S23 – læs testen her.
6 ud af 6 stjerner.
Aktuelle priser på Samsung Galaxy S23 Ultra
Herunder kan du se dagspriserne på Samsung Galaxy S23 Ultra med 512 GB lagerplads.
Vi henter priserne. Vent venligst ⏳
Indlæses priserne ikke?
Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.
Fordele og lidt at tænke over
Fordele
- Fed skærm med fantastisk lysstyrke og super flydende grafik
- Kraftig ydelse – bedst på Android pt. Ikke høj varmeudvikling
- Enestående kamera med mange funktioner – gode billeder i mørke
- Fremragende videokvalitet og stabilisator
- Dual-SIM og eSIM-klar
- Trådløs opladning med op til 25 watt
- Android 13 og opdateringer i fire år
- Bixby er stort set usynlig
Lidt at tænke over
- Vejer meget – er lidt af en klods
- Ingen MicroSD-kort-plads eller 3,5 mm. Jackstik
- Ansigtsgenkendelse er ikke på niveau med iPhone Face ID
- Oplader ikke særligt hurtigt
- Høj pris
Mere til historien
I lighed med tidligere telefoner, så har Samsung Galaxy S23 Ultra også funktionen Samsung DeX, hvor du kan få en ”desktopcomputer” op på en ekstern skærm