Det skal du vide om Samsungs 45 watt hurtigoplader

MINITEST: Hvor effektiv er Samsungs 45 watt super-charge hurtigoplader? Jeg har prøvet Samsung EP-TA845. Få svar på, hvad fordelene og ulemperne er.

Samsung 45 watt EP-TA845 test hurtigoplader
Samsungs 45 watt hurtigoplader har modelnummeret EP-TA845

Efterårets topmodel fra Samsung understøtter hurtigopladning med op til 45 watt. Samsung Galaxy Note10+ har således en af markedets kraftigste konfigurationer, når det handler om hvor hurtigt batteriet kan lades.

ANMELDELSE: Så fed er Samsung Galaxy Note10+

Salgspakken indeholder en 25 watts hurtigoplader, der på 30 minutter kan lade batteriet til en kapacitet på 62 procent (regnet fra et tomt batteri).

Vil du udnytte 45 watts hurtigopladningen i Galaxy Note10+ kræver det, at du køber Samsungs super-fast-charger. Denne har jeg haft mulighed for at afprøve.

Testen af hurtigopladeren bød på et par overraskelser.

Så hurtigt går det

Samsung hurtigoplader (model: EP-TA845) kan lade batteriet i Samsung Galaxy Note10+ fra 0-72 procent på 30 minutter. En fuld opladning tager omkring 65 minutter.

Du får altså kun 10 procents ekstra strøm på batteriet inden for 30 minutter sammenlignet med 25 watt-opladeren i salgspakken.

EP-TA845 kan i øvrigt benyttes til at oplade enheder, som understøtter USB-PD (PD = Power Delivery). Det kan eksempelvis være en computer, der oplades med USB-C. Jeg har afprøvet opladeren på en Chromebook såvel som MacBook. Begge dele fungerer udmærket.

Dette må du ikke overse

Ved min første testopladning med Samsungs 45 watt oplader, benyttede jeg kablet fra telefonens salgspakke. Dette må du IKKE gøre. Du må heller ikke tage andre USB-C kabler. Selvom de ser ens ud, er det ikke tilfældet.

Udelukkende med kabler af denne type får du den fulde glæde af hurtigopladeren.

På stikket på USB-C kablet fra salgspakken til opladeren står der ”5A”. Dette indikerer, at der er tale om et andet type kabel sammenlignet med det, der fulgte med til telefonen. Kablet er i stand til at overføre mere power end standardkablet.

Samsung Galaxy Note10+ kan med 45 watt-opladeren lade 52 mAh/min. Huawei P30 Pro oplader med 40 watt-opladeren fra salgspakken 49 mAh/min. Samsung overhaler således Huawei i hurtigopladning. Dog skal denne oplader tilkøbes til Samsung-telefonen.

Oplader andet end telefoner

Det næste er, at hurtigopladeren kan oplade alle typer tech-dimser, men kun enheder med USB-PD-understøttelse vil kunne udnytte potentialet.

Opladeren omtales forskellige steder som ”Samsung USB-C Hurtig Rejseoplader” og ”Samsung Wall Charger”. Hold øje med modelnummeret ”EP-TA845”, der er referencen til den rigtige 45 watts hurtigoplader.

Den vejledende pris er 399 kroner.

Pengene værd? Ikke i forhold til standardopladeren i salgspakken, hvis du kun skal oplade Samsung Galaxy Note10+. Hvis du derimod søger en kraftig all-round oplader, der kan bruges til nyere computere, tablets og telefoner, så er pris og kvalitet velafbalanceret. 5 ud af 6 stjerner.

Ladetider med hurtigopladere 

BatteriTidOpladningmAh/minutOplader
S Galaxy Note10+4.300 mAh30 min0-72 %5245 watt
S Galaxy Note10+4.300 mAh30 min.0-69 %4945 watt**
S Galaxy Note10+4.300 mAh30 min.0-62 %4425 watt
Huawei P30 Pro4.200 mAh30 min.0-70 %4940 watt

** = Opladning med 45 watt hurtigoplader hvor kablet fra 25 watt opladeren anvendes.

Mere til historien

Hvis din computer kan oplades med USB-C-kabel, og har USB-C PD, så behøver du ikke computerens ofte klodsede oplader med i tasken. Her kan du så bruge den betydeligt mere fikse fra Samsung,

Samsung Super Fast Charger, 45 watt, EP-TA845
En stor opdatering ruller netop nu ud til Samsung-smartwatches

Hele 2 GB fylder den store opdatering, der er på vej bredt ud til Samsungs smartwatches.

(mere…)
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Arbejder Samsung på håndholdt gaming?

KORT NYT: Et nyt patent er dukket op på en slags håndholdt gaming-enhed.

(mere…)
Mere om Samsung Galaxy A56

KORT NYT: Et såkaldt render af den kommende Samsung Galaxy A56 peger på et nyt kameradesign.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram