Apple er ikke færdig: Flere nye produkter ventes i år

Efter lanceringen af iPhone 18-serien peger nye rygter på, at Apple stadig har flere produkter på vej i 2026, herunder Apple TV, HomePod Mini, iPad Mini og nye Mac-modeller

tvOS 26, Apple TV (Foto: Apple)
Apple TV og HomePod Mini står stadig til lancering i år. (Foto: Apple)

Vi har hørt rygtet mange gange. Alt for mange efterhånden, og nu er det her igen.

Bloomberg-analytikeren Mark Gurman er ude med endnu en analyse af resten af 2026. Og her bliver flere kommende Apple-produkter nævnt.

Blandt andet Apple TV og HomePod Mini. Igen mener han, at de stadig står til at blive lanceret i år, skriver Macrumors.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg også selv tror på det, men det ændrer dog ikke på det faktum, at vi har hørt rygtet igennem relativt lang tid.

Der er dog flere produkter, som fortsat står til lancering senere i år, hvis de aktuelle rygter holder stik.

Apple TV, HomePod Mini og ny iPad Mini

Apple TV og HomePod Mini er nok de to produkter, vi har hørt mest om gennem længere tid.

HomePod Mini har været på markedet i en del år efterhånden og blev udgivet tilbage i november 2020, hvilket snart gør den aktuelle højttaler seks år gammel.

For Apple TV runder vi snart fire år.

Personligt vil jeg fraråde at købe disse to enheder i øjeblikket.

Med to modeller, der er så gamle, vil jeg for de fleste overvejende anbefale at afvente lidt endnu.

Udover Apple TV og HomePod Mini er der også stadig aktuelle rygter om en ny iPad Mini med OLED-skærm.

Det vil i så fald være en større ændring på skærmfronten, mens Apple TV og HomePod Mini i højere grad har brug for en opdatering, fordi de nuværende modeller efterhånden har en del år på bagen.

Hvis Apple virkelig lancerer disse enheder i år, så skal vi regne med en oktoberlancering eller novemberlancering.

For at gøre vinduet smallere, så vil jeg mene, at det enten bliver, før iPhone Duo-forudbestillingen åbner, eller i november måned.

Nye Mac-modeller kan være næste skridt

På Mac-fronten er der også stadig aktuelle rygter om nye modeller senere i år.

Her gælder det blandt andet en 14-tommer basis-MacBook Pro med M6-chippen.

Det samme gælder iMac, som ligeledes står til at få M6-chippen, hvis de aktuelle rygter holder stik.

Det betyder altså, at Apple fortsat kan have flere Mac-lanceringer tilbage i 2026, selvom vi allerede er kommet igennem årets store iPhone-lancering.

Der har samtidig været rygter om større ændringer på MacBook Pro-serien, men tidspunktet for disse virker mere usikkert.

Det er derfor især basisudgaven af MacBook Pro og iMac, der lige nu virker aktuelle i forhold til en lancering senere i år.

Hvornår vil Apple præsentere nyhederne?

Det er ikke unaturligt for Apple at lancere produkter eller endda holde yderligere events i oktober eller november.

Dog er det lidt anderledes i år med lanceringen af iPhone Duo, der formentlig får en masse rampelys i den periode.

Apple har altså stadig flere produkter, som ifølge rygterne står til lancering inden udgangen af 2026.

Apple TV og HomePod Mini er blandt dem, vi har hørt om længst, mens en 14-tommer basis-MacBook Pro, iMac med M6-chippen og iPad Mini med OLED-skærm også fortsat står på listen.

LÆS MERE: Hands-on med iPhone Duo – er skærmfolden væk?

Vil du have flere nyheder, guides og anmeldelser som denne? Få de vigtigste historier direkte i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Det store spørgsmål er efterhånden ikke kun, hvilke produkter Apple har tilbage i 2026, men også om de bliver lanceret samlet eller fordelt over oktober og november. Med antallet af produkter, der fortsat rygtes til i år, er der i hvert fald stadig mulighed for en forholdsvis travl afslutning på året for Apple.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
Apple klar med ny iMac: M6-chip og fokus på AI

Apple har præsenteret en ny generation af sin 24-tommer iMac. Den nye model byder på den kraftige M6-chip, Wi-Fi 7 og forbedrede AI-funktioner.

(mere…)
Apple klar med M6: Her er den nye 14″ MacBook Pro

Den nye 14-tommer MacBook Pro byder blandt andet på M6-processor og Wi-Fi 7.

(mere…)
iPhone 18e kan få A20-chip – men stadig kun 60 Hz

RYGTE: Apples kommende billigere iPhone kan få A20-chip, 9 GB RAM og et opgraderet frontkamera. Skærmen ventes dog fortsat at være begrænset til 60 Hz.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.2: Nu kan du bruge Apple Pencil på iPhone Duo

Den nyeste opdatering til iPhone byder på et nyt look til Apple Music, smarte funktioner i Beskeder og understøttelse af Apple Pencil til iPhone Duo.

(mere…)
Apple frigiver vigtig opdatering til ældre iPhones

Apple har netop udsendt iOS 26.7.2, der lukker sikkerhedshuller på iPhones, som endnu ikke er opdateret til iOS 27.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram