Sommer: Pas på mobilen i varmen

TIP: Sand, vand og fugt er gift for mobilen. Her kan du læse, hvordan du passer bedst på mobilen i sommervarmen.

Sommer strand
Sommer er skønt, men vand og sand er farlig for mobilen (Foto: MereMobil.dk)

Det er så skønt med sol, varme og udeliv, men ikke for mobilen. Strand, sand, sved, fugt og varme er en farlig cocktail for smartphonen. Pas derfor godt på den og tag dine forholdsregler.

Hvis telefonen går i stykker som følge af vand, fugt og sand skal du ikke søge hjælp i reklamationsretten. Sand, vand og fugtskader er ikke dækket, og skaderne skal genoprettes for din egen regning. I nogle tilfælde vil en all-risk forsikring kunne hjælpe, men her er ofte en selvrisiko.

Mange har fejlagtigt den opfattelse, at en smartphone skal have være udsat for vand, før den bliver ødelagt, men det er ikke tilfældet. Bukselommen, der er varm og fugtig, kan være nok til at påføre mobilen en fugtskade. Det gælder også hvis du smider mobilen i strandtasken sammen med fugtige håndklæder.

Sand og poolvand er ’no go’

apple temperature_cool_down
Advarsel om forhøjet temperatur i iPhone

De små sandkorn som du har på fingrene, når turen går til stranden, kan trænge ind i mobilen og ødelægge den. Der skal ikke mange stykker sand i ladeporten, før stikket bliver vanskeligt at sætte i. Heller ikke saltholdig luft har mobilen på længere sigt godt af. Det gælder også det klorholdige vand ved poolen.

Oven i alt dette kommer varmen, og i yderste konsekvens kan høje temperaturer ødelægge den følsomme elektronik i telefonen. Når temperaturen i telefonen igen falder, kan der dannes kondensvand inde i mobilen, hvilket kan udløse en fugtskade.

De fleste telefoner vil, når temperaturen bliver for høj, lukke ned for at beskytte elektronikken. En iPhone og iPad er designet til anvendelse, hvor den omgivende temperatur er mellem nul og 35 grader. Uden brug kan enhederne tåle, at ligge i temperaturer mellem -20 og 45 grader, oplyser Apple. I de fleste tilfælde fungerer telefonerne alligevel ved højere temperaturer.

LÆS OGSÅ: Del bare feriebilleder på Facebook – forsikringen dækker indbrud

Gode råd til mobilbrug i sommerlandet

  • Undlad at lægge mobilen i solen eller i en varm bil
  • Overopheder telefonen så køl den langsomt af – ikke noget med køleskab
  • Læg ikke mobilen sammen med fugtige håndklæder
  • Opbevar ikke telefonen for tæt på kroppen hvor den udsættes for fugt og sved
  • Udsæt ikke telefonen for store temperaturskift. Det kan skabe kondens
  • Bliver mobilen våd så sluk den og lade den tørre HELT
  • Sand kan komme ind over alt. Blæs forsigtigt sand ud af hullerne med trykluft
  • Brug en vandtæt mobiltaske, men pas på kondens

Vandtætte telefoner

Sony Xperia Z3+ (Foto: Sony)
Sony Xperia Z3+ er en af de telefoner, der blev markedsført om vandtætte (Foto: Sony)

Nogle telefonmodeller markedsføres på at være vand- og støvtætte. Særligt Sony har tidligere slået sig op på dette.

Du skal være opmærksom på, at en telefon med IP-certificering inden for støv og vand, holder til mere end en gennemsnitlig anden smartphone, men der er ikke tale om en dykker-, sports- eller håndværkertelefon.

Efter alt sandsynlighed vil telefonen ikke tage skade af en tur til stranden, lidt sand og vand, men det betyder ikke, at du ikke skal passe på den. Hvis telefonen efterfølgende går i stykker, dækker reklamationsretten ikke nødvendigvis. Det vil i hvert fald være en konkret vurdering.

– ”Mobilerne er vandtætte ifht, ferskvand, så vi anbefaler ikke at bruge dem i salt- eller klorvand. Fugt holder de til uden problemer, og så længe man ikke sænker dem ned i vandet, og bruger dem under vandet, burde der ikke være problemer. Hvis de får ’ikke-ferskvand’ på sig, er det vigtigt, at skylle dem grundigt i rent ferskvand efterfølgende,” siger Morten Johansen, marketingschef hos Sony Mobile Danmark, til MereMobil.dk.

Han gør opmærksom på, at reklamationsretten på Sonys produkter vil dække, hvis alle dæksler har været lukket, og der ikke er andre skader på mobilen.

– ”Telefoner må ikke have haft skader, som gør det muligt for vand/sand at trænge ind. Det vil som i andre reparations-sager være en vurdering fra sag til sag efter grundig undersøgelse på et certificeret værksted,” forklarer Morten Johansen.

Flere reparationer

Selvom der passes på telefonen i ferietiden, er uheldet lidt mere ude, samtidigt med mobilbrugerne er ude af huset.

– ”Sand og vand er ren gift for telefonerne, så vi forventer det helt store rykind når folk kommer tilbage fra ferie. De typiske skader er fra tab såsom flækkede skærme. En del telefoner har også været udsat for fugt, og det er rigtigt ærgerligt, da man i sådanne tilfælde ikke kan bruge sin reklamationsret,” siger Michael Bech, adm. direktør i Humac, som også huser flere autoriserede Apple-værksteder.

INFO: Denne artikel er oprindeligt udgivet den 7. juli 2015. Den er opdateret den 22. august 2022.

Mere til historien

Hvis din smartphone alligevel bliver våd så sluk den øjeblikkeligt. Fjern covers, hukommelses- og SIM-kort og tør alle delene grundigt af.

Overvejer du at tage denne tendens til dig?

Elektronik er en populær julegave, men de nye gadgets behøver ikke være pakket ind i ny cellofan.

(mere…)
Elektronikvarehus: Mere elektronik skal repareres

Forbrugerne skal være bevidste om, at der er mulighed for at få produkterne repareret.

(mere…)
Her finder du den populære FM-nødradio med solceller og håndsving

OVERBLIK:  Solceller, SOS-lommelygte og powerbank skal være i ens nødkit. Denne FM-radio er særligt eftertragtet.

(mere…)
Sådan bruger du dobbelttryk på Apple Watch

TIP: Apple Watch Series 9, Series 10 og Ultra 2 har en smart dobbelttryk-funktion. Læs hvordan du bruger det.

(mere…)
Nyt tv? Så er det i dag du skal slå til!

PRISTIP: Tv-skærme er en populær tilbudsvare, men du skal se dig for, da priserne er MEGET ustabile.

(mere…)
Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram