Del bare feriebillederne på Facebook – forsikringen dækker

TIP: Forsikringen dækker indbrud, også selvom du har lagt feriebilleder på Facebook og skrevet du er bortrejst.

Facebook ferieupdate

Du må gerne skrive om ferien på Facebook. Forsikringen dækker stadig i tilfælde af indbrud.

Når du ligger under en palme ved poolen med en køling sydlandsk drink i hånden, må du gerne opdatere Facebook, og fortælle hvor skønt livet er, uden at skulle bekymre dig om forsikringsdækningen.

Det slår Forsikringsoplysningen, Forsikring & Pension, fast overfor MereMobil.dk.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

Budskabet i de brede medier har ellers været, at feriebilleder på Facebook kan koste dig forsikringen ved indbrud, men dette er ikke korrekt.

– ”Man må gerne poste feriebillederne på Facebook. Der skal mere end et almindeligt billede til, før der ikke er dækningen fra forsikringen i tilfælde af indbrud, mens man er væk,” fortæller Anja Lintrup Sørensen, konsulent i Forsikringsoplysningen.

Sommertip: Pas på mobilen i varmen

Hvad er ”groft uagtsomt”?

Forsikringsselskaberne arbejder med en term kaldet ”groft uagtsomt”, og selvom fortolkningen af begrebet kan være forskelligt fra selskab til selskab, så er der, ifølge Forsikring & Pension, som er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark, enighed om definitionen i forbindelse med feriebillederne på de sociale medier.

– ”Groft uagtsomt er, hvis man fortæller hvor ekstranøglen er, eller hvordan man kan komme ind i huset,” lyder det fra Anja Lintrup Sørensen.

Helt generelt opfordrer hun til, at man begrænser hvad der skrives. Det er eksempelvis ikke nødvendigt med beskeder om hvor længe du er væk.

Vær også opmærksom på, at andre socialmedie-applikationer indsætter information om, hvorfra du har opdateret. Eksempelvis Instagram, Twitter, Facebook Messenger og iMessage.

Hvis du som kunde har handlet groft uagtsomt, er der ingen forsikringsdækning.

Pas på: Sand, vand og fugt i mobilen dækkes ikke

Stop indbrud – gode råd

– Indstil Facebook profilen så kun dine venner kan se indholdet
– Vinduer og døre skal være forsvarligt lukkede
– Få naboen til at holde øje med huset – evt. parkere i din indkørsel
– Opsæt tænd- slukure i boligen
– Slå græsset før du tager på ferie
– Ryd ikke for meget op i haven – der skal se beboligt ud
– Har du gamle låse så udskift til nye der er sværere at bryde op

Guide: ’Billig’ udlandstelefoni kan blive dyrt

Mere til historien

På ferien kan mange ikke lade mobilen ligge. Unge mellem 18 og 29 år savner at bruge smartphonen som hjemme i Danmark, når de er på ferie, viser en undersøgelse Wilke har lavet for teleselskabet 3.

Læs også:
Sådan er barnets iPad forsikret i skoletiden


Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.