Billig smartpære og stikprop fra Tapo fungerer godt

MINITEST: Jeg har prøvet en billig smartpære og en strømstikprop fra Tapo i mit SmartThings-setup.

Tapo smartpære smartplug
Tapo smartpære, multocolor og Tapo smartplug – der kan bruges på f.eks. lamper, der ikke har en smartpære (Foto: MereMobil.dk)

Jeg har fået et par dimser fra TP-Links smarthome-varemærke Tapo ind på mit bord. Begge er nu integreret i mit smarthome-setup, der er baseret på Samsung SmartThings.

SmartThings er en samlende hub, som kan tale sammen med alverdens smarthome-produkter, der kører på Wi-Fi, ZigBee eller Z-wave. Det er således en allround-hub, der kan bruges til mange ting.

Jeg har modtaget:

  • Pære med E27-fatning, der kan lyse i hvide toner samt en masse farver (Tapo L530E)
  • Smartplug til stikkontakten hvor du kan tilslutte f.eks. en lampe eller kaffemaskine (Tapo P110)

Virker med SmartThings og en række andre

Hvis jeg skal elske en smarthome-dims, så SKAL den fungere med SmartThings, da det er den platform jeg har valgt. Og det gør begge produkter heldigvis.

Det kræver dog, at jeg først sætter dem op i Tapo-appen. Herefter kan SmartThings tale med dem.

Her glæder jeg mig rigtigt meget til Matter-standarden er fuldt implementeret i smarthome-verdenen. Så kan vi forhåbentlig slippe for alle mulige krumspring, der er med til at gøre smarthome meget lidt forbrugervenligt.

LÆS OGSÅ: Samsung gør SmartThings klar til Matter

Udover SmartThings så fungerer de to Tapo-enheder også med Google Assistant (Google Home) og Amazon Alexa. Om de kører med Apple HomeKit, har jeg ingen idé om, da det jo ikke er min base for smarthome.

Opsætningen var, udover krumspringet med Tapo-appen, let og fungerede i første forsøg.

Du kan også vælge at benytte Tapos egen app, hvis du vil bygge dit smarthome omkring deres app.

Et godt lys

Inden for smarthomebelysning tales der ofte om Philips Hue, som koster betydeligt mere end f.eks. Tapo L530E. Vi taler om cirka 350 kroner for en tilsvarende Hue-pære og cirka 100 kroner for Tapo-pæren.

Jeg synes ikke lyskvaliteten fejler noget, farveskift og dæmpning fungerer desuden uden problemer. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle give 3,5 gange mere for en Hue-pære.

Smartpluggen virker også, men er jo relativt simpel med tænd/sluk. Jeg har sat den på en lampe, der ikke har en smartpære monteret – vupti! Nu er den lampe også med på SmartThings.

UDENDØRS OVERVÅGNINGSKAMERA: I Tapo-serien findes også et udendørs overvågningskamera, Tapo C320WS. Desværre har jeg ikke kunne teste det rigtigt, da der kræves fast 230v strøm, hvilket jeg ikke har tilgængelig et optimalt sted. Kameraet integrerer med Tapo-appen og f.eks. Google Assistant via Google Home  – og holder til at sidde udenfor i regn og slud. En af de store fordele ved kameraet er, at det lagrer data lokalt og ikke nødvendigvis kræver et abonnement. Jeg har forsøgt at få Tapo C320WS ind i SmartThings. Desværre uden held.

Konklusion: Forvirrende…

Som nævnt fungerer Tapo-produkterne fra TP-Link ret fint, men jeg har udelukkende testet op mod mit eget setup, der altså er SmartThings-baseret.

Det ændrer ikke på, at smarthome-teknologi stadig er meget nørdet. Det er sjældent noget, at man uden noget forhåndskendskab kaster sig over. Mange vil opleve det forvirrende og bøvlet.

Den gode nyhed er, at der arbejdes på en fælles standard for smarthome-dimser (Matter), som alle de store bakker op omkring. Så der er (smart)-lys i horisonten. Samsung skulle være i gang med tests med deres SmartThings og Matter.

Smarthome-standarden Matter er atter forsinket

Hvis du vil vide mere om SmartThings, så kan du tjekke denne danske gruppe for SmartThings-brugere.

Mere til historien

Begge Tapo-produkter forbinder til nettet via 2.4 GHz Wi-Fi. Pæren bruger 9 watt og svarer til i lysstyke til en 60 watt gammeldags pære – 806 lumens.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Ny indbygningsovn bager pizza på 2,5 minutter ved 340 gr.

Slut med en separat pizzaovn på terrassen. Den nye indbygningsovn fra AEG når 340 grader og leveres med støbejernsplade og pizzaspade.

(mere…)
Første kig: Apple M6 iMac og MacBook Pro 14″

VIDEO: Jeg har haft den nye 24-tommer iMac og 14-tommer MacBook Pro med M6 stående i nogle dage. Her er de første indtryk.

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max – Et dyrt og vanvittigt tech-monster

VIDEO: Et massivt batteri på 7.150 mAh og tre kameraer med 200 megapixels gør Oppo Find X10 Pro Max til et af årets vildeste hardwaremonstre. Se med, når jeg fælder dom over topmodellen til 13.499 kroner.

(mere…)
iPhone Duo test: Imponerende ingeniørkunst til et behov ingen har bedt om

(mere…)
KAT-sigtsgenkendelse holder mus og nabokatte ude

Flappie har udviklet en kattelem med kamera og kunstig intelligens, der kan genkende familiens kat og holde både fremmede katte og medbragte mus ude. Den er dog dyr. Rigtig dyr.

(mere…)
Oppo Find X10 Pro Max test | Kæmpe kamera, vild batteritid og for meget bloatware

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram