iMac 24” M1 test | den perfekte all-round computer

TEST: 24” iMac med M1-chip er en af de bedste desktopcomputere på markedet. Læs min test af den nye iMac 24″ her.

iMac 24"
Min iMac 24″ test konkluderer, at Apple har skabt en perfekt computer til hjemmekontoret såvel som familien (Foto: Apple)

Da jeg i efteråret 2020 anmeldte MacBook Pro 13” med M1-processor var jeg øjeblikkeligt begejstret. Apples M1-chipdesign er et kæmpe skridt frem, der kan revitalisere markedet for desktopcomputere og laptops.

M1-processoren har høj ydelse, lavt strømforbrug og minimal varmeudvikling. På en laptop betyder det god batteritid, mens en desktopcomputer ganske simpelt vil bruge mindre strøm og støje minimalt.

Apple er i fuld gang med at udfase Intel-processorer og næste skridt er iMac, der er kommet i en 24-tommer version med M1 chip. Min test af iMac 24” har ikke gjort mig mindre begejstret.

Unikt desktopdesign og en fantastisk fornyelse

24" iMac med M1-chip
24″ iMac med M1-chip efter jeg lige havde pakket den ud. Bemærk kanten på tastaturet, der matcher den blå farve på foden (Foto: MereMobil.dk)

Tidligere har iMac haft et unikt design, der kunne genkendes på lang afstand. Den nye iMac er ingen undtagelse, den er med fede farver og et helt flat design er en computer, mange vil vende hovedet efter.

Sammenlignet med den tidligere 21,5-tommer iMac, er den samlede volume nu over 50 procent mindre, ifølge Apple. Sammenlignet med en 27-tommer iMac, er skærmen mærkbart mindre, hvilket ikke har generet mig, da jeg gerne bytter de tre tommer skærm med M1-performance og det nye design.

Jeg er allerede nu spændt på, om Apple senere kommer med nye versioner af den store iMac. Dét bliver godt!

Som følge af blandt andet M1-processoren og langt mindre behov for køling, har Apple kunne nå i mål med den flade design – som en gigantisk iPad på en fod. Kølingen består nu af to små ventilatorer, som næsten ikke kører – og når de gør, sker det stort set lydløst.

Vi skal også have med, at designet er fuld ud gennemført med tastatur, mus, trackpad og endda ledninger i matchende farver. Selv salgspakken er et studie en lækker brugeroplevelse.

Skærmen er antirefleksbehandlet og billedet er virkelig flot.

Lyder tilmed godt

iMac 24"
iMac 24″ kommer i en lang række forskellige farver (Foto: Apple)

Apple fortæller, at iMac 24” M1 har det bedste højttaler- og mikrofonsystem nogensinde i en iMac. I forhold til lyden er jeg ikke helt enig.

Jo højttaleren lyder superlækkert, men jeg savner en lidt mere ”muffy”-bas-sound, som findes på iMac 27” Intel. Til gengæld er diskant og mellemtone ret præcis og lyden kommer fint ud af fronten, selvom højttaleren peger nedad fra bunden og ikke fremad.

Mikrofonerne opfanger i øvrigt ens stemme ret godt uden at tage for meget ”rum” med omkring dig. Dette hænger blandt andet sammen med, at de tre mikrofoner er retningsbestemte.

Oven i hatten får du et Full HD 1080p webkamera, der løbende intelligent forsøger at tilpasse lys og farver. Alt i alt får du her nok et af de bedste kameraer indbygget i en computer. Med mængden er hjemmearbejdspladser, der er etableret, rammer denne desktopmaskine plet.

Ydelsen er perfekt til allround brug

Magic Keyboard med Touch ID
Magic Keyboard med Touch ID medfølger kun i nogle konfigurationer (Foto: MereMobil.dk)

Dette er ikke en professionel arbejdsmaskine til dedikerede video- grafik- og lydbrugere. I hvert fald ikke når jeg måler på den rå ydelse fra hardwaren. Sammenlignet med den Intel-baserede iMac 27” er den Intel-baserede maskine stadig overlegen på grafikydelsen.

Når det er sagt, så yder programmer der er skrevet til M1-processoren meget bedre end det tilsvarende program på en Intel-baseret Mac.

I Final Cut Pro har jeg således ingen performanceændring oplevet ved at gå fra 27” Intel-computeren til den M1-baserede. Det samme er tilfældet for Adobe Audition, som jeg benytter til produktionen af min podcast.

Programmer som Word, Excel, Outlook og mange andre, der er ude i versioner til Apples processorplatform, kører ligeledes perfekt.

De programmer som stadig kun findes i Intel-versioner, har jeg ikke haft problemer med. Oversættelsen fra Intel- til M1-sprog via Rosetta 2 komponenten i macOS, fejlede ikke i testperioden.

Selvom Apple ikke rammer de mest hardcore brugere med den nye iMac, rammer de stadig rigtigt bredt. De har skabt en god kombination af ydelse, design og økonomi i denne maskine.

Dette skal du vide om 24” iMac

Testkittet med iMac 24″ M1 indeholder tastatur, mus og trackpad (Foto: MereMobil.dk)

Apple 24” iMac kommer i forskellige konfigurationer, hvor tilvalgene afgør nogle af funktionerne.

I den billigste konfiguration får du 2 USB-C-baserede porte, der begge kører med en overførselshastighed på op til 40 GB/s. Skal du bruge mere end de to porte, kræver det en USB-hub.

GUIDE: 5 ting du skal vide inden du køber en USB-hub

Kablet netværk, Ethernet, får du kun, hvis du tilvælger det. Ethernet-porten sidder nemlig i strømforsyningen.

Som standard medfølger der en Magic Mouse og et Magic Keyboard i en matchende farve, men du kan opgradere til et tastatur med Touch ID-sensor samt tilkøbe en trackpad. Touch ID-sensoren fungerer forresten utrolig godt.

Det er kun de dyreste konfigurationer, der fås i farverne gul, orange og lilla. Standardfarverne er blå, grøn, rød og sølv. Min testmaskine er blå – mega flot i øvrigt. Jeg er til alle farverne med undtagelse af sølv, som er konservativ og kedelig.

Du skal ved bestillingen afgøre om det er 8 eller 16 GB RAM, der er det rigtige for dig. Da RAM er integreret på M1-chippen, kan du ikke opgradere efterfølgende. Min testmaskine er med 16 GB RAM, men da jeg testede MacBook med M1, var denne kun med 8 GB RAM – jeg har ikke oplevet en forskel i praksis. Derfor tør jeg godt konkludere, at langt de fleste vil kunne nøjes med 8 GB-versionen uden at mangle noget.

Der koster i øvrigt 1.600 kroner ekstra at gå fra 8 til 16 GB RAM.

Konklusion: Den perfekte computer til hjemmekontoret og familien

24" iMac Editors Choice

24” iMac er den bedst designede og mest gennemførte desktopcomputer, jeg hidtil har prøvet. Farveprofilen, der strækker sig fra skærmen til tastatur, mus og kabler, er bare lækker.

Ydelsen er virkelig god og med mindre du er typen, der skubber dine maskiner ud på det maksimale, vil du blive glad for denne maskine. 24″ iMac har desuden mulighed for at redigere op til fire 4K-spor eller ét 8K-spor i Final Cut Pro. Og selvfølgelig endnu flere spor, hvis du kører Full HD. Ligger dit behov uden for disse grænser, eller har du brug for en større skærm, er dette ikke computeren for dig.

For alle andre er 24” iMac med M1-chip en perfekt computer til familien og hjemmekontoret.

Prismæssigt er denne iMac også interessant. De fleste skal købe standardkonfigurationen til 11.499 kroner, der har 256 GB lagerplads og 8 GB RAM.

Dette er en computer, som jeg selv ville vælge. 6 ud af 6 stjerner.

Aktuelle priser på 24″ iMac 2021 – M1

Herunder kan du se dagspriserne på 24″ iMac 2021-model.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • God ydelse med lavt energiforbrug
  • Flot skærm med 500 nits lysstyrke
  • Mikrofonerne er retningsbestemte og de lyder godt ved onlinemøder
  • Fornuftig højttalerlyd
  • 3.5 mm. Jackstik
  • Lækkert og gennemført design

Lidt at tænke over

  • RAM-mængden skal besluttes ved købet
  • Hvor mange USB-porte? Skal vælges ved købet
  • Har du brug for kablet internet? Det er et tilvalg
  • Touch ID er det nødvendigt?
  • Overstiger dit behov for ydelse, hvad denne computer kan levere?

Mere til historien

En af specialmulighederne ved 24” iMac er, at du kan købe et beslag, så den kan hænge på væggen. Så medfølger der dog ikke en fod i salgspakken.

24" iMac
Shazam har rundet 100 milliarder sange

Den Apple-ejede musikgenkendelses-tjeneste har nu identificeret over 100 milliarder sange.

(mere…)
iPhone SE kommer måske tidligere end forventet

Apples næste iPhone ventes at blive en ny SE-udgave og denne forventes tidligere end først antaget.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Rygterne svirrer om Vision Pro 2-headset

Der svirrer rygter om, at Apple arbejder på næste generation af deres Vision Pro-headset.

(mere…)
Apple opdaterer: Disse telefoner er forældede

OVERBLIK: Listen over forældede iPhones og Apple Watch er opdateret. Se den her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram