Anker klar med fedt tilbehør til iPhone 12

MagSafe-opladere, magnetiske powerbanks og nye holdbare opladekabler. Dette findes i Ankers nye tilbehørsserie til iPhone 12. Læs om tilbehøret her.

Anker Powerline III flow kabel
Anker Powerline III flow kaber er testet til 25.000 bøjninger (Foto: Anker)

Tilbehørsproducenten Anker har præsenteret et bjerg af tilbehør til iPhone 12-serien. Omdrejningspunktet for tilbehøret er MagSafe – den magnetiske trådløse opladning – men der er også andre nyheder.

Apple har selv tilbehør på hylderne, men prisen er høj. Derfor er det spændende, at uafhængige firmaer er klar med deres eget tilbehør. Det kan forhåbentlig gøre noget godt for priserne, så flere får råd til at købe eksempelvis en MagSafe oplader.

Anker har blandt andet præsenteret deres bud på en magnetisk oplade-skive, i stil med Apples MagSafe-oplader. Ankers konkurrerende produkt tilbyder dog kun 7,5 watt trådløs opladning, mens Apple MagSafe leverer 15 watt trådløs opladning, men kun hvis du benytter den rigtige strømforsyning.

TIP: Dette skal du vide før du køber en MagSafe-oplader

I det nye tilbehørs-lineup har Anker to bordstande, hvor telefonen fastholdes ”svævende” af magneter. Disse kan i sagens natur kun anvendes med iPhone 12-serien eller eventuelt kommende produkter med MagSafe.

Anker kommer også med magnetiske powerbanks. Her kan telefonen oplades trådløst på toppen af batteripakken. Kapaciteten er 10.000 mAh. Telefonen holdes også her fast med magneter. Powerbanken oplader med op til 7,5 watt. Udover den trådløse opladning er der også en USB-udgang til kablet opladning.

Jeg har tidligere skrevet om et tilbehørsprodukt, der både kan oplade iPhone, Apple Watch og AirPods samtidigt. Anker har nu deres bud på en sådan stander kaldet PowerWave Go 3-in-1 Stand.

VIDEO: Oplader- og kabelkaos? Mit bud på en løsning

Holdbare kabler til iPhone-opladning

Nye USB-C til Lightning kabler har også set dagens lys. PowerLine III Flow kan, ifølge Anker, holde 25 gange længere end et gennemsnitligt USB-C til Lightning kabel fra andre producenter. Kablet er testet til at kunne bøjes 25.000 gange, oplyser producenten.

Kablerne er MFi (Made For iPhone) certificeret, så de kan trække den optimale hastighed fra opladeren.

Slutteligt kommer der også en PowerExpand 5-in1 Thunderbolt 4 Mini Dock. Bag dette helt vanvittige produktnavn gemmer sig en dock der udnytter Thunderbolt 4 teknologi til dataoverførsel med op til 40 Gbps, én ekstern skærm med op til 8K 30Hz eller dual-display med op til 4K 60 Hz.

Naturligvis har Anker også nye iPhone-covers med MagSafe.

ANMELDELSE: AirPods Max er en blandet cocktail

Herunder kan du se de internationale priser og salgsstartsdatoer på de nye Anker produkter.

  • Magnetisk serie af covers til iPhone 12 kommer i midten af januar 2021. Priserne spænder fra 20,99 til 25,99 dollars.
  • Powerbanks med magnetisk opladning kan købes fra februar 2021 til priser fra 37,99 til 51,99 dollars.
  • Magnetiske trådløse opladestandere kommer i marts 2021. Priserne går fra 20,99 til 159,99 dollars.
  • PowerWave Go 3-in-1-Stand er tilgængelig fra marts 2021. Priser fra 159,99 til 199,99 dollars.
  • Kablerne PowerLine III Flow er klar i januar 2021 til priser fra 21,99 til 23,99 dollars alt efter længden.
  • PowerExpand 5-in-1 Thunderbolt 4 Mini Dock kan købes fra den 18. februar 2021 til 199,99 dollars.

Jeg håber på et senere tidspunkt at kunne se nærmere på produkterne her på siten.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi sender dig fire gange om ugen de seneste technyheder til din indbakke. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

Mængden af tilbehør til særlig iPhone er enorm stor – også fra Apple selv. Her i 2021 vil Apple ifølge rygterne lancere tredje generation af AirPods. Læs mere om AirPods 3 her.

Mangler du nyt cover til din iPhone 16e eller Galaxy S25?

Har du købt en ny iPhone eller Samsung? Her er et stort udvalg af prisvenlige covers og tilbehør.

(mere…)
Nye forårsfarver til iPhone og Apple Watch

Apple er klar med nyt tilbehør med friske forårsfarver til deres forskellige produkter. 

(mere…)
Apples hundedyre iPad-keyboard er nu lidt billigere

Apple netop udgivet et nyt Magic Keyboard til iPad Air med et par gode nyheder.

(mere…)
Powerbank med nødstrøm til hjemmet

GUIDE: Forbliv online ved strømafbrydelser og cyberangreb. Denne powerbank med nødstrøm til hjemmet trækker både køleskab og telefoner.

(mere…)
DJI: Ny kamerastabilisator til din telefon

DJI har tidligere på ugen lanceret to nye smartphone-stabilisatorer, der blandt andet kommer med ActiveTrack 7.0.

(mere…)
Netop nu der er stort januarudsalg på elektronik og tilbehør

Der er januarudsalg en række steder netop. Vi guider dig til nogle skarpe tilbud. 

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram