RCS dukker op på iPhone hos 3

Vi har fået RCS til at virke mellem en iPhone og en Android-telefon hos 3. Funktionen er dukket op med iOS 27.3 beta, men virker endnu ikke på tværs af alle teleselskaber

RCS-beskeder på iPhone
Efter lang ventetid er RCS nu dukket op på en iPhone med iOS 27.3 beta. I vores test virker det dog kun mellem kunder hos 3. (Grafik: MereMobil.dk)

RCS-beskeder har ladet vente på sig på iPhone i Danmark, men nu er funktionen dukket op på en af vores telefoner.

Telefonen kører iOS 27.3 beta og har abonnement hos 3. Her er det lykkedes mig at sende RCS-beskeder til en Android-telefon, som også har abonnement hos 3.

I skrivefeltet står der nu ”Tekstbesked · RCS”, og der er også dukket en indstillingsmenu op til funktionen.

Det er altså tegn på, at der endelig sker noget med RCS på iPhone herhjemme. Men der er stadig nogle ubesvarede spørgsmål.

Vi har indtil videre kun fået RCS til at virke mellem to kunder hos 3. I en test mellem 3 og YouSee dukkede RCS ikke op.

Det er uvist, hvor bredt funktionen er tilgængelig. Vores test er foretaget med iOS 27.3 beta, og funktionen har ikke været tilgængelig på tidligere versioner.

Om det er begyndelsen på en større udrulning, eller om der foreløbig er tale om en begrænset test, er uklart. Hos 3.dk står der intet om det, og der kan være tale om en fejl, selvom det vil være en mærkværdig fejl.

Ny menu til RCS

RCS-menu på iPhone med iOS 27.3 beta
En ny RCS-menu er dukket op. (Skærmbillede: MereMobil.dk)

I indstillingerne til Beskeder er der dukket en menu op med navnet ”RCS-beskeder”.

Her kan funktionen slås til og fra. Der er desuden indstillinger for ”End-to-end-kryptering (beta)” og ”RCS-virksomhedsbeskeder”.

LÆS MERE: Apple frigiver iOS 27.2.1: Derfor skal du opdatere nu

Mere til historien

Apple introducerede understøttelse af RCS på iPhone med iOS 18, men funktionen kræver også et mobilabonnement hos et teleselskab, der understøtter den. RCS giver blandt andet mulighed for at sende billeder og videoer i høj opløsning, se læsekvitteringer og se, når modtageren skriver. Beskederne er stadig grønne i Beskeder-appen.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
En kortere iPhone? Jeg tror mere på en Duo uden klap

KOMMENTAR: Der bliver spekuleret i en kortere iPhone med betjeningen i statuslinjen. Men jeg tror mere på en løsning, Apple allerede har vist med iPhone Duo.

(mere…)
Apple frigiver iOS 27.2.1: Derfor skal du opdatere nu

Apple har frigivet iOS 27.2.1 med flere vigtige sikkerhedsrettelser. Også iPhones med iOS 26 og iOS 18 får nye opdateringer.

(mere…)
iPhone 18e kan få større skærm og batteri

RYGTE: Et nyt læk peger på, at iPhone 18e får et batteri på 4.430 mAh og en skærm på 6,3 tommer. Men kilderne er ikke enige om skærmens størrelse.

(mere…)
iPhone 18 kan få større batteri og højere pris

RYGTE: Et nyt rygte peger på et større batteri i iPhone 18. Til gengæld kan Apples kommende standardmodel blive endnu dyrere.

(mere…)
Apple sætter rekord: Sidder på halvdelen af mobilmarkedets omsætning

Kunderne betaler mere for deres iPhones end nogensinde før. I tredje kvartal sad Apple på hele 50 procent af den globale smartphone-omsætning.

(mere…)
iPhone Duo foldet over 260.000 gange i ekstrem test

En specialbygget maskine tester lige nu holdbarheden af Apples foldbare iPhone Duo. Efter mere end 260.000 foldninger holder skærm og hængsel stadig stand.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram