Sonos åbner konkurrent til TuneIn i Danmark
Halvdelen af Sonos-lytningen sker via radiostationer. Nu opgraderer Sonos sit fokus på radio og går i konkurrence mod tjenesten TuneIn.
Ejer du et Sonos multiroomsystem, kan du nu tilføje en ny radiotjeneste, som Sonos selv udbyder. Navnet er Sonos Radio.
Du har sikkert allerede i dag radiokanaler i Sonos, men de kommer sandsynligvis via tjenesten TuneIn, som Sonos nu vil konkurrere med. Du får altså endnu en radiomulighed i dit Sonos-system.
Sonos Radio åbner for adgang til over 60.000 radiostationer – herunder også danske radioer, lokale såvel som landsdækkende. Om Sonos Radio har præcis de samme danske stationer som TuneIn, er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt. Det er dog ikke værre end TuneIn, Sonos Radio eller andre radioudbydere kan fungere side om side.
Derudover kan radio- og musikelskere, i Sonos Radio, se frem til genrestationer med musik fra eksempelvis 90’erne og 00’erne, julestationer og andre stationer med håndplukket musik fra blandt andet England, Frankrig og Tyskland, oplyser Sonos i en pressemeddelelse. Med de nye genrestationer træder Sonos også ind på den bane som Spotify og Tidal spiller på. Disse musiktjenester har nemlig lignende tilbud.
I USA og Storbritannien åbner Sonos en abonnementstjeneste til radioindhold kaldet Sonos Radio HD. Denne tjeneste forventes at komme til Danmark på et senere tidspunkt. Sonos Radio HD er såkaldte originale radiostationer fra artister og musikeksperter. Sonos Radio HD er prisssat til 7,99 dollars om måneden.
Farvel til Play 5 – her er Sonos Five
Du får adgang til Sonos Radio ved at opdatere dit Sonos-system. Både Sonos S1 og Sonos S2 får opdateringen til radiotjenesten.
Sonos Radio skal tilføjes som en tjeneste i Sonos-appen. Det sker via Indstillinger -> Tjenester og stemme -> Tilføj en tjeneste -> Søg efter Sonos Radio.
GUIDE: Sådan sælger du dine vinylplader til den højeste pris
Multiroom-duel – Denon vs Sonos
Mere til historien
Over det seneste år har Sonos set en stigning på 40 procent i den totale lyttetid via Sonos-systemet over hele verden. Radio udgør halvdelen af lyttetiden på platformen, oplyser Sonos.