Produktion af vitale komponenter til Huawei stoppes

Producenten af chips og processorenheder til Huaweis udstyr, TSMC, har stoppet produktionen, forlyder det. TSMC har netop annonceret en ny fabrik i USA.

Huawei P30 Pro
For blot et år siden skrev jeg, at “Huawei P30 Pro er ALT det du forventer” i min anmeldelse af P30 Pro. Dengang vidste vi ikke, at P30 Pro skulle blive Huaweis (indtil videre) sidste relevante topmodel til det vestlige marked. P30 Pro er den dag i dag forsat en fantastisk telefon. Måske kommer P30 Pro i en New Edition i Danmark. Salget er af P30 Pro New Edition er netop begyndt i Tyskland (Foto: MereMobil.dk)

Nedturen fortsætter for Huawei.

Verdens største producent af avancerede chipdesigns, herunder alle mobilprocessorerne til Huaweis flagskibs-smartphones, TSMC (Taiwan Semiconductor Manufacturing Company), tager ikke længere bestillinger fra Huawei Technologies. Det skriver Nikkei Asian Review.

En person tæt på sagen siger til Nikkei Asian Review, at TSMC har taget det drastiske skridt, for at efterleve de seneste reguleringer i handelskrigen mellem USA og Kina – specifikt Huawei. Chips der allerede er i produktion, bliver dog gjort færdige.

Når den store taiwanske chipproducent slår bremserne i, så handler det blandt andet om stramninger af reglerne, i forbindelse med handelsembargoen. Trump-administrationen forbyder nemlig udenlandske virksomheder at sælge til Huawei, såfremt disse virksomheder fremadrettet vil have adgang til amerikansk teknologi.

Amerikanerne får på denne måde yderligere kontrol over underleverandørernes leveringer til Huawei.

TSMC åbner fabrik i USA

Med til historien hører også, at TSMC har annonceret opførelsen af en produktionsfacilitet i Arizona, USA til 12 milliarder dollars.

Udover Huawei så er TSMC’s største kunde amerikanske Apple. Det er TSMC, der leverer A-processorer til Apples enheder.

Nikkei Asian Review har forsøgt at få en kommentar fra TSMC, men producenten ”afslører ikke kundernes ordredetaljer”. Det tilføjes, at ”TSMC altid har overholdt gældende love og regler”.

Huawei ikke kommenteret på sagen, skriver Reuters men skriver, at TSMS omtaler sagen som ”markedsrygter”.

I forbindelse med den amerikanske udmelding om ét års forlængelse samt udvidelse af handelsembargoen udtalte Huaweis roterende bestyrelsesformand Guo Ping, at ”overlevelse er nøgleordet for os lige nu”.

Huawei raser over amerikanske restriktioner

Ifølge Berlingske har Huawei sendt ”desperate” breve til statsministre i Danmark. Et brev til den nu tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde, ifølge avisen, en truende tone. Direktøren for Huawei i Danmark, Jiang Lichao John har taget til genmæle på sin LinkedIn profil.

Jeg har i en tidligere podcastepisode diskuteret Huaweis problemer med udviklingsredaktør Peter Gotschalk fra Lyd & Billede. Du finder episoden her men kan også lytte i afspilleren herunder. Indslaget starter ved 7:30 minutter.

Mere til historien

Processorenhederne til topdevices, som Huawei P40 Pro, hedder ”Kirin”. Kirin 990 5G er den seneste topmodel. Disse chipsets designes af Huaweis egen chipenhed HiSilicon. Selve produktionen står TSMC for.

Smartwatch-markedet i vækst: Apple buldrer frem, mens Kina vågner

Salget af smartwatches stiger på globalt plan. En ny analyse viser, at urene ikke længere bare er lir – avancerede AI-funktioner og sundhedstracking har gjort dem uundværlige for forbrugerne.

(mere…)
Huawei Watch Fit 5 Pro test – En Apple Watch-klon med vild batteritid

VIDEO: Huawei Watch Fit 5 Pro ligner en tro kopi af Apple Watch, men bag titanium-ydret gemmer der sig en sand batteri-konge til en skarp pris. Jeg har testet uret, der nu endelig lader dig betale i danske butikker.

(mere…)
Huawei WATCH FIT 5 Pro: Fra golfbanen til de vilde stier


Uanset om du løber i terrænet, finpudser dit sving på golfbanen, vandrer i bjergene eller bare har brug for et ur, der holder til en travl hverdag, lover Huawei, at deres nye WATCH FIT 5 Pro kan det hele. Vi kigger her nærmere på uret, der kombinerer avancerede træningsfunktioner med lang batteritid i et let design.

(mere…)
Huawei Watch Fit 5 Pro test – En Apple Watch-klon med vild batteritid

TEST: Huawei Watch Fit 5 Pro ligner en tro kopi af Apple Watch, men bag titanium-ydret gemmer der sig en batteri-konge til en skarp pris. Jeg har testet uret, der nu endelig lader dig betale i danske butikker.

(mere…)
Huawei Watch Fit 5: Titanium, 3.000 nits og betaling med uret

Huawei skruer voldsomt op for hardwaren i den nye Watch Fit 5-serie. Nu får du titanium, safirglas og en skærm, der kan lyse som en lommelygte – og så kan du endelig betale kontaktløst i danske butikker.

(mere…)
Huawei Watch Fit 5 er officiel: Nu med titanium og vild lysstyrke

Huawei har netop løftet sløret for femte generation af deres populære Watch Fit-serie. Med to nye modeller skruer Huawei markant op for både materialevalg og skærmkvalitet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram