Episode #72: Udfordret Huawei-topmodel og radio sendt fra hjemmekontoret

Jeg behandler Huawei P40 Pros gigantiske udfordring og fortæller også hvordan en radiostation via mobilnettet sender live fra værternes eget hjem. Lyt med!

Huawei P40 Pro byder på det aktuelt bedste mobilkamera i verden og leverer i det hele taget fantastisk hardware. Desværre har Huawei store problemer på softwaren. Manglen på Googles apps og de underliggende Google-tjenester påvirker P40 Pro i så negativ en grad, at den er vanskelig at anbefale.

Huawei har gjort hvad de kunne, for at mindske den dårlige oplevelse. Eksempelvis med deres appbutik AppGallery og download af apps direkte fra nettet – altså manuel installation af APK-filer.

Jeg tager hatten af for Huaweis ihærdighed. Desværre er det ikke nok.

Sammen med udviklingsredaktør hos Lyd & Billede, Peter Gotschalk, tages Huawei P40 Pro under kærlig behandling i denne episode. ”Kærlig” er ærligt ment, da hverken Peter eller jeg ønsker Huawei noget dårligt.

Overvejer du om din næste mobil skal være en P40 Pro? Det er en rigtig god grund til at lytte med.

Du kan læse min fulde anmeldelse af Huawei P40 Pro her.

Liveradio fra hjemmet

Coronakrisen rammer alle i en eller anden grad. Hos Nordjyske Medier, der driver radiostationerne ANR og Radio Nordjyske, er nogle af studieværterne sendt hjem.

Jeg taler med den tekniske chef Henrik Poulsen, der løfter sløret for hvordan der kan sendes både direkte og forproduceret radio fra værternes hjemmekontor. I samtalen kommer vi omkring USB-mikrofoner og 4G-dongles samtidigt med vi kigger små 26 år tilbage; hvad ville mulighederne have været dengang, hvis medarbejderne på en radiostadion skulle have en hjemmearbejdsplads?

Stor tak til nostalgisiten DanskRadio.dk for at levere et helt unikt lydklip til denne podcastepisode.

Jeg kommer desuden omkring Samsung Galaxy Z Flip. Hvordan fungerer en klaptelefon anno 2020? Kom tæt på fordele og udfordringer.

Læs anmeldelsen af Galaxy Z Flip her. Se desuden videoanmeldelsen af Samsung Galaxy Z Flip.

Jeg har optaget episode 72 (sæson 6) af podcasten den 2. april 2020. Skriv meget gerne til mig, hvis du har idéer og inputs til podcasten. Min mail er [email protected].

Sådan lytter du til MereMobil.dk

Podcasten fra MereMobil.dk er tilgængelig på din smartphone, computer eller smarthøjttaler.

Du kan finde os på AndroidApple Podcasts og Spotify samt Podimo.

Vil du høre flere episoder? Her kan du bladre i arkivet af spændende podcast-episoder.

Lyt til tech-podcasten fra MereMobil.dk på Spotify
Lyt til tech-podcasten fra MereMobil.dk på Spotify

Mere til historien

Hvis du synes om podcasten, så må du meget gerne anmelde den eller dele et link. Det vil jeg blive meget taknemmelig for.

Mine tanker om elbiler – og besøg hos Polestar

PODCAST: Lyt med når jeg fortæller om mine oplevelser med elbiler. Jeg taler også med Polestar om fremtiden inden for opladning og rækkevidde.

(mere…)
Dit næste tv: Skal du skifte nu?

PODCAST: Er det tiden til et nyt tv? OLED-skærm eller LCD? Hvad er bedst. Lyt med her før du udskifter din gamle tv-skærm.

(mere…)
Sådan vælger du den rigtige powerbank

PODCAST: Den bedste powerbank er ikke den billigste. Her er mindst 5 gode råd til, hvordan du vælger den rigtige powerbank.

(mere…)
Alt det du ikke vidste om 5G-internet til hjemmet

PODCAST: Er 5G lige så godt som fiber? Lyt med når jeg fortæller de fascinerede detaljer om 5G-mobilnettet.

(mere…)
Apple Watch Ultra 2: Den svære to’er

PODCAST: Apple Watch Ultra 2 er et solidt ur, men det mangler wow-effekten. Hør min episode om Watch Ultra 2 her.

(mere…)
Populære TV 2’s podcasts kræver adgang til Podimo

TV 2 oplyser, at det fremadrettet kræver abonnement hos Podimo, hvis man vil lytte til nogle af de mest populære podcasts fra TV 2.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram