Google Nest Wifi test | det sikre valg til bedre internet

TEST: Ingen gider have adgangspunkterne til Wi-Fi stående fremme. Det var indtil du mødte Nest Wifi fra Google, der gemmer på mere end kedelige antennner.

Google Nest Wifi test
Google Nest Wifi har indbygget højttaler. På bagsiden sidder en knap til afbrydelse af mikrofonen. (Foto: Google)

Google har opdateret det anmelderroste hjemme-Wi-Fi system, Google Wifi, som kom på markedet i 2016. Den nye opdaterede version version vil appellere til mange af dem, som ikke gider bekymre sig om trådløs internetdækning i huset.

Den nye version hedder Google Nest Wifi eller bare ”Nest Wifi”.

I min test af Nest Wifi konkluderer jeg, at hvis du er i tvivl om, hvilket mesh-baseret Wi-Fi system du skal vælge, så skal du gå med Google. Dette er det sikre valg, men du får ikke nødvendigvis det bedste system.

Der er tænkt over designet

Nest Wifi kan købes i forskellige pakkestørrelser. Jeg anbefaler pakken med tre enheder til et almindeligt parcelhus eller lejlighed.

En 3-pak består af en Nest Wifi-router, der også fungerer som adgangspunkt samt to Nest Wifi-punkter – også kaldet access points eller adgangspunkter.

Et access point måler 8,72 cm. i højden og har en diameter på 10,22 cm. Router-delen er en smule større.

Enhederne ligner ikke sine fætre fra andre producenter. Google enheder er stilrene og kan stå fremme i vindueskarmen uden at vække opsigt.

Dette er præcis pointen. Nest Wifi må nemlig ikke gemmes væk og det er der en meget god grund til. Dernæst gemmer Wi-Fi punkterne på en lille overraskelse, som jeg kommer tilbage til om lidt.

Wi-Fi punkterne skal frem i lyset

Google Nest Wifi
Google Nest Wifi skal helst stå fremme i boligen for at give den bedste dækning. (Foto: Google)

Det værste du kan gøre, når du vil have god internetdækning er at gemme routeren eller adgangspunkterne væk under sofaen, bag et skab eller lignende.

Wi-Fi dækning er radiobølger og de skal så vidt mulig have uhindret adgang til at blive ”sendt ud i rummet”. Fysiske ting du placerer foran sådanne routere vil forringe signalerne. Du får således dårligere dækning.

Alt det ved Google godt. Derfor vil de gerne have, at adgangspunkterne kommer frem i lyset.

Hvordan får man så forbrugerne til at stille noget så hamrende usexet som en Wi-Fi router frem i stuen? Man indbygger en smarthøjttaler!

Tal med Google, spil musik og styr dit smarthome

Hver Nest Wifi-punkt indeholder en højttaler og mikrofon. Ja faktisk gemmer der sig en Nest Home Mini smarthøjttaler inde i maven på den. Smarthøjttaleren fungerer fuldstændigt, som du kender det fra en Home Mini smarthøjttaler.

Der benyttes et 380 graders højttaler setup, så enheden ikke skal vende på en bestemt måde, men kan stå i eksempelvis en vindueskarm.

ANMELDELSE: Smarthøjttaler-duel – Nest Home Mini vs. Google Home Mini

Du kan spørge Google om alt muligt. Spille musik fra eksempelvis Spotify og styre dine smarthome-enheder via Google Assistant.

I disse år vinder tiny-living frem som en trend og Google er med helt fremme. Tiny-living tankerne inden for hjemmeelektronik ses også hos Ikea, som har en lampe med indbygget højttaler samt en højttaler, der kan hænges op og bruges som en hylde. Ikea har også en bordlampe med indbygget trådløs oplader.

ANMELDELSE: Ikea Symfonisk – test af Sonos og Ikeas højttalere

Så er det på plads! Nu står Nest Wifi fremme! Det skal dog her indskydes, at hvis du har brug for at placere et adgangspunkt i eksempelvis et brygger eller i en gang, så falder idéen om smarthøjttaleren til jorden.

Dækker bedre end Google Wifi, men…

Google lover, at hver enhed dækker op til 90 m2. Routeren dækker op til 120 m2. Det er et løfte til den stramme side.

I forhold til forgængeren er dækningen forbedret med 25 procent, fortæller Google. Jeg kan bekræfte en bedre dækning, men jeg har prøvet andre mesh-systemer, som dækker betydeligt bedre. Eksempelvis kan en af Netgears nyeste løsninger (Nighthawk Mesh MK62) dække hele huset med blot to enheder, hvor Google skal bruge tre.

Mit hus fra slutningen af 1960’erne er på 155 m2. Her opnår jeg fornuftig dækning i alle rum med tre enheder (router + to punkter). Jeg ville ikke gå med mindre, da systemet ikke udviser overskud på dette punkt.

Min linje på 100-100 Mbit/s bliver ikke altid udnyttet til fulde med Nest Wifi. Jeg har en gennemsnitlig trådløs downloadhastighed på 86 Mbit/s. Det er lidt mindre end jeg er vandt til. Jeg oplever dog svingende hastigheder. I nogle tilfælde kan jeg godt nå over 100 Mbit/s begge veje trådløst, men det går desværre også den modsatte vej.

Mangler mulighed for kablet forbindelse

Routeren har to fysiske porte. Den ene tilsluttes udstyret fra internetudbyderen, mens den anden kan bruges til en switch så alle ens smarthome-dimser, som kræver en kabelforbindelse, kan tilsluttes.

Adgangspunkterne er desværre stikfrie. Du kan derfor ikke have et adgangspunkt ved siden af fladskærmen eller printeren og tilslutte disse med et kabel. Dette vil for mange være en dealbreaker.

Desuden har Google valgt et rundt strømstik i de enkelte enheder fremfor en et USB-C stik. Det er også en brøler, når der ikke benyttes standardstik.

Til gengæld har routeren en sikkerhedschip indbygget (Trusted Platform Module – TPM). Denne blokerer for installation af systemsoftware, som ikke er digitalt signeret fra Google. Dermed risikerer du ikke at en hacket firmware pludselig finder vej til dit netværk.

Systemet understøtter WPA3, hvilket ikke er tilfældet for så mange Wi-Fi enheder endnu. Wi-Fi 6 har Google i øvrigt udeladt i denne omgang. Det vil nok ikke være noget ret mange slutbrugere bemærker manglen af.

Nu må I beslutte jer, Google!

Installationen var nogenlunde let via Google Home app’en. Google vil tilsyneladende gerne samle alle hjemmets elektroniske gadgets i Google Home, men dette er ikke ordentligt gennemført.

Først sent gik det op for mig, at Nest Wifi også fungerer med Google Wifi app’en. Google ”er i gang med” at flytte funktionerne fra Google Wifi app’en til Google Home, oplyser Google til MereMobil.dk.

Resultatet er noget rod. I Google Home mangler flere funktioner, som du så skal finde i Wifi-app’en. Nu må I beslutte jer, Google!

Google Wifi-app’en har mange gode funktioner. Du kan blandt andet måle internethastigheden direkte på stikket fra din udbyder, følge netværkets forbrug i realtid, samt se hvor mange GB der er sendt og hentet på netværket over den seneste måned.

Særligt forbrugeroverblikket er jeg stor fan af og i øvrigt en oplysning som mangler i stort set alle andre Wi-Fi systemer.

Du kan også følge forbruget ned på den enkelte enhed enten i realtid eller over en given tidsperiode. Det kan være med til at afsløre netværkssnyltere.

Mangler filtrering af datatrafikken

Nest Wifi har en børnefunktion, hvor du kan opsætte tidsgrænser for ungernes onlineforbrug.

Desværre er der ikke mange muligheder for at blokere uønskede websites på routerniveau. Du kan aktivere en ”beskyttet søgning” på børnenes enheder, men det er enten on eller off og der er ingen muligheder for individuel tilpasning.

Her må jeg igen vende tilbage til min efterhånden gamle anmeldelse af TP-Link Deco M9 Plus. Her får du bedre børnebeskyttelse samt filtrering af malware og virus på routerniveau og firewall – gratis leveret af Trend Micro. Her kan Google altså ikke være med.

GUIDE: Sådan installerer du let trådløst bredbånd hvor der ingen dækning er

Skærmbilleder fra Google Home / Nest Wifi

Konklusion: Der findes bedre systemer på markedet

Som nævnt tidligere så er Nest Wifi det sikre valg. Du kommer let op at køre og systemet har mere i sig end blot trådløst netværk. Nogle vil synes, at den indbyggede højttaler og Google Assistant er en fed tilføjelse.

Jeg synes, at Google stritter i flere retninger med deres integration i Google Home. Samlet set mangler systemet nogle åbenlyse funktioner som filtrering af datatrafik og firewall. Mange vil også synes, at adgangspunkterne mangler en ethernetport.

Dækningen er fin, men en 2-pak vil for mange ikke være nok, hvilket udfordrer prisen.

Den omtalte 3-pak koster vejledende 2.790 kroner. En 2-pak ligger til 2.090 kroner, ifølge Pricerunner.

Nu er jeg tilbage ved TP-Link Deco M9 Plus (3-pak), der kan fås til omkring 2.650 kroner. Her får du alt det, som Nest Wifi mangler.

Når det er sagt, så er Nest Wifi et system, som du godt kan forvente løbende vedligeholdelse af med opdateringer i lang tid fremover. Her har Google en god historik. Nest Wifi er derfor også et system, som jeg ville være tryg ved at købe.

4 ud af 6 stjerner.

Hvis dit internet driller, så læs vores tip-artikel med gode råd til, hvordan du får bedre Wi-Fi derhjemme.

VIDEO: Sådan får du internetdækning i hele haven

Aktuelle priser på Google Nest Wifi

Herunder kan du se dagspriserne på Google Nest Wifi.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Hurtig installation og forståelig opsætning
  • Højttaler og Google Assistant i alle adgangspunkter
  • Let at skabe bedre Wi-Fi dækningen i hele boligen
  • Mål forbruget på netværket og enkelte enheder i realtid
  • Børnekontrol – dog med forholdsvis få funktioner
  • Hastighedsmålinger direkte på stikket fra udbyderen

Lidt at tænke over

  • Ingen firewall eller virus- og malware beskyttelse på routerniveau
  • Mangler funktioner til kontrol af trafik til børneenheder på site-niveau
  • Ingen ethernetporte i adgangspunkter
  • Trods god dækning imponerer hastighederne ikke
  • Dækningen fra adgangspunkterne er bedre end på Google Wifi uden at imponere
  • Giver smarthøjttaler-delen mening i forhold til hvor du vil placere adgangspunkterne.

Mere til historien

Google Nest Wifi er et dualband meshsystem uden et dedikeret backhaul band. Routerenheden har 4×4 (5 GHz) og 2×2 (2.4 GHz). Et Wi-Fi punkt har 2×2 (2.4 / 5 GHz). Følgende er understøttet: IEEE 802.11a/b/g/n/ac.

Google Nest Wifi
Google Gemini skal måske drive AI-funktionerne i iOS 18

Måske får iPhone i iOS 18 indbygget AI-funktionalitet, som er leveret af konkurrenten Google Gemini.

(mere…)
Google I/O 2024 datoen – hvad skal du forvente?

Google har netop offentliggjort datoen for dette udviklerkonference. Her er, hvad du skal forvente.

(mere…)
Android 15 vil tillade tracking når mobilen er slukket

Når Android 15 frigives er en af nyhederne, at en enhed kan findes, selvom den er slukket.

(mere…)
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
Google klar med nye funktioner til Pixel

Google har frigivet deres seneste Pixel Feature Drop, som indeholder en masse nye funktioner.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram