TP-Link Deco M9 Plus giver dit Wi-Fi nyt liv

TEST: Dette mesh-baserede Wi-Fi system overhaler konkurrenterne og giver dit netværk den speed og dækning du savner i dag.

Gennem de seneste par måneder har jeg afprøvet en række forskellige mesh-baserede Wi-Fi systemer til privatboliger.

Blandt de testede produkter er Linksys Velop, Strong, Netgear Orbi og Google Wifi. Nu er turen kommet til Deco-systemet fra TP-link. Resultatet er fremragende.

Deco M9 Plus (AC2200) overhaler alle de andre systemer, men du betaler også for det.

Som de andre testede systemer er TP-Link Deco et sæt af access-points, der kan forvandle dit nuværende langsomme og dårligt dækkende Wi-Fi netværk, til ét stort samlet netværk der rækker alle hjørner af boligen.

Beskytter hele netværket mod angreb

TP-Link Deco M9 Plus

TP-Link Deco M9 Plus kan købes i en tre-pak, der kan dække en ret stor bolig (Foto: TP-Link)

Det mest unikke ved Deco M9 Plus er den medfølgende beskyttelse af netværket mod angreb udefra. Systemet har nemlig indbygget filtrering af ondsindet indhold samt beskyttelse mod indtrængen udefra.

Når en bruger på netværket besøger en farlig website fra sin smartphone eller computer, vises en i stedet blokeringside. Dermed bliver det aldrig rigtigt farligt for brugeren eller enhedens data.

Indholdet filtreres desuden for usikre elementer, uden brugeren opdager det. Hvis en website, der indlæses, indeholder et usikkert element, så fjernes det automatisk.

Appen til systemet indeholder en log over de blokerede elementer samt hvilke enheder, der i den sammenhæng er blevet beskyttet.

Naturligvis fritager virusbeskyttelse og firewall ikke brugerne på netværket for eget ansvar og sund fornuft, men det er et skridt i den rigtige retning, at selve netværket har et sikkerhedselement.

Fuld knald på hastigheden

TP-Link Deco M9 Plus er et såkaldt tri-band system. I dagligdagen er der ingen oplevet forskel på dual-band og tri-band systemer, med mindre du har et netværk, der trækker rigtigt mange enheder og en meget stor trafikmængde.

Med tri-band menes, at du har to selvstændige kanaler på 5 GHz og én kanal på 2.4 GHz. Tri-band giver altså flere selvstændige ”motorvejsspor” at køre på.

Jeg har en hovedforbindelse med 160 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, der udnyttes til fulde i hele huset på dette system. På de dårligst dækkede steder rammer jeg 100-150 Mbit/s download, mens jeg ligger fra 130-170 Mbit/s download de bedste steder.

Blandt de systemer jeg tidligere har anmeldt, er TP-Link Deco topscorer i hastighed og stabilitet.

Det enkelte access-point dækker ganske fornuftigt. Med de tre access-points i pakken dækkes mine 155 kvadratmeter bolig totalt.

Hold styr på ungerne

Via Deco appen får du adgang til en omfattende forældrestyring. Du kan filtrere indhold på basis af en børneprofil hvor f.eks. indhold for voksne, hasardspil og seksualundervisning er blokeret. Flere andre kategorier kan tilføjes eller fjernes.

Der findes også en ”ung”-kategori, som er mindre restriktiv.

Forældrestyringen kan desuden begrænse netforbindelsen baseret på tidsgrænser. Eksempelvis hvis du vil begrænse antallet af timer, at barnets enheder kan bruges nettet. Blokering af nettet efter sengetid er også en mulighed.

Alt i alt har Deco rigtigt gode muligheder for styring af internetforbruget.

GUIDE: Sådan fixer du dårlig Wi-Fi dækning

God app og let opsætning

Førstegangsopsætningen kan næsten ikke gå galt. Det er lige ud af landevejen da det meste er selvforklarende. Du skal IKKE have en netværksadministrator i maven for at komme i gang.

Appen indeholder rigtigt mange, overskuelige, muligheder for kontrol af netværket samt enhederne. Du kan se alle enheder, som aktuelt er online, men også dem som tidligere har tilgået dit netværk.

Du kan endda prioritere netværkstrafikken så f.eks. din PlayStation eller tv-boks har høj prioritet og forfordeles.

Det eneste jeg savner, er overblik over hvor meget datatrafik, at de enkelte enheder har trukket over tid. Jeg kan heller ikke se det samlede dataforbrug på netværket.

Skærmbilleder fra Deco app

Konklusion: Fantastisk performance

Jeg har over tid været rigtigt glad for Google Wifi, men jeg må erkende, at TP-Link her leverer et produkt, der slår Google.

Deco M9 Plus dækker bedre og med oplevede højere hastigheder.

Jeg er vild med den samlede performance af produktet og appen giver, næsten, alle de muligheder jeg forventer. Statistikdelen som Google Wifi er stærk på, oplever jeg som et savn. Mange knapt så nørdede slutbrugere vil aldrig tænke det som et problem.

Den indbyggede firewall og virusbeskyttelse, der leveres af Trend Micro, koster i øvrigt ikke ekstra. Du risikerer altså ikke pludselig at skulle betale abonnement for denne funktion. Det er et stort plus.

Det eneste Sponseret link TP-Link Deco M9 Plus har imod sig er prisen. Godt 3.000 kroner for en tre-pak skal du af med. Hvert access-point har to ethernet-porte, så du kan tilslutte nogle enkelte kablede enheder.

6 ud af 6 stjerner.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

– Let at installere
– Dækker godt med høj hastighed over alt
– Indbygget firewall, virus/malware beskyttelse og forældrekontrol

Lidt at tænke over

– Forholds høj pris
– Statistikdelen kunne være bedre

Mere til historien

Når du installerer et mesh Wi-Fi system så skal du huske at deaktivere Wi-Fi delen i routeren fra din internetudbyder.

TP-Link Deco M9 Plus
M3 MacBook Air test | en lækker lille opgradering

TEST: Forvent ikke en revolution i MacBook Air M3. Forvent en lækker lille, og dyr, opgradering. Læs min MacBook Air test her.

(mere…)
Xiaomi 14 test | Fejler på vigtige punkter

TEST: Overvejer du at købe Xiaomi 14, skal du først læse min Xiaomi 14 test, så du er oplyst om fordele og ulemper.

(mere…)
OnePlus Watch 2 test | én ting gør hele forskellen

TEST: 100 timer uden en oplader. Lækkert design og relevante funktioner. Læs min OnePlus Watch 2 test.

(mere…)
Nyt Wi-Fi 7 system er på vej i butikkerne

Den nyeste trådløs teknologi, WiFi 7, bliver tilgængelig i et nyt Orbi-system fra Netgear.

(mere…)
OnePlus 12R er måske den perfekte budget-telefon i 2024

VIDEO: Du vil have en billig Android-smartphone, der stadig er rigtig god? Se min test af OnePlus 12R her.

(mere…)
OnePlus 12R test | Fantastisk telefon

TEST: Ydelsen, prisen og skærmen er enestående. Kameraet er ikke i top, men fejler ikke. OnePlus 12R er bare en fantastisk telefon.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram