Nu kommer WiFi 6 – den næste Wi-Fi standard

Routere med WiFi 6 lander i handlen dette efterår. De første smartphones med WiFi 6 er tilgængelige allerede nu.

Infografik om udviklingen inden for Wi-F
Infografik om udviklingen inden for Wi-Fi (Grafik: Intel)

På årets store elektronikmesse IFA, der sluttede for kort tid siden, var flere producenter af routere, klar med produkter, som understøtter WiFi 6.

WiFi 6 er den næste standard inden for Wi-Fi – altså trådløse netværk.

Firkantet sagt er WiFi 6 en teknologi til trådløst netværk, som er betydeligt mere effektiv end forgængerne. Der tales om en forøgelse af datagennemstrømningen med op til 40 procent. Standarden kan sende og modtage data fra 12 enheder samtidigt.

Når mange trådløse dimser på dit netværk sender og modtager data samtidigt, så sættes færre i kø inde i WiFi 6-routeren, da den kan håndtere flere samtidige forbindelser. WiFi 6 er designet til fremtidens hjem, hvor flere og flere smartdimser kommunikerer trådløst. Og hvor intet tyder på, at vi får færre trådløse enheder i husstanden.

I øvrigt så bruger WiFi 6 mindre strøm end tidligere standarder.

VIDEO: Sådan får du internet i haven

Nye Mesh-routere

Orbi WiFi 6 Mesh System, RBK852
Orbi WiFi 6 Mesh System, RBK852 (Foto: Netgear)

I dag benyttes ikke Wi-Fi extendere, når det trådløse netværk skal dække hele boligen. Hvis din router ikke kan dække hele husstanden, så skal du købe udstyr som kører ”mesh wi-fi”.

Netgear er klar med et mesh-system, der understøtter WiFi 6. Navnet er Orbi WiFi 6 Mesh System. 

– ”Dagens Wi-Fi kan sammenlignes med en firespors motorvej. Orbi WiFi 6 Mesh System er som en 16-spors motorvej,” skriver Netgear i en pressemeddelelse.

Rent teknisk indeholder systemet 4×4 radioer på 2.4 GHz såvel som 5 GHz.

Hvis du vil have Netgears nye routere så skal du slippe 6.930 kroner. Det er for et sæt, der indeholder to enheder. Dette kan dække op til 350 kvadratmeter bolig. Systemet kommer til Danmark i december.

Konkurrenten TP-Link kommer også med et nyt WiFi 6 mesh-sæt. Her er op til 650 kvadratmeter bolig dækket. Der er tre enheder i pakken. Produktet hedder Deco X60. Det er prissat til 399 euro.

Jeg har tidligere anmeldt et AC2200 Deco M9 Plus-sæt fra TP-Link. Dette sæt klarer sig rigtigt godt på indendørsdækningen samt hastigheden, men er den gamle version uden WiFi 6.

TEKNISK OM Wi-Fi 6: WiFi 6 byder på nye teknologier, som gør dataoverførsel via Wi-Fi hurtigere. Data kan pakkes med 1024 QAM. Flere datastrømme kan overføres på samme tid med 8 x 8 MU-MIMO og med en kanalbredde på op til 160 MHz er der masse af plads til ekstremt høje hastigheder. WiFi 6 byder også på lavere latency og en mere effektiv overførsel af data, når mange enheder bruger et accesspoint på samme tid.

Tjek om dine enheder understøtter WiFi 6

Hvis ikke du har nogle enheder i huset, der understøtter WiFi 6, så hjælper det ikke noget at købe de nye routere.

Du skal se efter Wi-Fi 802.11ax i specifikationerne, for at afgøre om WiFi 6 er en mulighed.

Lige nu understøtter telefoner som Samsung Galaxy Note10 og Galaxy Note10+ Wi-Fi 6. Det samme gælder hele iPhone 11-serien.

Køber du en router med WiFi 6, så skal du ikke være bekymret for dine gamle enheder. De vil fortsat fungere da routerne er fuldt ud bagud kompatible.

GUIDE: Sådan fixer du din dårlige WI-Fi dækning

Video-forklaring om WiFi 6

Mere til historien

Den seneste Wi-Fi standard er 811.ac fra 2013. Selv i dag så mange år senere, er der fortsat mange enheder, som ikke benytter 11ac i kommunikationen.

5G vs fiber – mine oplevelser

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer.

(mere…)
Nyt Wi-Fi 7 system er på vej i butikkerne

Den nyeste trådløs teknologi, WiFi 7, bliver tilgængelig i et nyt Orbi-system fra Netgear.

(mere…)
TDC slukker ADSL-forbindelserne

Hvis din internetforbindelse er baseret på ADSL-teknologi, bliver den lukket.

(mere…)
Hiper har åbnet for mange nye sydfynske husstande

Nu kan ca. 23.000 husstande og erhvervsadresser i og omkring Svendborg Kommune, samt på Langeland, købe fiberprodukter fra Hiper.

(mere…)
4,3 mia. mennesker ejer en smartphone

Rapport afslører store globale forskelle i udbredelsen af smartphones. Millioner bruger stadig mobiler med trykknapper.

(mere…)
Prisnedsættelse på 5G-bredbånd fra 3

En router med frit dataforbrug, hvor du blot skal sætte stikket i, er blevet billigere hos 3.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram