Streaming og sociale medier er alt afgørende i krisen
KOMMENTAR: I denne tid hvor verden ikke helt er ”som den plejer”, er de sociale medier og streamingtjenester alt afgørende for de fleste.
Verden er ikke som vi kender den. De seneste uger har hverdagen ændret sig for alle danskere. Mange arbejder hjemmefra, nogle er sendt hjem med eller uden løn, skoler holder lukket og ens sociale liv er sat på standby.
Brugen af Microsoft Teams er eksploderet
Mens vi alle forholder os mest muligt i ro og gør hvad regeringen og de andre myndigheder siger #ersammenhverforsig, så bruger vi rigtigt meget data.
Men betyder alle restriktionerne, at børn sidder for meget med en skærm? I disse dage er der ikke nødvendigvis noget, der hedder “for meget”. I hvert fald ikke, hvis mor og far skal arbejde!
Nytænkning i underholdning og socialisering
Kendte sangere, influencers og andre populære profiler på de sociale medier har netop nu et ansvar og de fleste af dem tager det også. Det så vi senest i weekenden, hvor flere var ude med politiets opfordring om at blive hjemme. Politiet havde nemlig fået en række personer med mange følgere til at give opfordringen videre.
Der er også en masse sangere, som benytter coronakrisen og deres aflyste tournéer til, at lave koncerter på Instagram, Facebook eller Q&A-sessions.
Eksempelvis optrådte Mads Langer med hans egen Stay Home session lørdag den 21. marts 2020. En koncert som har fået små 75.000 sidevisninger på YouTube – indtil videre.
Sangeren Christopher afholder også koncert. Han skulle efter planen have optrådt i Korea til udsolgte shows. Grundet situationen er som den er, så afholder han altså i stedet koncert via Instagram.
Diverse turistattraktioner, som Randers Regnskov og Fjord & Bælt (Kerteminde) har også coronakrisen til, at lave hjemmeundervisning via Facebook.
Alle disse tiltag, samt en øget interesse i at læse de seneste nyheder, se forskellige ting, ringe via videoapps som Facetime, Skype, Messenger m.fl. til venner og familie og meget andet. Den generelle stigning i danskernes dataforbrug er på alle punkter lige fra SMS, opkald, brug af sociale medier, streaming og apps.
Danskerne savner deres nære – brugen af FaceTime fordoblet
Streaming og sociale medier er i denne tid alt fra underholdning og nærmest overlevelse for de fleste af os i denne tid. Er dit forbrug mon ikke steget? Det er mit eget i hvert fald.
Den digitale verden er hjælpen ovenfra?
Der er ingen tvivl om, det er en underlig situation, som vi står i netop nu. Jeg har i mit liv aldrig prøvet noget lignende og håber ikke, at jeg kommer til det igen. Når det så er sagt, så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvilke muligheder vi har i dag kontra tidligere, som da andre pandemier huserede eller under eksempelvis Anden Verdenskrig.
Globaliseringen og digitaliseringen har helt klart gjort, at nogle ting er nemmere – men selvfølgelig også begrænsningerne måske er tydeligere.
Lige nu kan vi ikke bare rejse, som vi er vant til. Her kan digitaliseringen så komme os til hjælp. For hold da op, hvor er vi privilegerede at de fleste har forskellige streamingtjenester, tablets, smartphones osv. Dette er da en hjælp.
Det har også vist sig, at vores smartphones og de oplysninger, som de giver fra sig, kan være en hjælp i kampen mod corona. Både en hjælp når det kommer til at få danskere i udlandet hjem, men måske også for om regeringen og myndighedernes restriktioner overholdes.
Danskernes adfærd skal tjekkes med data fra mobilnettet
Selvom vi også er vant til at ”verden er lille” og man hurtigt kan komme fra A til B, så er det forhåbentlig ikke alt for længe, at vi skal leve uden det liv vi kender.
Har du data nok?
I mellemtiden kan vi blive underholdt af diverse film, TV-udsendelser, musik og meget andet. Det er derfor også vigtigt, at du holder styr på om du har det rigtige abonnement til din faste internetforbindelse, men også det rigtige mobilabonnement.
Her er et par links, som du kan følge, hvis du vil lede efter billige mobilabonnementer Annoncelink.
Flere streamingtjenester har reduceret i deres kvalitet. Flere kunder mener derfor, at de har krav på reducering i prisen. Det er der dog ikke et entydigt svar på nu om de kan få eller ej. Det eneste man kan sige er også, at det er #firstworldproblems.
Netflix reducerer billedekvaliteten i 30 dage
Bruger du din smartphone eller generelt internettet anderledes end du plejer i denne tid? Hvis ja, hvor meget forventer du, at dit dataforbrug vil stige? Skriv gerne i kommentarfeltet herunder.
Rabat på ekstra data under coronakrisen
Husk pas på jer selv derude – og hinanden. #værsammenhverforsig
Mere til historien
Alle de store teleselskaber tilbyder deres kunder gratis telefoni og SMS i en begrænset periode.