Så længe holder din Sonos højttaler
Hvor længe vil Sonos vedligeholde deres produkter? Fem år…
Din Sonos højttaler vil fungere i minimum fem år efter Sonos har stoppet salget af produktet.
Det oplyser Sonos på Facebook og Twitter til de mange vrede kunder, der enten har mistet tilliden til Sonos eller er ængstelige over, hvor længe deres investering er noget værd.
Sonos Play 1, der blev præsenteret i februar 2013, blev i oktober 2017 afløst af Sonos One. Med Sonos egne ord inde i beregningerne så bliver Sonos Play 1 lagt ned i 2022.
Selvom Sonos har forsøgt at forklare situationen og tilmed undskyldt, så hjælper det ingenting. Kunderne er vrede og skuffede. Uanset hvilken opdatering Sonos udgiver på Twitter eller Facebook så flyder kommentarfelterne over med negative indspark fra utilfredse Sonos-kunder.
I dag er tech-kunder vant til at skifte eksempelvis deres smartphone hvert eller hvert andet år, men når det kommer til højttalere, så ser kunderne anderledes på det. Højttalere ses som en langtidsinvestering, der skal være i hjemmet i mange år.
Trenden handler lige nu om genbrug og om at passe på naturen og miljøet. Sonos udmelding falder rigtigt dårligt i tråd med denne globale megatrend.
ANMELDELSE: Sonos Amp giver en fed retrooplevelse
Sonos højttalere er låst til virksomhedens eget økosystem, der kræver, at brugerne benytter Sonos egen app. De ældste højttalere kan eksempelvis ikke benyttes med hverken Airplay, kabel eller Bluetooth. Dermed er brugerne stærkt afhængige af Sonos og deres support.
Det skal siges, at de produkter som fra 1. maj 2020 lukkes ned på supportdelen, stadig kan anvendes. De kan blot ikke benyttes sammen med nyere Sonos produkter på det samme netværk med mindre, at du accepterer, at de nyere produkter kører med samme software som de ældste og dermed heller ikke længere bliver opdateret.
Sonos kommer med en mulighed for at gamle og nye produkter kan sameksistere, men det vil blive som to forskellige dele i Sonos appen. Således vil gamle og nye ikke kunne spille fra den samme kilde samtidigt.
ANMELDELSE: Sådan er Ikea Symfonisk – Sonos i Ikea-version
Herunder kan du se et indslag om sagen fra Digitaltrends.
Mere til historien
Sonos Move er producentens første højttaler med Bluetooth forbindelse. Sonos Move burde dermed i teorien kunne anvendes uden om Sonos’ system.