Motorolas batteri-bjørn er landet

VIDEO: Motorola One Hyper har et stort batteri og lynhurtig opladning. En stor pakke med stor skærm i et prisvenligt niveau. Her er mine første indtryk.

Video præsenteres i samarbejde med Samlino.dk, der giver dig mulighed for at sammenligne over 100 priser på mobilabonnementer Annoncelink på 1 minut.  

Går du op i lang batteritid på din telefon og skal prisen være rimelig uden du går på for meget på kompromis med kameraet? Så er du landet det rigtige sted. Jeg har nemlig set nærmere på batteribjørnen One Hyper.

Endnu engang har jeg fornøjelsen af Motorolas nyeste mellemklasse telefon, der denne gang hedder One Hyper. Til blot 2.700 kroner (vejledende pris) får du en spændende pakke.

Du skal gå efter Motorola One Hyper, hvis du ikke vil gå på kompromis med batterikapaciteten. Du skal altså være typen, som ikke gider løbe efter, eller bekymre dig om opladere og powerbanks, når du er på farten.

Med 4.000 mAh batteri får du det måske største batteri for mellemklassen. Du kan tilmed oplade batteriet fra 0 til 60 procent på bare 30 minutter – viser min egen test.

Telefonen lader med 40 mAh per minut med opladeren fra kassen. Det er næsten lige så hurtigt, som den noget dyrere OnePlus 7T, der med hurtigopladeren fra pakken lader med godt 45 mAh per minut.

Dertil kommer, at du kan gøre det endnu hurtigere, hvis du har en 45 watt hurtigoplader liggende. One Hyper understøtter nemlig opladning med op til 45 watt. Ret imponerende for klassen.

Et bud på en sådan oplader kunne være Samsung EP-TA845. Jeg har tidligere anmeldt Samsungs universal hurtigoplader.

Popup-kamera og ren skærmfront

Naturligvis får du ikke til prisen verdens bedste mobilkamera, men du får du hæderligt et af slagsen. Som du kan se i video herover, så tager det med ”night vision”-tilstanden i kameraet faktisk et fornuftigt billede. I min test af One Hyper vil du kunne se flere billeder, som jeg har taget med telefonen.

Frontkameraet er af popup typen. Det kører op fra toppen af telefonen, når det aktiveres. Jeg er ikke fan af mekaniske dele i en telefon, da noget sådan har det med at gå i stykker. Der er dog én stor gevinst; skærmen er helt fri for en notch og kamerahuller. Det ser godt ud! I det hele taget er One Hyper en ret flot telefon.

Motorola One Hyper scorer på benchmarkmålinger af hardware på niveau med ydelsen fra OnePlus 6T. Dertil kommer, at Motorola her kommer med Android 10 fra salgspakken og et fåtal af modifikationer i softwaren – omend Facebook dog har fundet vej og er installeret som bloatware.

Læs også min video om og min holdning til bloatware.

VIDEO: Mine første indtryk af Motorola Razr

OM OPDATERINGER: Motorola oplyser til MereMobil.dk, at de umiddelbart efter salgsstarten i februar ruller sikkerhedsopdateringen til Android ud, der gælder fra februar. Fremadrettet vil telefonen blive sikkerhedsopdateret hver anden måned – i minimum to år. Der garanteres desuden minimum én stor opdatering af Android-platformen inden for de første to år. One Hyper er altså allerede nu meldt klar til Android 11. Motorola One Hyper er født med Android 10.

Specifikationer: Motorola One Hyper

  • Qualcomm Snapdragon 675 processor
  • 4 GB RAM
  • 128 GB lagerplads
  • 6,5 tommer Full HD+ skærm
  • 64 megapixels kamera samt ultra vidvinkel-linse
  • Pop-up frontkamera på 32 megapixels
  • Batteri på 4.000 mAh
  • I salgspakken: 27 watt hurtigoplader, kabel og silikonecover

Motorola One Hyper er i butikkerne hos Telia, Call Me, 3, Oisyer, Proshop og Elgiganten fra mandag den 3. februar 2020. Denne udgave har 4 GB RAM og 128 GB lagerplads. Desuden har telefonen plads til MicroSD-kort og kommer med 3,5 mm. jackstik i toppen.

MereMobil.dk bringer en anmeldelse af Motorola One Hyper.

Kan Samsung udkonkurrere Motorola Razr med ny klapmobil?

Mere til historien

Motorola er her i foråret klar med klaptelefonen Razr. Desuden går der rygter om en rigtig topmodel. Vi venter spændt.

OnePlus Nord 5: Prisvenlig model der vil mere end sit prisskilt

VIDEO: Prisen er fornuftig. Kamera og ydelse er godkendt - og OnePlus Nord 5 kommer også med en ægte AI-nyhed.

(mere…)
Dette er toppen af foldbare telefoner | Motorola Razr 60 Ultra

(mere…)
Kom tæt på Motorolas nye stærke og prisvenlige telefon

VIDEO: Motorola Edge 60 Pro er en telefon, som jeg selv ville købe.

(mere…)
Er Mova 600 et godt og prisvenligt alternativ til Dreame?

VIDEO: Jeg har testet Mova 600 med ret fornuftige resultater. Her er, hvad du skal vide.

(mere…)
Jeg ville købe Motorola Edge 60 Pro | Test

(mere…)
Skoda Elroq under lup – få svar på dine spørgsmål

VIDEO: Vi har prøvekørt Skoda Elroq og samlet jeres spørgsmål. Du finder alle svarene her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram