Huawei: Nu handler det om at overleve

Salget svigter Huawei, der nu varsler nedskæringer overfor medarbejderne. Årsagen er handelskrigen og blokeringen af Googles tjenester.

Vi kan blive nummer ét uden Google. Ordene kom i november 2019 fra Huawei, men handelskrigen mellem USA og Kina ser ud til at fortsætte og Huawei er blevet mere ydmyge i deres udmeldinger.

– ”Overlevelse er vores førsteprioritet,” lyder det nu fra Eric Xu, der er den ene af Huaweis tre topchefer, som roterer på formandsposten i firmaet hen over et år.

Xu erkender videre problemer med at holde gang i hjulene i samme grad som tidligere, skriver Bloomberg.

– ”Vi vil ikke vokse så hurtigt, som vi gjorde i første halvdel af 2019”, siger det fra Eric Xu.

Topchefen mener, Huawei har behov for at afskedige, eller omplacere, op mod 10 procent af de dårligst performende ledere i løbet af 2020. Samtidigt vil nogle support og måske operationelle enheder enten blive fusioneret eller nedskaleret.

Salgsdyk på 23 procent

Krisen er begyndt at kradse internt hos den kinesiske techgigant. Huawei forøgede godt nok omsætningen til 120 milliarder dollars i 2019 – svarende til 18 procent. Desværre gik salget ned med 23 procent mellem første og andet halvår, hvilket gjorde Huawei ikke kunne leve op til sine egne interne mål. Dog blev der sat salgsrekord for hele 2019.

Huawei: Vi runder 230 millioner solgte smartphones i 2019

Virksomheden skal forberede sig på lignende tilstande i 2020, hvis Det Hvide Hus holder fast i blokeringen for samarbejdet med Google (og andre amerikanske virksomheder) i 2020. Det har Eric Xu redegjort for i et notat til Huaweis omkring 190.000 ansatte.

Årsagen til de rynkede bryn i topledelsen er fortsat den amerikanske blacklisting af Huawei.

Markeringen af Huawei som en sikkerhedstrussel har skabt uro. Desuden har blokeringen for samarbejdet med Google om Android-systemet og Googles apps som Gmail, YouTube og Google Play-butikken reelt gjort, at Huaweis nye telefoner som Mate 30 Pro og den kommende P40-serie, er usælgelige eller i hvert fald uinteressante for vestlige smartphone-brugere.

Huawei er tavse om dansk Mate 30 Pro lancering

Lancerer gamle modeller

Huawei har forsøgt at holde hjulene i gang ved at lancere telefonen Huawei Nova 5T som en nyhed. Selvom Nova 5T er en udmærket mellemklassetelefon, er det samtidigt en telefon, der nok aldrig var kommet til vores marked, hvis Huawei ikke havde været blokeret af Trump-administrationen.

Huawei Nova 5T blev lanceret på udvalgte markeder før handelskrigen brød ud. Dengang hed telefonen Honor 20.

Når Huawei henter et gammelt produkt frem, der ligger før handelskrigen, som startede i maj 2019, og relancerer dette, så må Huawei gerne lægge Googles tjenester ind på telefonen.

Den samme fremgangsmåde blev brugt på produktet Huawei P Smart Pro, der oprindeligt hed Huawei Enjoy 10 Plus.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Trods krisen har læserne af MereMobil.dk ikke vendt tomlen nedad overfor Huawei. Med 17 procent af stemmerne blev Huawei P30 Pro valgt til Årets Mobil 2019.

Huawei trefoldbar er spottet i offentligheden

KORT NYT: Vi har set adskillige foldbare telefoner de seneste år, men en trefoldbar enhed er noget nyt – indtil nu.

(mere…)
Huawei har succes på elbilmarkedet

Samarbejdet mellem Seres og Huawei går rigtig godt og de sælger biler som aldrig før på det kinesiske marked.

(mere…)
Huawei overhaler Samsung på foldbare smartphones

Samsung havde førstepladsen i 4. kvartal på markedet for foldbare smartphones, men det ligner at Huawei overhaler i 1. kvartal.

(mere…)
Apple får artige stryg af Huawei

Trods slutspurt på de nyere markeder, vil der forlade færre smartphones fra fabrikkerne i år, vurderer analysefirma.

(mere…)
Hvad har Huawei gang i?

Huawei har på egen hånd skabt telefoner med et 5G-chipset.

(mere…)
Mistanke: Huawei etablerer chipfabrikker med statsstøtte

Brancheorganisation mener, at den blacklistede kinesiske mobil- og teknologigigant Huawei omgår amerikanske sanktioner.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
32 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram