Skal mormor have en smartphone? Ældrevenlig? Ja!

VIDEO: Brugervenlige mobiler til ældre- og seniorer er ikke kun en klaptelefon. Ældre kan også få en brugervenlig smartphone. Se guiden her.

Mormor skal have en ny mobiltelefon, men er hun parat til en smartphone?
Jeg kommer her med et bud på en ældrevenlig smartphone og en klassisk klaptelefon.

Hvilken telefon er den bedste til ældre og seniorer? Det kommer i høj grad an på IT-kundskaberne hos personen, der skal benytte den.

Indenfor ældre- og seniormobiler findes forskellige typer, der målretter sig mod netop de behov, som den ældre del af befolkningen stiller.

Den helt klassiske mobiltelefon med store taster findes fortsat, men i takt med stadig større krav til funktionaliteten fra seniorerne, så er udvalget udvidet til at også at omfatte smartphones. Nogle seniorer vil gerne både mobilbank såvel som Facebook.

Jeg har set nærmere på Doro 8080, der kan alt det samme som andre moderne smartphones. Doro har dog drysset en hel del logik udover Android-systemet, som løfter brugervenligheden.

I stedet for menugenveje på forsideskærmen, der for nogle virker ulogiske, ses her fire lette genveje med beskrivelserne ”Ring op”, ”Vis”, ”Send”, og ”Søg”.

Når der trykkes på en af disse åbner en selvforklarende side, der spørger, hvad du vil gøre. Når der eksempelvis trykkes ”Ring op” så vises mulighederne: Et nummer, En kontakt, Fra historik, Telefonsvarer.

”Søg” viser: Noget på internettet, Adviseringer (adresse eller et sted), I nærheden, Hvilken sang spilles nu.

I opsætningsprocessen, når mobilen tændes første gang, forsøger Doro 8080 i betydeligt højere grad end andre smartphones, at hjælpe brugeren på vej.

Her kan du læse mere om Doro 8080

Ældre medborgere i Danmark er i øvrigt ret langt fremme på beatet, når det kommer til moderne teknologi. En ny undersøgelse viser, at op mod 70 procent af de ældre, har teknologi i nettet, som er på nettet. Her taler vi om smartbelysning og fitnessarmbånd såvel som smart-TV.

Høj lyd og nødkald

Doro har taget de klassiske værdier fra klaptelefoner og almindelige telefoner med skærm og taster, med over i smartphone-verdenen.

Det betyder, at du også her får en tydelig skærm, høj lyd, integration af høreapparater og Doros opkaldsknap, der er lokaliseret på bagsiden.

Når nødknappen holdes inde i tre sekunder, så aktiveres nødkaldslisten på op til fem telefonnumre. Der kan også automatisk sendes en foruddefineret SMS-besked.

Knaptelefonen lever stadig

Hvis du synes en smartphone er for stor en mundfuld så bare rolig. Knap- og klaptelefonen lever stadig i bedste velgående.

Et af de nyere eksempler er Doro 7031, der under de store fysiske taster, har flere moderne teknologer i sig. Du kan eksempelvis komme på WhatsApp og Facebook. Doro 7031 har desuden også et kamera.

En fællesnævner for Doro 8080 og Doro 7031 er bordladeren. I salgsæsken ligger en bordlader, så telefonen har et sted at bo, når den lades op. Når dette er en kommentar værd, er det fordi, at bordladere på stort set alle andre telefoner, er tilbehør, som du skal købe ved side af.

Hvilken ældremobil skal du vælge?

Kun du kan afgøre hvad det rigtige mobilvalg er. Fordelen ved Doros telefoner, og tilsvarende fra konkurrerende firmaer, er logikken. Disse mobiltelefoner har flere hjælpefunktioner og er mere selvforklarende, end hvad vi normalt ser på markedet for telefoner.

Sådanne telefoner har desuden en brugsanvisning (på dansk), der kan hentes og printes fra internettet. Brugsanvisninger er også en mangelvare på nutidens smartphones.

Smartphonen Doro 8080 vælger du, hvis du vil noget mere end blot at ringe og sende SMS. Her kan du komme på Facebook, mobilbank, læse nyheder, søge på nettet osv. Det kræver lidt øvelse med en touchskærm, så her skal du sætte lidt ekstra tid af, for at lære telefonen at kende. Men tro mig. Det er det hele værd.

Den klassiske knaptelefon er til dem som sætter pris på store fysiske taster og en telefon, hvor du ikke skal være bekymret for at ødelægge den store skærm.

Et helt andet alternativ er at vælge en almindelig smartphone fra en producent som Samsung, Motorola, Sony eller Apple. Her er du mere på egen hånd. Til gengæld er det måske lettere for børn og børnebørn, at hjælpe dig hvis noget går galt.

Ifølge Pricerunner Annoncelink koster Doro 8080 cirka 2.800 kroner. Annoncelink Klaptelefonen Doro 7031 kan købes til omkring 1.000 kroner.

Læs mere om Doros nyere telefoner

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Doros telefoner har en fjernstyringsfunktion kaldet MyDoro. Her kan ens familie, eller en anden betroet person, få adgang til at hjælpe med telefonen via en særlig sikret side på nettet. Dermed behøver man ikke sidde ved siden af personen, der har brug for hjælp til mobiltelefonen.

Husker du den danske Radio Luxembourg?

VIDEO: Hvis du er ’lidt retro’ inde i hjertet, så skal du se med her. Genoplev Radio Mercur! 300+ originale blev bånd fundet!

(mere…)
Din smartphone i vinterkulden: 5 tips til at undgå skader

TIP: Smartphonen har det ikke godt i kulden. Du får her 5 tips til, hvordan du undgår skader på mobilen i det kolde vejr.

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Doro er klar med 3 nye billige telefoner

Doro har præsenteret tre nye 4G-telefoner med fokus på enkelhed, funktionalitet og sikkerhed.

(mere…)
Dreame A1 er måske fremtidens robotplæneklipper 

VIDEOTEST: GPS-styrede robotplæneklippere er smarte, men Dreame A1 er faktisk endnu smartere. 

(mere…)
Samsung Galaxy Ring: Lovende teknologi, … men

VIDEO: Er Samsung Galaxy Ring fremtidens sundhedstracker eller blot dyr gimmick? Se min test her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram