Doro klar med smart-hjælpeordning til de ældre

Doro har en løsning, som skal hjælpe seniorer. Ved et nødkald får pårørende eller et alarmenter besked.

Doro (Foto: Doro)
Doro (Foto: Doro)

Mobilproducenten Doro vil forsøge at hjælpe den voksende ældrebefolkning i en verden, hvor der bliver færre og færre hænder til at tage sig af dem.

Doro har derfor i en ny europæisk rapport givet deres bud på, hvordan en del af den store samfundsudfordring kan løses via smartteknologiske løsninger, der er målrettet seniorerne.

På Mobile World Congress, som fandt sted i slutningen af februar i Barcelona, havde Doro valgt, at præsentere sikkerhedstjenesten Response by Doro. Det er en ny tryghedstjeneste, hvor brugeren med et enkelt tryk automatisk kan sende et nødkald til pårørende eller et særligt Doro-alarmcenter.

Befolkningsgruppen over 65 år stiger markant de kommende år, mens der samtidig bliver færre og færre yngre til at tage sig af dem. Derfor mener Doro, at teknologien skal hjælpe dem på vej. Med Response by Doro kan seniorer forhåbentlig blive mere trygge ved at være længere i eget hjem.

-”Vi ser et fantastisk potentiale i, at teknologien kan løse nogle af de udfordringer, vi som samfund står overfor, i takt med at der bliver flere og flere ældre. Der findes allerede mange teknologiprodukter, der kan indgå som værdiskabende led i pleje-cyklussen omkring de ældre. Vi tror på, at det er den vej, vi skal gå fremover. Det vil vi gerne være med til at sætte fokus på,” lyder det fra Doros CEO, Robert Puskaric.

Med Response by Doro kan man med et enkelt tryk komme i kontakt med pårørende og svarer denne ikke, så sendes der automatisk en alarm til et Doro-alarmcenter. På dette alarm-center får personen enten hjælp til at komme i kontakt med en anden pårørende eller skaffer professionel hjælp, hvis der er behov for dette.

Response by Doro har været tilgængelig i Sverige siden november 2018. I 2019 udrulles løsningen til flere europæiske lande. Det er endnu uvist, hvornår Response by Doro kommer til Danmark.

Mere til historien

Rapporten, hvor Doro har givet deres bud på løsningen med de ældre i samsundet, hedder ”Tech as a solution to the Silver Tsunami”.


Avatar

Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.