Rigtig godt nytår – fra alle os til alle Jer

2019 lakker så småt mod enden. Det betyder, at kalenderen skal ”vendes” og et nyt år begynder – faktisk et nyt årti. MereMobil.dk ønsker godt nytår.

Godt nytår 2020 (Foto: PIxabay.com)
Godt nytår 2020

Sidste dag i 2019 er godt i gang. Den slutter for mange af os med lidt festligheder af en art i aften. Nogle har måske stået i køkkenet hele dagen (eller flere dage), andre får mad udefra og nogle er ligeglade med maden. Her er det alkohol og/eller fyrværkeriet, som betyder noget.

Tech der sker i 2020 – dine og mine forudsigelser

Her på MereMobil.dk vil vi benytte lejligheden til at ønske dig en rigtig god og dejlig nytårsaften, samt takke for det forgangne år.

I år er det ikke kun et nyt år, som vi byder velkomment, men et helt nyt årti. 2020 skal vi nu til at skrive.

Vi takker for din opbakning og interesse i det forgangne år, men også generelt siden vi startede. MereMobil.dk fyldte 6 år den 1. december 2019 og vi håber at der er plads til os mange år frem.

Apple forventes at sælge flest 5G-telefoner i 2020

I aften, særligt til midnat, vil der blive affyret en masse fyrværkeri, så vil vi blot minde om, at det er rigtigt svært at fange det flotte fyrværkeri på kameraet med mobiltelefonen.

Derfor opfordrer vi til, at du nyder det i virkeligheden, holder øjnene på dine omgivelser og dermed passer på vildfarende raketter og lignende.

Et spændende 2020…

Godt nytår 2020 (Foto: PIxabay.com)

Der er allerede nu en række spændende rygter ude om, hvad vi kan forvente i 2020. Så vi vil bestemt tro, at næste år bliver mindst ligeså spændende som i år har været.

Sagen med Huawei og USA viser også, at mobilbranchen er svær at forudse. Dog har denne krise i første omgang ikke betydet noget dårligt for salget af Huawei-telefoner. Om dette ændrer sig i 2020, er uvist.

MereMobil.dk starter året ud med dækningen af CES-messen i januar, Mobile World Congress 2020 i februar – og ja – så er vi selvfølgelig klar med dækningen af de forskellige lanceringer igen i løbet af året.

Noget af det som virkelig bliver spændende i 2020 er, at vi får 5G-netværk i Danmark. Faktisk ventes det, at hele Danmark har 5G ved udgangen af 2020.

5G i hele Danmark inden udgangen af 2020

Men nu skal lyde ønsket om et godt nytår, samt et lykkebringende nyt år herfra.

Mange hilsner fra redaktionen på MereMobil.dk

Mere til historien

Hvis du ikke allerede har stemt, så er det ikke for sent endnu. Du kan nemlig stadigvæk nå at afgive din stemme i afstemningen til “Årets Mobil 2019”.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram