DR vil sprede sit indhold på tværs af andre platforme

DR vil benytte tredjepartsplatforme i større grad fremover som led i en ny distributionsstrategi.

DRTV har opgraderet, så brugeroplevelsen bliver mere personlig
DR vil bruge YouTube og andre eksterne platforme til at nå danskere, som ikke nødvendigvis bruger DRTV, DR Lyd eller dr.dk. (Foto: DR)

Fremover vil tredjepartsplatforme spille en større rolle hos DR.

En ny distributionsstrategi vil nemlig ændre fremtiden for DR’s indhold, og hvor det bliver sendt. Det skriver Flatpanels.

Det sker blandt andet med en ny stilling som publiceringsdirektør, der får ansvar på tværs af platforme, herunder DRTV, DR Lyd, dr.dk samt traditionelle tv- og radiokanaler.

Det særlige er dog, at ansvaret ud over disse også dækker sociale medier, herunder YouTube, samt andre typer platforme hos eksempelvis teleoperatører og hardwareproducenter.

Ifølge jobopslaget til stillingen er målet at omsætte DR’s strategi til en tydelig publiceringsstrategi på tværs af egne og eksterne platforme.

Flatpanels skriver også om en forandring hos de store udbydere. I løbet af det seneste år er strategien for særligt YouTube ændret, og for DR’s vedkommende bliver platformen i højere grad brugt til distribution af public service-indhold.

Det er blandt andet sket med P3 Essensen og Ultra Nyt, som er kommet på YouTube i håb om at nå ud til yngre brugere.

Brugen af andre platforme har også tidligere fået kritik. For nylig blev DR kritiseret for at sende P3 Guld-showet live på YouTube.

Her kritiserede Medierådet for Børn og Unge, at DR kan lede de unges opmærksomhed hen på YouTube.

DR’s svar i denne sammenhæng var, at man forsøgte at skabe kontakt til de unge, der normalt ikke selv bruger DR’s egne platforme.

Egentlig virker det en smule paradoksalt, at DR nu vil gå i denne retning.

Spoler vi tilbage til 2023, foretog DR nemlig en manøvre, der udløste stor kritik. Det handlede om podcasts.

Indtil da var podcastindhold fra DR frit tilgængeligt på andre platforme såsom Apple Podcasts, Spotify og Podimo.

Dengang var begrundelsen, at DR ikke ville støtte tjenester, der favoriserede betalingsindhold. Løsningen blev i stedet at bruge DR Lyd.

LÆS MERE: Instagram vil udfordre YouTube med 90 minutter lange videoer

Mere til historien

YouTube Premium har igen sat rekord for antallet af abonnenter. Du kan læse mere om YouTube Premiums abonnementsrekord her.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
DR’s største streaminghit til børn vinder pris i Kina

Lotte & Totte er ifølge produktionen det mest streamede børneindhold på DR i 2026. Nu har filmen vundet prisen for Bedste Animationsfilm ved en festival i Beijing.

(mere…)
YouTube Premium sætter ny abonnementsrekord

KORT NYT: YouTube Music og YouTube Premium har tilsammen passeret 150 millioner abonnementer på verdensplan. Tallet inkluderer gratis prøveabonnementer.

(mere…)
Instagram vil udfordre YouTube med 90 minutter lange videoer

Instagram tester vandrette videoer på op til 90 minutter. Korte Reels skal kunne sende seerne direkte videre til den fulde video.

(mere…)
Spotify strammer kontrollen: Kontodeling kan koste et års karantæne

Deler du Spotify Premium Family med nogen, du ikke bor sammen med? En ny QR-kontrol kræver, at administratoren og medlemmet mødes fysisk, og fristen er kun syv dage.

(mere…)
Disney+ hæver priserne igen – nu koster Premium 169 kroner

Disney+ hæver alle abonnementer med 20 kroner om måneden. Premium stiger til 169 kroner, mens Standard med reklamer nu koster 79 kroner.

(mere…)
Billigere Netflix med reklamer kommer til Danmark 1. marts

Fra 1. marts 2027 kan danske Netflix-kunder vælge et billigere abonnement med reklamer. Den danske pris er endnu ikke offentliggjort.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram