Phil Schiller taler nu om det nye MacBook Pro-tastatur

Apple skulle endelig have fået styr på tastaturer efter flere års problemer med butterfly-teknologien. Phil Schiller har offenligt talt om udfordringerne.

MacBook Pro 16"
MacBook Pro 16″ (Foto: Apple)

Lige siden det velkendte butterfly-tastatur blev introduceret med MacBook Pro i 2015 har der været problemer.

Et af de største problemer var, at skidt og snavs kunne gemme sig under tasterne. Dette medførte at tasterne sad fast, og fik sværere ved at registrere tryk. Apple forsøgte over flere omgange at fixe problemerne på nye modeller. Blandt andet blev der tilføjet en lille membran under tasterne.

En anden ting som kunne være et problem for brugere, var larmen fra tasterne. Det var noget vi i 2017 beskrev i forbindelse med en anmeldelse af MacBook Pro.

Skriver du på et butterfly-tastatur, så vil du bemærke, at tasterne larmer en del mere, men det kan også føles bedre at trykke på. Dette er en smagssag og noget der kræver tilvænning. Apple argumenterede med, at larmen opstod fordi brugerne trykkede for hårdt på tasterne.

I forbindelse med den nye MacBook Pro skulle der for alvor være kommet bugt med tastaturproblemerne. Apple har nemlig brugt tastatur-modellen fra Magic Keyboard der kendes fra iMac Pro.

16” MacBook Pro har nyt tastatur og mere power

Det nye Magic Keyboard kommer med en forbedret sakemekanisme, som findes under hver enkelt tast. Hver tast har nu en højde på én millimeter – og så er ECS-knappen fysisk igen.

I et interview med Apples Phil Schiller, Senior Vice President,
Worldwide Marketing, har CNET spurgt nærmere ind til det nye tastatur.

Phil Schiller forklarer, at der siden introduktionen af butterfly-tastaturet, har der været forskellige oplevelser.

Trykket på butterfly-tasterne blev mere fladt og lige, hvilket var en positiv ting for mange, men samtidig opstod der flere “kvalitetesproblemer”, forklarer han overfor CNET.

“I want something like this Magic Keyboard, I love that keyboard.”

Gennem flere generationer er tastaturet forsøgt forbedret med flere avancerede teknologier. På linje med dette har Apple også forsøgt at lytte til kunderne.

Phil Schiller forklarer, at Apple for et par år tilbage besluttede at tale med især pro-kunderne, for at forstå hvad de helt præcist ønsker fra et tastatur.

Dette medførte en hel del research i det fysiske og psykiske i forbindelse med arbejdet omkring et tastatur. En af de ting som gentog sig var ønsket om noget lignende et Magic Keyboard.

ANMELDELSE: Apple iPad 2019 test | et godt iPad-køb

Ud fra det primære ønske har Apple arbejdet på at overføre desktop-tastaturet og implementere det i deres MacBook Pro.

Sammenspillet er nu blevet til et Magic Keyboard med flere butterfly-lignende teknologier. En af disse er selve det flade tryk, som findes i butterfly-tastaturet.

Touch Bar – kommet for blive?

nyt tastatur MacBook Pro 16"
16-tommer MacBook Pro har nyt tastatur (Foto: Apple)

Den velkendte Touch Bar har skabt en del splittelse. Nogle elsker den, mens andre savner de gamle fysiske F-funktioner.

Til spørgsmålet omkring hvilke forbedringer Touch Bar har fået, er det ESC-knappen som bliver nævnt.

Phil Schiller fortæller, at selve Touch Bar har skabt anledningen til noget debat, men en af de ting som var sværest at undvære, var selve den fysiske ECS-knap.

Derfor besluttede Apple sig for at rykke Touch Bar længere til højre, for at gøre plads til en fysisk knap.

Vi tager et dybere kig på Apple Arcade

Samtidig blev mellemrummet mellem de fysiske nummertaster og selve Touch Bar, også forøget en smule. Dette var baseret på baggrund af brugeroplevelser, hvor man ved et uheld ramte Touch Bar, når man brugte de øverste fysiske taster.

Til spørgsmålet om vi får Magic Keyboard at se i andre modeller er svaret, at han ikke kan sige det på nuværende tidspunkt, men de fortsætter med begge typer designs ind til videre.

Mere til historien

Den nye MacBook Pro 16-tommer, kommer med op til 64 GB RAM, 8 GB Radeon Pro M5500 grafik og op til 8 TB SSD. Priserne starter fra 21.499 kroner.

Har du denne Mac? Så stopper de store opdateringer nu

macOS 27 Golden Gate bliver kun tilgængelig på Macs med Apple Silicon. Har du en Intel-baseret Mac, stopper de store systemopdateringer derfor med macOS 26.

(mere…)
Apple sender spyware-advarsler til iPhone-brugere i 110 lande

Apple har sendt direkte sikkerhedsadvarsler til iPhone-brugere i mere end 110 lande, hvor enheder mistænkes for at være mål for avanceret spyware.

(mere…)
Kæmpe Apple-læk afslører over 10 kommende produkter

En ny softwareopdatering fra Apple har ved en fejl åbnet for en sand guldgrube af hemmeligheder. Koden i den kommende macOS 26.7 afslører referencer til over 10 uannoncerede Apple-produkter.

(mere…)
Lækket Apple-video afslører: AirPods med indbygget kamera lige om hjørnet

Apple gør klar til at tage headsets til et nyt niveau. En lækket demonstrationsvideo fundet dybt inde i Apples egen software afslører AirPods udstyret med indbyggede kameraer og kunstig intelligens.

(mere…)
Sonos er tilbage på iPhones låseskærm: Sådan slår du det til

Efter års fravær gør musikstyringen endelig comeback på låseskærmen. Sonos har udrullet understøttelse af Live-aktiviteter og Dynamic Island på iPhone – men du skal selv slå det til.

(mere…)
Foldbar iPhone Ultra kan blive forsinket i Danmark

Apples første foldbare iPhone kan ifølge nye meldinger få en begrænset lancering i USA, før den senere rulles ud på andre markeder.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram