Her er årets bedste kameratelefoner
Kameraeksperterne på DxOMark har nu kåret årets bedste smartphone-kameraer. Se kameravinderne her.
I løbet af året laboratorietester DxOMark et bjerg af kameraer, og her hvor året går mod slutningen, er DxOMark klar listen over de telefoner, som har klaret sig bedst i 2019.
Telefonerne er delt op i kategorierne ”all-round”, ”video”, ”zoom”, ”ultra vidvinkel” og ”low light”.
Herunder kan du se hvilke telefoner, at kameraeksperterne har valgt som de bedste i år.
Bedste all-round kameramobil
På en delt første plads i allround-kategori er Huawei Mate 30 Pro og Xiaomi CC9 Pro Premium Edition. Begge har en samlet score på 121 point.
Dette er telefonerne at vælge, hvis du skal have den bedste kameraydelse i stort set alle foto- og videosituationer. Ingen af de to telefoner er officielt lanceret på det danske marked
Lige i hælene inden for allround er iPhone 11 Pro Max med 117 point.
Huawei er tavse om lancering af Mate 30 Pro i Danmark
Bedst til video
Isoleret på video er iPhone 11 Pro Max vinderen med 102 point. Her deles hæderen med Xiaomi Mi CC9 Pro Premium Edition.
iPhone 11 Pro Max er en af få telefoner, som er i stand til at optage så perfekte HDR-videoer, som tilfældet er her, lyder det fra DxOMark.
Bedste zoom-telefon
Endnu engang er en kineser vinderen. Xiaomi Mi CC9 Pro Premium Edition ligger med 109 point et stykke over de 95 point som Huawei P30 Pro scorer i testen inden for zoom.
Over de senere år har udviklingen af dedikerede optiske telelinser til smartphones reduceret hullet mellem konventionelle kameraer og smartphones, når det handler om zoom, skriver eksperterne.
Bedste ultra vidvinkel-kamera
I 2019 er ultra vidvinkel slået igennem på smartphones. Du får mere af situationen med, når 0,5x aktiveres, og det giver i mange situationer rigtig god mening.
Vinderen er Samsung Galaxy Note10+ 5G, der er fuldstændig ens med Samsung Galaxy Note10+, der sælges i Danmark. Jeg har tidligere skrevet en del om kameraet i forbindelse med testen af Galaxy Note10+.
Galaxy Note10+ tager det bredeste billede med rigtigt god billedekvalitet både udendørs og med den typiske indendørsbelysning, som man kan komme ud for.
Bedst til aften- og natbilleder
Huawei Mate 30 Pro tager førstepladsen hjem inden for lowlight-fotografering. Mate 30 Pro ligger med 61 point tæt på nummer to og tre, der er Huawei P30 Pro og Samsung Galaxy Note10+ 5G.
Rigtigt mange smartphones er nu i stand til at tage fornuftige billeder, når belysningen er dårlig, men Mate 30 Pro er den bedste blandt dem, skriver DxOMark.
Overblik: Kameravinderne 2019
- All-round kameramobil: Huawei Mate 30 Pro og Xiaomi CC9 Pro Premium
- Video-vinder: iPhone 11 Pro Max
- Zoom-vinder: Xiaomi Mi CC9 Pro Premium Edition
- Ultra vidvinkel-vinder: Samsung Galaxy Note10
- Low-light vinder: Huawei Mate 30 Pro
Kilde: DxOMark
Året har også budt på andre spændende kameranyheder. Her kan du se hvordan 4K-video kan se ud i 21:9-format, når der redigeres med en semiprofessionel videooptage-app. Vi har også været på Heartland og afprøvet et af de bedste selfie-kameraer.
Videoeksempel: Håndholdt video fra Samsung Galaxy Note10+
Mere til historien
Tidligere i år bragte vi en kamera-duel mellem Samsung Galaxy Note10+ og iPhone 11 Pro. Du kan læse konklusionen på Samsung vs Apple kameraduellen her.