HTC på vej med ny smartphone
Det ser ud til, at HTC er på vej med en ny smartphone. Ifølge Facebook vil HTC lancerer en ny telefon tirsdag den 11. juni 2019.
HTC er angiveligt på vej med en ny smartphone til deres sortiment, selvom deres fokus den seneste tid har været på VR headsets.
HTC klar med Android 9 Pie til disse telefoner
Nu ser det dog endelig ud til, at de er på vej tilbage til ”rødderne” med den kommende lancering.
Det er på deres Facebookside, at de teaser for lanceringen tirsdag den 11. juni 2019. Rygterne fortæller, at der er tale om en midrange telefon, som får navnet HTC U19e. Dette er dog ikke bekræftet på nuværende tidspunkt. Det skriver GSMArena.com.
Enheden ventes at komme med en 6 tommer skærm med FHD+-opløsning og i 18:9 format, Qualcomm Snapdragon 710 processor, 6 GB RAM, Android 9 Pie og et batteri på 3.930 mAh. Batteriet understøtter Quick Charge 4.
Dernæst ventes det, at både front- og bagkamera er dual-kamera.
HTC er på vej med 5G-smartphone
HTC har endnu ikke be- eller afkræftet rygterne. Ligesom det også er uvist om det er et produkt, som vi vil se på det danske marked.
MereMobil.dk holder jer opdateret, hvis der er mere nyt.
Mere til historien
HTC har tidligere lanceret en telefon ved en post på Facebook. Den blev en måneds tid senere annonceret til det danske marked. Det var telefonen HTC Desire 12s.