Libratone Zipp 2 er mobillyd med udfordringer

TEST: Zipp 2 er en fed transportabel højttaler med batteri til 12 timer, men lyden har udfordret mine ører.

Libratone har sendt den kompakte trådløse mobile højttaler Zipp 2 på markedet, der på mange måder er et ikonisk produkt.

Detaljen med det udskiftelige cover, der holdes fast af en lynlås, har gjort Libratone Zipp til en højttaler, som sætter en dagsorden. Enten synes du den er fed eller det stik modsatte. Zipp deler vandene! I min optik er det en fordel, da Libratone bliver til noget ganske særligt.

Libratone Zipp 2 har alt du kan tænke dig i tilslutninger. AirPlay 2, Spotify Connect, Wi-Fi, Bluetooth 4.1, DLNA, USB play in og ikke mindst et 3,5 mm. analogt mini-jackstik.

Du er altså ikke låst på samme måde, som tilfældet er med Sonos.

Libratone har åbnet en butik i Danmark

Libratone Zipp 2 mangler ”krop”

Se min test af Libratone Zipp 2 her

Ved det første lyt spiller Libratone Zipp 2 fornuftigt, men jo mere jeg har lyttet til den, jo mere synes jeg den mangler fylde. Der er faktisk en god dybde, når du står tæt på højttaleren, men dybden forsvinder hurtigt når du bevæger dig længere væk. Det bliver ikke bedre af, at diskanten er skarp.

Libratone har en række standardindstillinger for det rum, at du placerer Zipp 2 i, men der er ikke mulighed for manuel indstilling af lyden via en equalizer. Det er en mangel, da de foruddefinerede indstillinger ikke altid rammer den lydsmag du har.

Libratone Zipp 2 klarer sig lydmæssigt bedst, når den får lidt og leve af. Du kan naturligvis godt spille lavt, men den har bedst af, at der kommer lidt mere smæk på musikken.

Hvis du har to Zipp 2 stående kan de sættes op som stereopar, så du slipper for den lidt triste ”alt i én højttaler”-lyd, som mange streaminghøjttalere lider under.

Hvis ikke du kender lyden fra Libratone Zipp 2, så vil jeg anbefale, at du lytter til den i en forretning, før du køber.

Batteriet er genialt!

Det mest geniale ved Zipp 2 er batteriet, der leverer strøm til 12 timers musikafspilning. Det gør højttaleren til et ægte mobilt produkt, der kan tages med over alt.

På konkurrenten Sonos kunne jeg godt ønske mig den samme mulighed, men her er Libratone altså foran. Nogle vil måske sige, at Libratone hører til i en anden kategori inden for højttalere, men det er op til dig selv at vurdere.

Betjeningen sker enten via appen på smartphonen eller den berøringsfølsomme plade på toppen. Her kan du sætte musikken på pause og justere lydstyrken.

Libratones app virker fint, men opbygningen er ikke specielt intuitiv. Heldigvis kan du jo bare spille via f.eks. Spotify Connect, Bluetooth eller AirPlay 2. App’en er ikke en absolut nødvendighed.

Konklusion: Lyt til Zipp 2 før du køber

Libratone Zipp 2
Libratone Zipp 2 (Foto: MereMobil.dk)

Libratone Zipp 2 passer til alle smartphones, og kan tilmed bruges med et analogt lydkabel. 

Jeg er vild med batterimuligheden og begejstret for, at designet ikke er anonymt og kedeligt. Jeg elsker, når produkter tør tage en chance.

Lyd er afhængigt af ørerne der hører. Min oplevelse af lyden i Libratone Zipp 2 er ikke nødvendigvis de samme som din. Derfor opfordrer jeg kraftigt til, at du ALTID ved højttalerkøb tager et kritisk lyt i en forretning. Bed om at lytte til den musiktype, som du mest spiller.

Libratone har indbygget Amazon Alexa stemmeassistent i Zipp 2, men det er endnu ikke relevant for det danske marked.

Mine største plusser ved produktet er design, batteri og en bred palette af tilslutningsmuligheder. Jeg er ikke vild med app’en og den manglende manuelle equalizer. Jeg oplever en lyd med gode detaljer, men hvor ”kroppen” mangler. Du skal desuden være opmærksom på, at Zipp 2 er bedst egnet til mindre rum.

Prisen på Libratone Zipp 2 ligger omkring 2.399 kroner. Det er en fornuftig prissætning for en højttaler i god kvalitet. Husk på, at højttalere typisk er langsigtede køb.

4 ud af 6 stjerner.

GUIDEHvorfor kan jeg ikke finde brugte Sonos højttalere?

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Transportabel lyd – indbygget batteri til 12 timers musik
  • Udskiftelige covers
  • Mange tilslutningsmuligheder

Lidt at tænke over

  • Lyden mangler ”krop” men kvaliteten er generelt god
  • Appen kunne være lettere at bruge
  • Lyder bedst, når den spiller højt

Mere til historien

I 2014 blev Libratone, der oprindeligt var dansk, solgt til en asiatisk investorgruppe for et trecifret millionbeløb.

Libratone Zipp 2
Fik jeg en museskade af Magic Mouse? Er MX Ergo S-musen løsningen?

TEST: Jeg har prøvet om Logitech MX Ergo S kan erstatte min Apple Magic Mouse, som måske har givet mig en lille museskade.

(mere…)
Sonos Arc Ultra er fed lyd! Test

TEST: Sonos Arc Ultra er en soundbar, der skal høres og nydes. Her er min bedømmelse af Arc Ultra.

(mere…)
Nej! Du skal ikke skifte til iMac M4 | TEST

(mere…)
DJI Mic Mini er en lille prisvenlig trådløs mikrofon til telefoner og kameraer

En lille mikrofon til brug med kameraer eller telefoner er netop blevet tilgængelig.

(mere…)
Xiaomi 14T test | Følelsen af flagskib til en lav pris

(mere…)
Mac Mini vs. Mac Studio: Kan jeg nøjes med M4-Mac Mini?

VIDEO: Jeg har testet den nye Mac Mini og Mac Studio. Se med her.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram