Så vild er OLED-skærmen i Sony Xperia XZ3

Sony Xperia XZ3 vinder overlegent over iPhone X og Huawei P20 når der ses på billede- og skærmkvalitet.

Sony Xperia XZ3 har den bedste skærm på markedet blandt førende konkurrenter. Det konkluderer Strategy Analytics, der har udført en undersøgelse af forbrugerne opfattelse af skærmkvaliteten på en række topmodel-smartphones.

Sony vinder undersøgelsen i alle fem kategorier. Konkurrenterne er iPhone X, LG V30, Samsung Galaxy S9, Huawei P20 og Sonys forgænger for XZ3, Xperia XZ2.

Forbrugerne vurderer i kategorien ”Best display” Sony Xperia XZ3 som vinder i 70 procent af tilfældene. iPhone X kommer inde på andenpladsen med 13 procent.

Der er tale om en blindtest som 202 forbrugere har deltaget i. Deltagerne har fået vist både stillbilleder, video i høj kvalitet og video i YouTube indhold i standardkvalitet. Enhederne i testen var maskeret så de ikke kunne genkendes af testens deltagere.

Sådan oplever vi Sonys OLED-skærm

Sony Xperia XZ3 best display

Sony Xperia XZ3 har den bedste skærm, viser en blindtest (Grafik: Strategy Analytics)

Der er ingen tvivl om, at Sony har gjort nytte af de teknologier, som også benyttes i tv-afdelingen, der efter min opfattelse skaber nogle utroligt flotte billeder på de store skærme.

Når jeg sammenligner Xperia XZ3’s 6,0 tommer skærm med Huawei P20 Pro (6,1 tommer) er Sony en vinder.

Sammenlignet udelukkende på farver er sort kulsort på begge skærme, men blå, grøn og rød fremstår mere overdrevne på Huawei P20 Pro. Den virkelige test er selvfølgelig rigtige billeder. Her har Sony Xperia XZ3 mere klarhed, flottere og lidt mere naturlige farver.

Sony Xperia XZ3 vinder også når jeg ser på kontrasten mellem sort og hvid.

VIDEO: Vores første indtryk af Sony Xperia XZ3

Sony benytter P-OLED skærm mens Huawei har anvendt AMOLED i deres telefon.

Kigger jeg på Xperia XZ3 og Xperia XZ2 Premium, hvor XZ2 Premium benytter sig af LCD-skærme, der hidtil har været Sonys mest anvendte skærm, er forskellene slående.

Sort er grå, klarheden er dårligere og hvid er mindre hvid. Igen er OLED-skærmen klart at foretrække.

Displaytest Sony Xperia XZ3

Sådan har blev skærmtesten udført af Strategy Analytics, (Foto: Strategy Analytics)

Andre er også vilde med skærmen

For at undgå selvsving kiggede jeg lige rundt for at se om andre anmeldere havde bemærket skærmen, og det var bestemt tilfældet.

Rasmus Elm Rasmussen på Alt Om Data udråber skærmen til ”den bedste skærm lige nu”. Han skriver videre: ”Resultatet er et afsindig lækkert billede med kontrast og farvegengivelse af en klasse, vi ikke har oplevet før”.

Selvom Sony Xperia XZ3 har en super fed skærm betyder det dog ikke, at alt andet er noget skrammel. Konkurrenterne har glimrende skærme, og vinderen findes i detaljerne. Ret skal være ret. Hvis du ikke har produkterne side om side vil du nok aldrig se forskellen.

Undtagelsen er dog hvis vi taler om LCD kontra OLED. Her kan du faktisk godt se, at LCD-skærmen har mangler, særligt omkring kontrast og de sorte farver, også uden at have enhederne liggende side-omside.

Testen af Xperia XZ3 er i gang

Mere til historien

Sony Xperia XZ3 har funktionen ”Tilpasset lysstyrke”, der er en del af Android 9 Pie. I stedet for blot at tilpasse lysstyrken efter lyset i omgivelserne, så lærer telefonen af dine præferencer. Hvis du eksempelvis altid skruer lyset helt op når du ser YouTube, vil systemet over tid lære, at sådan vil du gerne have det, hvorefter det sker af sig selv.

Ny Sony Xperia topmodel forhandles ikke i Danmark

Sony har foretaget en drastisk ændring. Sony Xperia 1 VII bliver ikke tilgængelig i de danske butikker.

(mere…)
Slut med PlayStation Stars

Loyalitets- og belønningsprogrammet, PlayStation Stars, lukkes.

(mere…)
Apple dominerer stadig på loyaliteten

iPhone-brugere er stadig i høj grad loyale over for Apple, viser en ny statistik.

(mere…)
Sony WH-1000XM6 er en stor opgradering af et i forvejen fantastisk headset

Sony er nu klar med deres anmelderroste hovedtelefoner i en helt ny opgraderet version.

(mere…)
Sony har solgt 77,8 millioner PS5

Sony PlayStation 5 har solgt 77,8 millioner enheder siden lanceringen. Et kommende fald i salget forventes.

(mere…)
Sony Xperia 1 VII har Walkman-lyd og AI-kamera

Den nye topmodel fra Sony er nu lanceret. Der bruges AI i kammerat til bl.a. video og så har telefonen elementer fra Walkman, skriver Sony.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
13 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram