iPhone Xs og iPhone Xs – det mener anmelderne

De første anmeldelser af iPhone Xs og iPhone Xs Max er offentliggjort. Få et få overblik over, hvad flere techmedier mener om de nye iPhones.

iPhone Xs

iPhone Xs (Foto: Apple)

De første store udenlandske tech-hjemmesider er nu klar med deres endelige dom over iPhone Xs og iPhone Xs Max Annoncelink

Herunder har vi samlet nogle konklusionerne fra nogle af dem.

Begge telefoner har salgsstart i dag på de første markeder, som Danmark er blandt.

MereMobil.dk kommer også inden længe med vores dom over de nye iPhone-modeller. 

 – Her er Apples tre nye iPhones: iPhone Xs Max, iPhone Xs og iPhone Xr

The Verge

iPhone Xs og iPhone Xs Max gør det godt, men afhængig af hvilken iPhone du har så er en udskiftning ikke direkte nødvendig. Slet ikke hvis du har iPhone X, som The Verge også fremhæver som en stor opgradering til tidligere iPhone-modeller med helt nyt design.

Da iOS 12 opdateringen understøtter mange også ældre modeller, der bliver hurtigere med den nyeste opdatering. Dermed skal man ikke bruge pengene på en ny, hvis man har iPhone X eksempelvis. Så skal det være fordi du går efter iPhone Xs Max, som har en større skærm.

The Verge er generelt inde på, at denne ”S-opgradering” ikke gør det nødvendigt at købe ny mobil med mindre man er en ”first-mover” og bare skal have det nyeste.

Overvejer du kraftigt at købe iPhone Xs, men ikke har gjort det endnu, så kan du med fordel vente på, at iPhone Xr har salgsstart fredag den 26. oktober 2018.

The Verge fremhæver desuden batteriet på iPhone Xs og iPhone Xs Max med ordene ”long battery life”.

Karakter: 8,5 ud af 10
Link til test:
The Verge

iPhone Xs

iPhone Xs (Foto: Apple)

The New York Times

The New York Times anmelder mener modsat mange af de andre, at prisen på de nye iPhones retfærdiggøres ved det forbedrede kamera og skærmene – særligt på iPhone Xs Max.

Anmelderen Brian X. Chen fortæller også i hans anmeldelse, at han havde forventet at størrelsen på iPhone Xs Max ville blive et problem. Men faktisk skete det modsatte og han endte med at blive rigtig glad for den store telefon, som sagtens kan betjenes med én hånd.

Brian X. Chen fortæller dog også, at mange af opgraderingerne fra sidste års model ikke ”ses” og derfor skal man ikke død og pine opgradere til dette års modeller. Hans anbefaling er også, at man enten går efter iPhone Xs Max, som har den store skærm, eller venter og ser hvordan iPhone Xr performer.

Karakter: Ikke tildelt stjerner
Link til test: The New York Times

iPhone Xs Xs Max og Xr

iPhone Xs Max, iPhone Xs og iPhone Xr (Foto: Apple)

Techrader

Er klar med en masse rosende ord til iPhone Xs og iPhone Xs Max, hvor det bedre kamera fremhæves. Ligesom det også nævnes, at den er hurtigere end forgængeren. Selvom de nye er blevet bedre end iPhone X, så er det ikke nok til at retfærdiggøre en opgradering – slet ikke når man tager prisen med i ”beregningen”.

Batteriet er også et sted, hvor der gerne måtte være tilføjet mere ydelse. Dette nævnes som et af minusserne ved iPhone Xs og iPhone Xs Max.

Kort sagt er konklusionen fra Gareth Beavis hos Techradar, at det er en beskeden opgradering af en god telefon (iPhone X). Derfor mener han også, at man gør sig selv en tjeneste og venter og ser, hvordan iPhone Xr klarer sig. 

Karakter: Ikke tildelt stjerner
Link til test: Techradar

iPhone Xs Max

iPhone Xs Max (Foto: Apple)

Wired

Lauren Goode fra Wired starter hendes anmeldelse af de nye iPhones med at fortælle, at vores smartphones faktisk er blevet produkter vi har følelser for. Vi tager dem op i vores hånd flere gange dagligt og bruger dem til alt – lige fra ligegyldige ting til meget meningsfulde samtaler.

Så gør det noget, at det er sidste års design med dette års ”indmad”? Udtrykket er lig med sidste års model, dog har iPhone Xs Max en større skærm.

Også Lauren Goode mener, at størrelsen på iPhone Xs er den rette og at iPhone Xs Max bare er stor. Hun mener dog også, at en opgradering ikke er nødvendig hvis du har en iPhone 7 eller nyere. Med mindre du føler behovet selv – for din gamle telefon er ikke udtjent endnu.

iPhone Xs og iPhone Xs Max er dog rigtigt gode telefoner, som bestemt er et køb værd. Derfor handler det mere om dit eget behov – om der er grund til at skifte eller ej. De nye iPhones er bestemt værd at købe.

Karakter: 8 ud af 10
Link til test: Wired

Toms Guide

De nye iPhones er gode – også nogle af de bedste smartphones på markedet. Men også de dyreste – og prisen er ekstrem. Har du en iPhone 7 eller ældre, så vil du mærke en stor opgradering. Har du derimod en af sidste års modeller, iPhone 8, iPhone 8 Plus eller iPhone X, så mærker du ikke den store forskel.

Mark Spoonauer fremhæver skærmen, kameraet og netværket. Disse forbedringer roses, mens han klager over den langsomme opladning og for lidt plads på modellen med 64 GB.

Og han er ellevild med iPhone Xs Max, som stjæler showet i hans øjne. Og så er A12 processoren bare genial.

Karakter: 4,5 ud af 5
Link til test: Toms Guide 

 – Trods høj pris er danskerne vilde med de nye iPhones

iPhone Xs

iPhone Xs (Foto: Apple)

Ros fra alle

Flere anmeldere er enige om, at opgraderingen er for lille til det kan betale sig at udskifte telefonen, hvis du har sidste års model. Flere melder, at det er super fedt med opgraderingen kameraet har fået siden iPhone X. Men trods de mange rosende ord, så nævnes prisen også hos flere anmeldere, som et minus.

Samlet set er alle anmelderne dog enige om, at de nye iPhones er utrolig lækre telefoner og også blandt markedets bedste. Så hvis du er ude efter en god telefon, så går du ikke forkert i byen med en af de nye iPhones.

MereMobil.dk bringer, som nævnt ovenfor, vores fyldestgørende test inden længe. Vi er spændt på, hvordan vi oplever iPhone Xs og iPhone Xs Max.

Indtil videre er den eneste danske anmeldelse udgivet af vores anmelderkollega Torben Vognsen fra Input. Og han er begejstret..

– “iPhone XS er en fabelagtig smartphone, hvis eneste svaghed er prisen. Tænk på den som et dyrt ur. Eller et smykke. Så bliver prisen nemmere at sluge,” lyder konklusionen fra Torben Vognsen. Han giver telefonen topkarakter på alle andre punkter end prisen, hvilket betyder den ender på 4,5 ud af 5 stjerner samlet.

Har prisen skræmt dig væk eller skal du have den nye iPhone?

Mere til historien

Apple har i dag salgsstart på deres nye Apple Watch, som lyder navnet Apple Watch Series 4. Dette høster også rosende ord hos anmelderne, der kalder det en forbedring af markedets bedste smartwatch, men mangler lidt nyt design.

Disse iPhones kan opdateres til iOS 27 – se listen

OVERBLIK: Apples har stort fokus på optimering og underliggende ydeevne i iOS 27. Se hvilke iPhone-modeller, der kan få opdateringen her. 

(mere…)
Længe ventet opgradering: AirPods får rigtig equalizer i iOS 27

Apple-brugere har i årevis måttet nøjes med automatiske lydjusteringer. Til efteråret ændrer det sig endelig, når Apple introducerer en fuldt tilpasselig equalizer til AirPods.

(mere…)
iOS 27 er annonceret – her er alle nyhederne

Apple har præsenteret den kommende iOS 27-software og vi har samlet alle nyhederne her.

(mere…)
Apple lover langt bedre forældrekontrol i iOS 27

Apple præsenterede nye værktøjer til forældrekontrol under WWDC-keynoten. Men bag de bløde værdier gemmer der sig en benhård politisk kamp om, hvem der har ansvaret for børns sikkerhed online.

(mere…)
Disse Apple Watch mister understøttelse fra ny opdatering

OVERBLIK: Apples kommende watchOS 27 introducerer nye funktioner – men skærer samtidig flere Apple Watch-modeller fra.

(mere…)
Apple annoncerer helt ny Siri, men den kommer ikke til Danmark

Apple har præsenteret en markant opdatering til Siri med AI-funktioner – men brugere i EU må foreløbig undvære.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram