Derfor har Sony droppet 3,5 mm. jackstik

Sony Xperia XZ2 og Xperia XZ2 Compact har ikke 3,5 mm. jackstik. Nu forklarer Sony hvorfor stikket er droppet.

Sony jack adapter

Denne adapter medfølger til Sony Xperia XZ2 og Xperia XZ2 Compact (Foto: MereMobil.dk)

De nye Sony topmodeller, Xperia XZ2 og Xperia XZ2 Compact, har ikke 3,5 mm. jackstik til headsets. Det er første gang Sony sender en topmodel på markedet uden denne stiktype.

Men hvorfor dropper Sony jackstikket? Det er der nu kommet en officiel forklaring på. Det nye design er årsagen. I forbindelse med udviklingen af det nye designsprog blev stikket ofret, lyder det fra Sony.

Sony er samtidigt opmærksom på den globale trend med trådløse headsets. Nok derfor har valget ikke været så svært.

Her er det officielle statement: ”This is part of the shift to our new Ambient Flow design language. In order to create the beautiful seamless design, our designers needed to remove the headphone jack. Plus, we’re aware of the major market trend toward wireless headphones over wired headphones”.

Nu ved vi naturligvis ikke om dette er hele svaret på spørgsmålet, men Sony får point i min bog for trods alt at melde noget ud.

VIDEO: Første kig på Xperia XZ2 og Xperia XZ2 Compact

Hvor stort et problem er det i virkeligheden?

I salgspakken medfølger en adapter fra USB Type-C til 3,5 mm. jackstik. Så har du et yndlings headset, kan du bare sætte adapteren på ledningen (og lade den sidde). Så spiller det bare. Adapteren understøtter i øvrigt også Hi-Res Audio.

Hvor mange der reelt bliver berørt af det manglede stik i telefonen er ukendt. Jeg tror ikke, at det bliver et problem for ret mange. Var det reelt et gigantisk problem, så ville Apple nok ikke have solgt så mange eksemplarer af iPhone 7, iPhone 8 og iPhone X telefonerne som tilfældet er.

Da Apple fjernede headsetstikket, og vedlagde en adapter, fik det stor opmærksomhed over hele verden. Nu har bølgerne lagt sig, og vi hører stort set aldrig brok fra iPhone-folket.

Indtil videre har Samsung bibeholdt stikket på både Note 8 og Galaxy S9 / Galaxy S9+. Jeg tror dog godt vi kan regne med, at også Samsung er parate til at ofre stikket, hvis der eksempelvis er en udfordring på designet eller pladsen til den interne hardware.

Der findes mange trådløse headsets på markedet, som du kan bruge sammen med din telefon. Senest har jeg anmeldt Jabra Elite 65t og Beoplay E8. Tag også et kig / lyt på min video hvor jeg sammenligner lydkvaliteten mellem Jabra Elite 65t og Apple AirPods.

Dette skal du vide om Xperia XZ2’erne

Mere til historien

I 1950’erne blev 3,5 mm. jackstik introduceret i transistorradioer. I 1964 kom transistorradioen Sony EFM-117J. Denne radio satte for alvor skub i brugen af stiktypen. Den første Walkman fra 1979 kom også med 3,5 m. jackstik. Det var Sony, der producerede denne. Så Sony har altså et stort ansvar for den kommercielle udbredelse af stikket. Derfor synes man jo også, at de har ret til at sige ”nu er det slut”.

Sony WF-1000XM6: Smartere end nogensinde før, men er det nok?

TEST: Sony WF-1000XM6 bygger videre på en stærk serie med forbedret støjreduktion, bedre opkald og finpudsede funktioner – men det er stadig små skridt frem.

(mere…)
Sony Xperia 1 VIII: Vildt AI-kamera og 2 dages batteritid

Sony skruer helt op for specifikationerne med deres nye topmodel. En enorm kamerasensor, Snapdragon 8 Elite og det elskede jackstik gør Xperia 1 VIII til en unik powerhouse for både fotografer og lydentusiaster. Se prisen her.

(mere…)
Sony Xperia 1 VIII: Nyt design og en voldsom prisstigning

Sony er klar med den hidtil største satsning i Xperia-serien. Den 13. maj lander Xperia 1 VIII, der bryder med årtiers designtradition og introducerer professionel kamerateknologi – men prisen ligner noget, vi aldrig har set før på en smartphone.

(mere…)
Sony Inzone: Ny 540 Hz gamingskærm og let headset til gamere

Sony udvider Inzone-serien med gaming-skærmen M10S II og det fjerlette headset H6 Air. Se specifikationer og priser her.

(mere…)
Sony PS-LX5BT: Ny pladespiller med trådløs lyd

Glem kablerne: Sony lancerer to nye pladespillere, der lader dig streame lyden fra dine vinylplader direkte til højttalerne.

(mere…)
Slut med Sony TV som vi kender dem: TCL overtager

I en overraskende manøvre har Sony solgt kontrollen over deres ikoniske TV-division og Bravia-brandet til TCL.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram