Derfor skal du købe en brugt iPhone 8 i stedet for iPhone X

GUIDE: Spar over 4.000 kroner på din næste iPhone. Få her forklaringen på, hvorfor iPhone X ikke nødvendigvis er pengene værd, og hvad du skal købe i stedet.

iPhone og iPhone 8 Plus

iPhone 8 “brugt” er det fornuftige køb hvis du skal have en ny iPhone (Foto: Apple)

Den splinternye iPhone X drager dig hen til udstillingsbordet. Men inden du siger ”bare på beløbet” og har betalt i omegnen af 10.000 kroner for en smartphone, så stop lige op. Der findes et alternativ, som du bliver næsten lige så glad for.

iPhone 8 er svaret!

På DBA er der lige nu langt over 100 annoncer for stort set nye iPhone 8 smartphones. Markedsprisen er aktuelt 4.500 kroner for en brugt iPhone 8 med 64 GB hukommelse. Det er en besparelse på 1.700 kroner, hvis du handler brugt.

Oven i besparelsen kommer garanti- og reklamationsret, da denne ikke er udløbet på produkterne, fordi de stadig er stort set fabriksnye.

Naturligvis er der forskel på iPhone 8 og iPhone X. Læs videre og bliv klogere på forskellene.

iPhone 8 er mere holdbar

Enheder, vi hele tiden har i hånden, lever livet farligt. Risikoen for du laver en dyr skade på iPhone X er overhængende, da det er Apples hidtil mest skrøbelige smartphone. Det viser en test, som forsikringsselskabet Squaretrade har foretaget.

I testen er telefonerne udsat for blandt andet fald direkte ned på skærmen. De bliver tabt på hjørnerne. Udsættes for vand, bøjes og tumbles i en roterende kasse.

Skalaen går fra 0 til 100 point. 100 point er lig med størst risiko for at gå i stykker, mens 0 er lig med mindst risiko.

iPhone 8 fik en samlet score på 67 point. iPhone X fik hele 90 point.

Ved fald direkte på skærmen, siden eller bagsiden, fik iPhone X 100 point. Altså en næsten totalgaranti på at telefonen, ved sådanne fald, VIL få brud på glasset. iPhone 8 klarede disse udfordringer med et gennemsnit på 63 point. iPhone 8 er altså betydeligt mere holdbar.

Så vanvittigt dyrt er skærmskift på iPhone X

Den er lynhurtig

Når jeg foretager hastighedsmålinger på iPhone 8 og iPhone X, er resultaterne stort set ens. Du vil derfor ikke opleve, at iPhone 8 er langsommere end iPhone X i dagligt brug.

Processoren er Apple A11 Bionic i både iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X. Årets aktuelle iPhones har altså præcis den samme motor, der yder lige meget på alle modellerne.

Hvis du i dag har en ældre iPhone, vil du i det fleste tilfælde opleve en forbedret hastighed ved at købe iPhone 8.

LÆS OGSÅ: Stor test af iPhone 8 Plus

Du får ikke et dårligt kamera

På marginalerne har iPhone X et bedre kamera end iPhone 8. Men det er altså på målfoto. I dagligt brug kommer langt de fleste gennemsnitlige brugere aldrig til at opleve en forskel ved at købe iPhone 8.

Hvis du vil tage portrætfotos, hvor baggrunden er sløret (kendt som bokeh-effekt), kan du ikke nøjes med iPhone 8. I stedet skal du have iPhone 7 Plus, iPhone 8 Plus eller iPhone X, da disse telefoner er de eneste med den ekstra linse, der gør bokeh muligt.

Du kan også finde en god iPhone 8 Plus brugt. Du skal regne med omkring 5.400 kroner for en brugt iPhone 8 Plus med 64 GB hukommelse. I forhold til nyprisen kan du dermed spare omkring 1.700 kroner.

Apple indrømmer: iPhone bliver langsommere når batteriet er slidt

Alt det fancy mangler

iPhone X er banebrydende på flere punkter. Særligt Face ID, hvor telefonen låses op, når du kigger på den, er unikt, og noget ingen andre mobilproducenter har løst lige så godt.

På iPhone X er der ingen hjemknap, da hele fronten er én stor skærm. Hjemknappens funktioner er i stedet indbygget i softwaren, hvor et swipe op fra bunden gør det ud for et hjem-tryk.

Jo! Dette er da hamrende fedt, men du skal overveje, hvor meget ekstra du er villig til at betale for disse funktioner.

Lidt forenklet sagt har du sparet omkring 4.399 kroner ved at købe en næsten ny iPhone 8 på DBA fremfor en funklende ny iPhone X i en detailforretning.

Og husk! Når lyset bliver tændt, og gæsterne går hjem, er det stadig bare en iPhone med de funktioner du kender.

Vil du spare endnu mere på en ny iPhone? En iPhone 7 er stadig et godt køb. Her får du 7 grunde til at iPhone 7 stadig er værd at gå efter.

Mere til historien

I 2018 ventes også nye iPhones. Rygterne kører lige nu på fuld knald. Måske er Apple på vej med en iPhone X i budgetversion.

iPhone SE kommer måske tidligere end forventet

Apples næste iPhone ventes at blive en ny SE-udgave og denne forventes tidligere end først antaget.

(mere…)
Apple klar med vigtige sikkerhedsrettelser

Apple har udsendt vigtige opdateringer til iPhone, iPad, macOS og visionOS, samt en vigtig opdatering til ældre iPhones.

(mere…)
Apple opdaterer: Disse telefoner er forældede

OVERBLIK: Listen over forældede iPhones og Apple Watch er opdateret. Se den her.

(mere…)
iPhone SE 4 måske snart klar til lancering

Den populære iPhone SE kommer måske snart.

(mere…)
iPhone 17 Air får samme tykkelse som iPhone 6

RYGTE: Den kommende iPhone 17 Air ventes at få omtrent samme tykkelse som iPhone 6.

(mere…)
Det bliver sværere for politiet at få adgang til din iPhone

Med iOS 18 kommer en masse nyheder – også for myndighederne som politiet, der nu får sværere ved at åbne iPhones.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
61 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram