TDC køber Plenti: Alt fortsætter som før

TDC Group opkøber mobilselskabet Plenti og de 90.000 kunder, men abonnementerne ændrer sig ikke, lover TDC.

TDC

Plenti kan nu sætte ‘en del af TDC Group’ ved siden af deres logo (Foto: TDC)

Mandag morgen kunne TDC Group meddele, at virksomheden har overtaget mobilselskabet Plenti.

TDC Group har for 74 millioner kroner købt 100 procent af aktierne i Plenti, og det glæder koncerndirektør Michael Moyell Juul fra TDC Group:

– “Det er en solid virksomhed med et stærkt team, der inden for en kort periode har fået rigtig mange kunder. Overordnet er opkøbet attraktivt både fra en finansiel og strategisk vinkel,” siger Michael Moyell Juul i en pressemeddelelse.

Opkøbet kommer på trods af, at det seneste regnskab fra Plenti havde røde tal.

Ifølge TDC Group kommer ejerskiftet ikke til at betyde nogen ændringer for selskabets cirka 90.000 kunder, der alle fortsætter på deres nuværende abonnementer. TDC skriver dog, at som landets største indholdsleverandør vil man se på, om TDC kan styrke Plentis produkter.

– “Vores primære fokus her og nu er, sammen med Plentis dygtige folk, at sikre, at alle kunder får en smidig overgang til TDC Groups mobilnet. Vi går derfor nu i gang med planlægningen af den del som det første,” fortæller Michael Moyell Juul.

Det TDC-ejede TELMORE har tidligere kritiseret Plenti for, at kopiere deres koncept, og nu blev løsningen for TDC altså et opkøb af kunderne.

I dag lejer Plenti sig ind på mobiloperatøren 3’s netværk, men TDC Group vil indlede en dialog med 3 om muligheden for at flytte kunderne over på TDC Groups mobilnet snarest muligt.

Det måtte jo ske

Plenti åbnede den 14. marts 2016 med konceptet “Ét abonnement. Alt inkluderet”. Ved åbningen udtalte stifterne Morten Strunge og Peter Mægbæk, at Plenti ikke bare er endnu et mobileventyr med frasalg for øje. Det ville være en storspiller i en årrække for at give branchen et skub fremad.

Allerede dengang udtalte John G. Pedersen, chefredaktør her på MereMobil.dk: “Morten Strunge og Peter Mægbæk forsøger lige nu, at tysse snak om frasalg ned, men det ligger under naturligvis overfladen. Jeg tænker ikke de bliver pensioneret i Plenti. Med idéen bag Plenti får teleselskaberne (opkøbs-interesserede, red.)  ‘proof of concept’ så de kan se, om konceptet er værd at overtage og eventuelt implementere på den ene eller anden måde“.

Mere til historien

Plenti har 90 medarbejdere på kontoret i København NV, og alle ansatte fortsætter på uændrede vilkår. Købet skal ikke godkendes af Konkurrencestyrelsen og træder derfor i kraft pr. dags dato.

Fakta om Plenti

Selskabet Plenti blev stiftet i september 2015. I marts 2016 gik selskabet i luften.

Plenti blev skabt af to kendinge fra branchen: Morten Strunge, som grundlagde mobilselskabet Onfone, og Peter Mægbæk, der var med til at grundlægge bredbåndsudbyderen Fullrate. Både Onfone og Fullrate blev købt af TDC.

Morten Strunge skabte desuden e-bogstjenesten Mofibo. Mofibo blev i foråret 2016 solgt til svenske Storytel for 100 millioner kroner.

Kilder: Ritzau, Plenti 

Ville sælge udgåede telefoner: Nuuday mister millionkontrakt

Stor erhvervsforhandler undrede sig over, at Nuuday vandt millionkontrakt med tilbud som ikke opfyldte udbudsbetingelsers mindstekrav.

(mere…)
LG overvejer exit fra smartphone-markedet

Smartphone-afdelingen trækker blodrøde spor i regnskabet hos LG, der nu overvejer en drastisk beslutning.

(mere…)
Millionaftale vundet af udbryder fra TDC

Den mindre fynske televirksomhed Mobitel vinder millionaftale med Energinet, der strækker sig i fire år.

(mere…)
Apple lukker aktiemarkedet med rekord

Gårsdagen aktiemarked blev lukket med en ny rekord fra Apple. Apple Car kan have en finger med i spillet.

(mere…)
Nokia-telefoner er topscorer på sikkerhed og holdbarhed

Bedst på sikkerhed, holdbarhed og i toppen på antallet af opdateringer til Android 10. Vil du have den bedste sikkerhed, skal der stå Nokia på telefonen.

(mere…)
Sådan får du bedre lyd på dine onlinemøder

GUIDE: 4 ting du selv kan gøre, når onlinemøder via Teams, Zoom og Skype plages af dårlig lyd. Læs hvordan du får bedre lyd på dine møder.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
20 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram