Plenti skovler kunder ind – 90.000 kunder er nået

Målet på 100.000 kunder inden for to år lugtes nu tydeligt af Plenti, der netop har ramt 90.000 kunder.

Plenti

Plenti, adm. direktør Peter Mægbæk (Foto: Plenti)

Plenti er ved for alvor at bide sig fast i de danske mobilforbrugere. Kundedatabasen har netop rundet 90.000. Det er en forøgelse på godt 20.000 kunder inden for omkring fire måneder. Det seneste kundetal er fra april 2017 hvor databasen udgjorde 70.000 kunder.

Målsætningen fra Plenti er at opbygge en kundedatabase på 100.000 kunder inden for de første to år, og det ser nu ud til at lykkedes. Selskabet åbnede i marts 2016, og har altså nu syv måneder til at indhente de manglede 10.000 kunder, set i forhold til målsætningen.

- Artiklen fortsætter efter annoncen -

– ”Vi er rigtig godt tilfredse. Vores markante vækst fortsætter også her efter sommerferien, og vi ser ind i at nå vores mål om 100.000 kunder væsentlig før tid. Det betyder, at vi kan se optimistisk på forretningen – på trods af at branchen står over for nogle udfordringer lige nu, bl.a. i form af EU’s nye roaming-regler,” siger Peter Mægbæk, medstifter og direktør i Plenti, i en pressemeddelelse.

Selvom Plenti har fået mange kunder på kort tid har de ikke været fritaget for kritik. Konceptet med ”alt inkluderet” har været svært at kommunikere. Særligt begrænsningen på datadeling har mange haft vanskeligt ved at forstå.

Lige nu tilbydes fri data på mobilen og 10 GB til datadeling på Plentis DK-abonnement. EU-abonnementet har 60 GB til datadeling.

Plenti har også modtaget kritik fra branchen. Telmore anklagede i april Plenti for at kopiere Telmore Play konceptet.

Telmore: Plenti kopierer vores koncept

Mere til historien

Før sommerferien, og før EU-roamingreglerne trådte i kraft, satte Plenti priserne op. Dette har tilsyneladende ikke fået kunderne til at forsvinde fra selskabet.

Læs også:
Politiken Books erstatter Mofibo hos Plenti

Tags:

Om John G.

John G. er journalist, mobilekspert og foredragsholder. Han skriver artikler, analyser og anmeldelser til bl.a. Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Du kan også opleve John G. som ekspert i medier som DR, Aftenshowet, Go' Aften Danmark, TV 2 News og DR P3, samt en lang række radioer og udgivelser.