OnePlus 5 – mød den nye kinesiske powermobil

OnePlus 5 har 8 GB RAM, 128 GB hukommelse og Snapdragon 835. Her er hvad du skal vide om den kinesiske powermobil.

OnePlus 5

OnePlus 5 (Foto: OnePlus)

Støvet efter lanceringen i Danmark af OnePlus 3T havde stort set ikke lagt sig i foråret, inden rygterne om OnePlus 5 begyndte at svirre. Selvom vi på MereMobil.dk anmeldte OnePlus 3T til topkarakter, må vi indrømme, at OnePlus 5 nok overgår 3T.

OnePlus 3T – læs anmeldelsen her

Først og fremmest kører den på Qualcomms nyeste processor Snapdragon 835. Denne processor findes i topmodeller som Sony Xperia XZ Premium, HTC U11, samt Samsung Galaxy S8 (i den amerikanske version).

Køberne skal ikke nøjes med 4 GB RAM, som på ovenstående produkter. OnePlus 5 har hele 8 GB RAM, hvilket betyder noget når telefonen belastes meget eller der foretages hurtige skift mellem åbne programmer.

OnePlus 5 bliver dermed den første smartphone, i hvert fald på det danske marked, med 8 GB RAM.

Baseret på rygter skrev vi tidligere om en benchmarktest af OnePlus 5. Her scorede telefonen 6.687 point (multi-core) med GeekBench 4 og trak dermed forbi både Galaxy S8+ og iPhone 7 Plus. Til sammenligning scorede OnePlus 3T 4.364 point i samme test.

Dual kamera med høj opløsning

Telefonen har både en kamerasensor på 16 megapixels og en på 20 megapixels. Sidstnævnte er en telelinse, der måler afstanden til motivet. Når kameraet bruges i portrættilstand arbejder sensorerne sammen, og skaber den særlige bokeh effekt med sløret baggrund. Det er præcis denne effekt, at Apple markedsfører iPhone 7 Plus på.

Som konkurrerende produkter kan OnePlus 5 skyde video med en opløsning på op til 4K (30 fps).

Frontkameraet har en opløsning på 8 megapixels.

Kun Full HD skærm men lang batteritid

OnePlus 5

OnePlus 5 (Foto: OnePlus)

OnePlus 5 har en skærmstørrelse på 5,5 tommer (AMOLED), men opløsningen er ”kun” 1.080 x 1.920 pixels. Altså Full HD. Dermed når mobilen ikke op på siden af Samsung og HTC, og slet ikke i nærheden af Sony, der tilbyder 4K HDR skærm.

Gevinsten ved en lavere opløsning er et lavere strømforbrug, hvilket de fleste smartphone brugere nok vil sætte stor pris på.

Batteriet har en kapacitet på 3.300 mAh. Ifølge OnePlus skulle batteriet i den nye 5’er holde op til 20 procent længere end tilfældet var med OnePlus 3T selvom batteriet i denne er 3.400 mAh stort.

Da jeg anmeldelse OnePlus 3T havde jeg stadig 34 procents batteri tilbage efter 15 timers drift. Så det lyder rigtigt lovende for efterfølgeren.

OnePlus kører videre med hurtigopladning på den nye model. ”Dash Charge” er navnet. Det er OnePlus’ variant af Qualcomm Quick Charge.

Specifikationer: OnePlus 5 mod OnePlus 3T

Koster 4.299 kroner

Fra leveringen i salgsæsken kører OnePlus 5 Android 7.1.1 Nougat. Oven på Android ligger OnePlus’ eget systemet kaldet OxygenOS. En af nyhederne i OxygenOS på OnePlus 5 er en særlig læsetilstand, der aktiverer gråtonemapping, som skulle gøre læsning af f.eks. e-bøger og andre tekster til en mere behagelig oplevelse.

OnePlus 5 bliver tilgængelig via 3 i Danmark fra den 27. juni 2017. Telefonen kan forudbestilles fra den 21. juni. Forudbestilte enheder sendes fra lageret den 26. juni. OnePlus 5 kan også købes via den officielle website oneplus.net.

Den vejledende pris for OnePlus 5 i farven Midnight Black (8 GB RAM / 128 GB lagerplads) er 4.299 kroner. Slate Gray varianten  (6 GB RAM / 64 GB lagerplads) koster 3.799 kroner.

Mere om de danske priser og dansk tilgængelighed

Med lanceringen af den nye telefon har OnePlus også benyttet lejligheden til at sætte prisen en smule op, når vi sammenligner med den tilsvarnede OnePlus 3T.

Mere til historien

Køber du OnePlus 5 direkte fra OnePlus kan du ikke indlevere den til reparation hos 3, men skal benytte OnePlus egen returprocesure.

Mine forventninger til OnePlus 13

VIDEO: Jeg har samlet informationerne fra lanceringen af OnePlus 13 i Kina, og kombineret den med de første anmeldelser og mine forventninger.

(mere…)
OnePlus klar med teaser for OnePlus 13

OnePlus har afsløret, at de lancerer OnePlus 13 globalt i januar 2025 og nu teases der for den kommende lancering.

(mere…)
I januar kan du købe OnePlus 13

Inden ret lang tid kan OnePlus 13 købes i Danmark.

(mere…)
OnePlus Watch 3 på vej

RYGTE: OnePlus Watch 3 rygtes på vej og måske endda tidligere end først ventet.

(mere…)
Vi beholder telefonen i længere tid

Danskerne skifter ikke telefon ligeså ofte, som tidligere. Det viser en ny undersøgelse.

(mere…)
OnePlus 13: Mere plads til dine data

Systemets pladsforbrug er reduceret betragteligt og giver mere plads til brugerdata.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
22 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram