Dette håber vi Apple lancerer på mandag

Apple afholder mandag deres årlige udviklerkonference, WWDC, og vi har set nærmere på, hvad vi kan forvente Apple har i ærmet.

WWDC 2017

WWDC 2017

Rygterne har svirret længe om, hvad vi eventuelt kan forvente til Apples udviklerkonference WWDC, som finder sted i næste uge.

Ofte har WWDC været meget software-baseret, men nu ser det ud til at der i år også vil være nyt på hardwarefronten.

Apple afholder åbningskeynoten, som er der hvor nyhederne eventuelt præsenteres, mandag den 5. juni klokken 19.00 (dansk tid).

– Apple har udsendt invitationer til WWDC-keynote

Vi har set nærmere på rygterne og det vi forventer er sikkert, at Apple vil præsentere.

De sikre

Det er kun Apple selv, som ved hvad der med sikkerhed vil blive præsenteret til WWDC, men vi forventer at Apple igen i år – traditionen tro – vil give en smagsprøve på de kommende versioner af IOS og macOS softwaren.

Normalt frigiver Apple betaversionerne af softwaren i forbindelse med WWDC. Ligesom de har for vane, at frigive en ny stor iOS og macOS software i efteråret.

iOS er pt. på version 10.3.2 til offentligheden og iOS 10.3.3 i beta. Så vi forventer, at Apple vil give en smagsprøve af det der formentlig kommer til at hedde iOS 11.

Om softwaren til Mac også bliver macOS 11 eller måske macOS 10.13 er uvist. Mac-softwaren har altid et navn og det er uvist, hvad dette eventuelt vil blive. Men det ventes, at navnet vil starte med M.

Vi forventer

Foruden nye versioner af iOS og macOS, så ventes det også, at der er ny software til watchOS og tvOS.

Der svirrer også en masse rygter om, at Apple vil offentliggøre en ny iPad Pro. Navnet vil måske være iPad Pro Series 2 eller iPad Pro 2.

Og skal man tro rygtebørsen, så vil skærmstørrelsen være forøget fra 9,7 tommer til 10,5 tommer. Den fysiske størrelse på iPad’en skulle dog ikke være forøget.

En ny variant af Apples iPad Pro på 12,9 tommer ventes også på vej, men ikke i forbindelse med WWDC.

– Rygter: Apple vil droppe iPad Mini

En Google Home-konkurrent har der også været talt meget om. Hvad havnet præcis vil blive er uvist, men måske noget så simpelt som Siri-højttaler.

– Apple måske på vej med Google Home-konkurrent

Noget af det der virkelig ventes til WWDC er nye MacBooks. Både MacBook Pro og den lille 12-tommer MacBook skulle komme i ny variant. Og mere overraskende så ventes det også, at MacBook Air vil komme i nye opdaterede varianter.

– Apple på vej med opdateret MacBook-serie til WWDC

Overraskelser?

Apple kan lave en ”…one more thing” og annoncere en iPhone SE 2, iPhone SE (2017) eller iPhone SE Series 2. Telefonen har et år på ”bagen” og kunne måske derfor godt være på vej i en ny og opdateret variant.

– iPhone SE (2017) er lækket på billede

Men vi kan altså også blive overrasket og Apple primært holder sig til softwaredelen.

MereMobil.dk holder dig opdateret mandag aften.

Mere til historien

Apple oplyser nu, at deres kommende TV-serie, Carpool Karaoke, får premiere den 8. august på Apple Music.

Læs også:
–
Apple relancerer iPhone 6 – 32 GB udgave er tilgængelig

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
61 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Apple slår rekord: Henter milliarder på iPhone og Mac

Apple omsatte for rekordhøje 114,5 milliarder dollar i det seneste kvartal. iPhone og Mac går kraftigt frem, mens iPad og wearables falder.

(mere…)
10 år siden: Apples kontroversielle Touch Bar så dagens lys

RETRO-TECH: Apple lancerede Touch Bar som en revolutionerende afløser for funktionstasterne. 7 år senere forsvandt den sidste MacBook Pro med funktionen.

(mere…)
Ny Mac med touchskærm: Derfor går Apple imod Steve Jobs

Steve Jobs advarede mod touch på lodrette skærme. Apple mener nu, at teknologien kan tilføjes som et supplement uden at forringe Mac-oplevelsen.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram