TDC taber kunder over hele linjen
KORT NYT: Mobil, bredbånd, fastnet og tv. På alle fire hovedområder mistede TDC kunder i årets første kvartal.
TDC har offentliggjort kvartalsregnskabet for første kvartal 2017. Her kan aflæses et tab af kunder på alle de store produktlinjer.
I januar, februar og marts sagde TDC farvel til 22.000 tv-kunder, 12.000 bredbåndskunder, 4.000 mobilkunder og hele 30.000 fastnetkunder.
Samlet kan TDC notere 2.949.000 mobilkunder på det danske marked. Godt to millioner af dem er privatkunder.
– BAGGRUND: Så mange kunder har teleselskaberne i Danmark
Men en så stor kundebase kan man næppe kalde et tab på 4.000 mobilkunder som en katastrofe, men det hører med til billedet, at landets andenstørste operatør Telenor, med 1.8 millioner mobilkunder, i samme periode fik en tilgang af 9.000. Telia mistede i perioden 28.000 mobilkunder, mens teleselskabet 3 fik 11.000 kunder mere i folden.
I gennemsnit forbruger en mobilkunde hos TDC 115 kroner om måneden. I Q4 2016 var dette tal på 118 kroner.
– TDC hæver priserne som følge af EU-krav
Infografik: Operatørernes kundetal i Q1 2017
[infogram id=”kundeantal_operatorer” prefix=”1Vp”]
Mere til historien
Som det fremgår af regnskabet falder antallet af fastnetkunder markant. Nu er der 692.000 fastnetaftaler i TDC.