iPad Air M4 (2026): For høj pris og for lidt nyt | TEST

TEST: Apple tilbyder iPad Air med M4-chip, 12 GB RAM og Wi‑Fi 7, men højere priser og fraværet af reelle nyheder gør den svær at anbefale som opgradering.

iPad Air M4-v2026
iPad Air M4 er lynhurtig og fremtidssikret, men de høje priser og manglen på reelle nyheder gør den svær at anbefale som opgradering (Foto: Apple)

Situationen omkring denne iPad er klassisk for branchen.

Der kommer et nyt produkt nærmest hvert eneste år, og producenten skal forsøge at gøre det unikt, så forbrugerne får lyst til at købe den nye frem for den gamle.

Men med iPad Air M4 står vi på et teknologisk plateau, som er umådeligt svært at komme videre fra.

iPads er i dag ekstremt hurtige og smidige. Der er masser af processorkraft og fornuftige skærme på dem alle. Desuden er økosystemet omkring App Store og apps stort set det samme på tværs af linjen.

iPad Air er tiltænkt som en “light”-version af iPad Pro; et trin op fra standardmodellen, men til en lidt billigere penge.

Problemet er bare, at når man sammenligner den med den foregående model med M3-chip, er det rigtigt svært at få øje på et stærkt argument for at opgradere.

Designet snyder: iPad Air M4 mangler wow-effekt

Når man kigger på den nye iPad Air M4, kan man fysisk ikke se forskel på den og forgængeren.

Det ydre giver ingen oplevelse af, at man har fået en ny og opgraderet iPad i hånden. Man glæder sig ikke over at pakke den ud og tænke: “Wow, her er noget nyt, som jeg ikke har set før.”

  • Fingeraftrykssensoren sidder på præcis samme sted i power-knappen.
  • Skærmen er lige så stor og lige så skarp og farveægte, som den plejer at være, men den mangler bekvemmeligheden ved Face ID.
  • Den hurtige ProMotion-skærmteknologi mangler også fortsat og forbeholdes iPad Pro. At en tablet i denne prisklasse ikke har en 120Hz-skærm, er en mærkbar mangel.

M4-ydelsen er høj – men forskellen mærkes sjældent

Kigger vi under motorhjelmen, er der naturligvis sket tekniske opgraderinger. M4-chippen og opgraderingen til 12 GB RAM giver et stort ydelseshop.

  • På papiret er den nye model op til 21 procent hurtigere end den tidligere M3-model.
  • M4-chippen leverer særligt en massiv forbedring af grafikydelsen, hvor GPU-scoren er hele 39 procent højere end på forgængeren.
  • Der er tilføjet nye netværkschips, hvilket betyder understøttelse af Wi-Fi 7, 5G og hurtige USB 3-hastigheder via USB-C-porten.
  • AI-instruktioner og processorkraften generelt har fået en forbedring, der øger pålideligheden.

Der er altså lagt mange procenter oveni med bedre grafik-, processor- og AI-ydelse. Men når alt kommer til alt, vil den almindelige forbruger aldrig nogensinde opleve forskellen i dagligdagen.

De seneste generationer af iPad Air har i forvejen været så effektive og hurtige, at man ganske enkelt ikke har siddet og manglet processorkraft til sit daglige arbejde.

iPad Air M4 stiger i pris – uden tilsvarende værdi

Retfærdiggør disse forbedringer en opgradering fra en nyere iPad Air? Nej, det gør det ikke. Slet ikke når man tager prisudviklingen i betragtning.

Priserne på iPad er på vej op sammen med Apples øvrige priser på grund af RAM-krisen. Det betyder helt vilde prisstigninger for det danske marked:

  • 11-tommer versionen er gået fra en startpris på 5.299 kroner til 6.799 kroner – en stigning på 1.500 kroner.
  • 13-tommer versionen er gået fra 6.999 kroner til 8.499 kroner.

Disse stigninger modsvarer slet ikke, hvad man reelt får for pengene i produkterne.

Hvis du kommer fra en ældre standard iPad eller en gammel iPad Air, afhænger købet derfor fuldstændig af prisen.

I en kortere periode kan man være heldig at finde iPad Air M4 til den gamle pris eller til en reduceret pris. Kan du ikke det, er det et markant bedre køb at finde den foregående version med M3-chip til en skarp pris, da forskellene i hverdagsbrug er så minimale, som de er.

Her kan du læse min test af iPad Air med M3-chip.

Konklusion: iPad Air M4 er stærk, men svær at anbefale

iPad Air M4 er en glimrende og bundsolid tablet, der teknisk set leverer voldsomme præstationer på papiret. Men som forbrugerprodukt fejler den i at skabe fornyelse – og ja du kan stadig bruge tastatur og Apple Pencil.

Den ligner sig selv, føles som sig selv, og de ekstra hestekræfter spildes på almindelige hverdagsopgaver. Når Apple samtidig hæver prisen med hele 1.500 kroner på grund af en RAM-krise, tipper balancen fuldstændigt.

Har du en velfungerende M3 eller nyere, skal du holde fingrene langt væk. Det er simpelthen spild af penge.

Er du på jagt efter en opgradering fra en ældre model, bør du i stedet støve en M3-model op på tilbud.

Karakter: 3 ud af 6 stjerner.

GUIDE: Hvilken iPad skal jeg vælge? Stor guide

Jeg har d.d. (29/6 2026) fundet iPad Air M3 (128 GB) til 4.231 kroner. Her skal du sammenligne med, at den billigste M4-model koster 6.299 kroner (annoncelink).

iPad Air M4 11″ – se dagens laveste pris

Se hvem der har den absolut laveste pris lige nu

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Ekstremt hurtig M4-processor og 12 GB RAM
  • Fremtidssikret med Wi-Fi 7 og hurtig USB 3
  • Flot og farveægte skærm

Lidt at tænke over

  • Voldsomme og urimelige prisstigninger
  • Ingen fysisk fornyelse eller “wow”-oplevelse
  • Mangler stadig Face ID og 120Hz ProMotion-skærm

Mere til historien

Det er ikke kun iPad Air, der er steget i pris. Både standardudgaven og Pro-version har fået et betydeligt nøk opad.

iPad Air (8. generation / M4, 2026
Chokstigning: MacBook Neo stiger med 1.000 kroner

Apple har hævet prisen på MacBook Neo i Danmark fra 5.499 til 6.499 kroner. Enkelte forhandlere har dog stadig modellen til den gamle pris - er du hurtig kan du stadig købe den til gammel pris.

(mere…)
Apple hæver priserne i Danmark: iPad, Mac og Apple TV 4K stiger markant

Apple har sat priserne op i Danmark på blandt andet iPad, Mac og Apple TV 4K. Flere produkter stiger markant, men hos nogle forhandlere kan de gamle priser stadig findes.

(mere…)
Dårlig nyhed: Apple hæver priserne markant på Mac og iPad

Det bliver væsentligt dyrere at være Apple-kunde, hvis du skal ud at investere i en ny computer eller tablet. Apple har netop skruet priserne i vejret på tværs af næsten hele porteføljen – og årsagen skal findes i det globale AI-boom.

(mere…)
Apple Watch Ultra 4 ventes til efteråret med stort redesign

Apple ventes at præsentere Watch Ultra 4 til september med et markant redesign, opgraderede sensorer, mulig Touch ID og det nye watchOS 27.

(mere…)
Apples prisstigningerne kan være langt mindre end frygtet

Den seneste uges tid har budt på nogle vilde analyser og udtalelser, når det gælder Apples prissætning og i dag er ingen undtagelse.

(mere…)
Samsungs mobile tv-skærm er ligegyldigt, men totalt fantastisk | TEST

TEST: Det lignede først et ligegyldigt nicheprodukt, men efter nogle uger med Samsung The Movingstyle i køkken, stue og på terrassen er jeg ikke længere i tvivl: Idéen er virkelig god.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram