8K-TV er dødt: Blev vi snydt af producenterne?
PODCAST: Vi blev lovet den ultimative billedoplevelse, men 8K-drømmen er endt som en teknologisk blindgyde. Ekspert dømmer formatet ude, mens vi stadig kæmper med at få ordentlig kvalitet på de danske streamingtjenester.

Da de første 8K-skærme ramte butikkerne, var salgstalen klar: Fire gange så mange pixels som 4K og en detaljegrad, der nærmest lignede virkeligheden.
Men her i 2026 må vi bare konstatere, at 8K aldrig blev den guldstandard, producenterne lovede. Ja selv TV 2 Play roder stadig rundt på 720p.
I den nyeste episode af Techpodcasten med John G. og Torben Hansen taler vi med skærmekspert Rasmus Larsen fra FlatPanels.dk. Hans dom er klar: 8K-TV er dødt for nu.
Rasmus har for kort tid siden skrevet, at bl.a. LG dropper 8K. Læs baggrunden her.
LG har trukket stikket, og hos Samsung ses en kraftig nedskalering af deres sortiment.
I denne episode Det kan du høre om
- → Farvel til 8K-TV: Derfor skal du IKKE købe et 8K-TV – samt gode råd om 4K-TV køb.
- → OL-mysteriet: Derfor må vi nøjes med 720p på skærmen, selvom sporten produceres i topkvalitet.
- → Vind: Xiaomi Vacuum S40 Pro: Hør hvordan du får fingrene i denne kraftfulde robotstøvsuger med gulvvask.
- → Salgstricket: Pas på “Shop Mode”, når du kigger på nyt TV i butikken.
En teknologisk “snydepels”
Mange PlayStation 5-ejere har kigget på det store 8K-logo på kassen og drømt om fremtidens spil. Men sandheden er dyster.
De færreste 8K-skærme kan overhovedet modtage signalet fra konsollen på grund af manglende hardware-understøttelse i de HDMI-porte, der sidder i de nuværende skærme.
– “Det blev lanceret alt for tidligt – både teknisk, markedsmæssigt og prismæssigt,” lyder det fra Rasmus Larsen i podcasten.
Problemet er ikke kun manglen på indhold, men også den direkte misvisende markedsføring.
Producenterne har solgt os historien om “AI-opskalering”, der skulle trylle 4K om til 8K, men sandheden er, at man knap nok kan se forskel. I en normal stue er forskellen nærmest usynlig for det menneskelige øje.
Selv billige skærme er gode
Mens 8K-skærmene samler støv til priser omkring 25.000 kroner, kan du få et af markedets bedste 4K OLED-TV til under 9.000 kroner, fortæller Rasmus Larsen.
Det er en prisforskel, der ikke kan retfærdiggøres af den højere opløsning.
– “Bundniveauet på OLED er så højt, at discount-producenterne nærmest ikke kan ødelægge det,” forklarer Rasmus fra Flatpanels.
OL-TV: Vi streamer stadig i fortiden
Mens vi diskuterer 8K, viser virkeligheden sig fra sin grimmeste side, når vi ser sport.
Selvom store begivenheder som Vinter-OL produceres i 4K, må vi i Danmark nøjes med 720p hos TV 2 og 1080p hos DR.
Det svarer til, at vi har købt en Ferrari, men tv-stationerne tvinger os til at køre på en grusvej. Årsagen?
Investeringslysten mangler hos broadcasterne, selvom teknologien for længst er klar ude i vores stuer.
Lyt nu Techpodcasten med John G. og Torben Hansen
Få samtalepodcasten direkte i ørerne på din favoritplatform:
- → Spotify
- → Apple Podcasts
- → YouTube (Video)
- → Podimo
Hør også episoden her
KONKURRENCE: Vind Xiaomi Vacuum S40 Pro
I forbindelse med podcasten udlodder vi rengørinsrobotten Xiaomi Vacuum S40 Pro (værdi ca. 2.300 kr.), sponsoreret af Xiaomi.
Det er en stand-alone robot med meget høj sugestyrke og roterende mopper til gulvvask, som John G. har testet i vinterens grus og salt.
Sådan deltager du:
- Send en mail til [email protected]
- Skriv en kommentar, indspark eller feedback på denne episode (nr. 180), 181 eller 182.
- Oplys i mailen, at du gerne vil være med i lodtrækningen.
Konkurrenceregler:
- Vinderen trækkes og offentliggøres i episode 183 og får direkte besked via mail.
- Præmien er leveret af Xiaomi, som også sender den til vinderen.
- Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre produkter.
- Konkurrencen slutter, når episode 183 udgives.
Mere til historien
Techpodcasten med John G. og Torben Hansen udkommer hver anden uge på alle platforme.

