Nuuday dør: YouSee genopliver det historiske TDC-navn og logo

Efter fem år i “skammekrogen” er TDC-navnet tilbage i frontlinjen. Nuuday skifter navn til TDC Brands, og det betyder, at YouSee fremover skal sælges på tryghed og den klassiske TDC-rombe.

TDC Brands logo og slogan sikkert ind i fremtiden
Nuuday bliver til TDC Brands og relancerer den klassiske TDC-rombe. (Foto: TDC Brands)

Hvis du har haft svært ved at finde ud af, hvad “Nuuday” egentlig stod for, så er du ikke alene.

Nu kaster selskabet bag YouSee, Telmore og Hiper håndklædet i ringen i forhold til det moderne navneeksperiment. Det oplyser Nuuday i en pressemeddelelse.

Fra den 8. april 2026 (dags dato, red.) skifter Nuuday navn til TDC Brands.

YouSee + TDC = Tryghed

Den største forandring sker for landets mange YouSee-kunder.

Selvom YouSee-navnet overlever, vil det fremover blive uløseligt koblet sammen med TDC-navnet og den ikoniske “skæve firkant” – TDC-romben.

I al markedsføring og kommunikation vil YouSee fremover blive præsenteret som ”et TDC Brand”.

Ifølge administrerende direktør Christian Thrane handler det om at trække på 145 års erfaring i en tid, hvor digital usikkerhed fylder mere og mere.

-”Vi skifter navn, fordi vi vil stå tydeligere frem over for vores kunder og det samfund, vi er en del af. TDC er et navn, mange kender, som bygger på mere end 145 års erfaring med at forbinde Danmark. Med TDC Brands samler vi nu virksomheden under det kendte navn,” siger Christian Thrane, CEO.

Slut med “bare” underholdning

Navneskiftet markerer også et strategisk skifte i indholdet. YouSee vil ikke længere kun være dem med de mange tv-kanaler og hurtigt internet; de vil være den “sikre havn”.

-“I en mere usikker verden har Danmark brug for en partner, man kender og kan stole på. En partner med et solidt fundament og en lang, troværdig erfaring – hvor tryghed, tillid og robusthed er nøgleord. Og en partner, der både forstår teknologien og tager ansvar for at beskytte den. Det er det signal, vi sender med det nye navn: At vi tager Danmark sikkert ind i fremtiden,” siger Christian Thrane.

Under det nye motto ”Sikkert ind i fremtiden” vil TDC Brands fokusere benhårdt på sikkerhedsprodukter som:

  • Mobilsikker: Beskyttelse direkte i mobilnettet.
  • Sikker router: Hardware, der automatisk blokerer for cyberangreb (over 300 millioner blokeringer sidste år).

Ved at bringe TDC-navnet tilbage, håber man, at kunderne i højere grad vil forbinde selskabet med stabilitet og sikkerhed frem for blot at være en serviceudbyder.

Det betyder TDC Brands for Telmore, Eesy og Hiper

Hvis du er kunde hos lavprismærkerne eesy og Hiper eller det populære Telmore, kommer du ikke til at mærke den store forskel i hverdagen.

Disse brands fortsætter med deres nuværende identiteter og logoer.

De er nu officielt en del af “TDC Brands-familien”, men det er kun YouSee og TDC Erhverv, der får lov til at bære TDC-logoet helt i front som de såkaldte “premium brands”.

TJEK PRISEN: Hos det TDC-ejede Eesy har de altid skarpere priser – se dagspriserne her (annoncelink)

Forstå forskellen: TDC Brands vs. TDC NET

Selvom navnet TDC nu pryder salgsafdelingen igen, ændrer det ikke på den grundlæggende struktur, der blev indført i 2019.

Der er fortsat vandtætte skodder mellem de to enheder:

  1. TDC Brands: Dem der sælger produkterne (YouSee, Telmore osv.).
  2. TDC NET: Dem der ejer og driver de fysiske kabler, mobilmaster og 5G-netværket.

Kort sagt, så skal TDC-navnet er tilbage i varmen, og YouSee skal nu bevise, at gammel kærlighed (og et kendt logo) ikke ruster, når det gælder om at vinde kundernes tillid.

-“Det her er ikke en strukturel ændring. Det er en forenkling, der giver kunderne større klarhed og samtidigt styrker vores position i markedet og i den danske samfundsdebat,” forklarer Christian Thrane.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

Navneskiftet ændrer ikke på selskabets struktur. TDC Brands og TDC NET forbliver to separate selskaber med forskellige roller i værdikæden, som de har haft siden 2019.

YouSee hæver prisen på tv-abonnementer IGEN

Kunder hos YouSee kan forberede sig på endnu en prisstigning. For tredje gang på under et år hæver YouSee priserne.

(mere…)
Er I virkelig nødt til det, YouSee?

Irriterede ændring fra YouSee træder snart i kraft.

(mere…)
Er Eesy dårligere end YouSee?

TIP: Får du dårligere dækning og lavere hastighed ved at vælge Eesy frem for YouSee?

(mere…)
YouSee hæver priserne igen – 900.000 husstande rammes

Tv og nogle bredbåndsabonnementer bliver dyrere. Ja selv fastnetprisen forøges hos YouSee.

(mere…)
Forstå YouSee-sagen

Hvis du har fulgt med i nyhederne de sidste par dage, har du sikkert også hørt om konflikten mellem YouSee og Copydan.

(mere…)
AI bruges i stigende grad af hackere

I Danmark oplever virksomheder i stigende grad malwareangreb, hvor kunstig intelligens spiller en større rolle.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram