Apple har sat nye rekorder

Apple har fremlagt deres seneste kvartalsregnskab, hvilket afslører flere nye rekorder.

Apple logo
Apple har sat flere rekorder i det seneste kvartal (Foto: MereMobil.dk)

Apples topchef, Tim Cook, kunne under et ”earnings-call” i forbindelse med fremlæggelse af deres seneste kvartalsregnskab afsløre, at de nu har nået et rekordhøjt antal aktive brugere på hele 2,35 milliarder.

Det markerer også Apples bedste kvartal nogensinde. Sidste år var der 2,2 milliarder aktive brugere på verdensplan.

LÆS GUIDEN: Sådan skal du opdatere dine AirPods

Apple oplyste ikke tal for individuelle enheder, men Apple har længe haft mere end en milliard aktive iPhones på verdensplan.

Det seneste kvartal har også sat ny rekord for kvartalsomsætningen hos Apple. Der blev omsat for 124,3 milliarder dollars i kvartalet, hvilket svarer til næsten 900 milliarder danske kroner.

Tim Cook tilskrev noget af den store succes til deres Apple Intelligence, som er drevet af deres egne chips.

LÆS MERE: Nu kommer Apple Intelligence til Danmark og EU

Regnskabet afslørede også der havde været et fald i salget af iPhones på 1 procent sammenlignet med sidste år. 

Men ifølge Tim Cook, så gik det altså frem på de markeder, hvor Apple Intelligence er kommet. 

-“Vi så, at på markeder, hvor vi har udrullet Apple Intelligence, var salget af iPhone 16 højere end i de lande, hvor det endnu ikke er tilgængeligt,” har Tim Cook udtalt til Reuters.

Apple Intelligence klar på 8 nye sprog

Apple’s CEO, Tim Cook, fortalte også under fremlæggelsen af kvartalsregnskabet, at Apple Intelligence snart vil understøtte otte yderligere sprog, herunder fransk, tysk, italiensk, portugisisk, spansk, japansk, koreansk og forenklet kinesisk. Det skriver MacRumors.

En opdatering, der kommer i april, sandsynligvis som en del af iOS 18.4, vil også bringe lokaliseret engelsk support til brugere i Indien og Singapore, lød det fra Tim Cook. 

Apple Intelligence er i øjeblikket begrænset til engelsktalende regioner, herunder USA, Storbritannien, Australien, Canada, New Zealand og Sydafrika.

Mere til historien

Apple kunne også fremvise et overskud efter skat på 36,3 milliarder dollar, der er 2,4 milliarder dollar mere end sidste år. 

iPhone Duo 2 kan løse en af forgængerens største mangler

RYGTE: Apple tester prototyper af iPhone Duo 2 med Face ID under yderskærmen. Selskabet overvejer også en større indvendig skærm, men intet er endeligt besluttet.

(mere…)
MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
Markant stigning: Salget af foldbare skærme vokser 44 procent

Efter en nedgang sidste år forventes markedet for foldbare skærme at vokse markant i 2026. Særligt de brede modeller trækker læsset.

(mere…)
Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Apple arbejder allerede på en større HomeView med robotarm

Den netop lancerede Apple HomeView får en storebror. Næste generation byder på en større skærm og en robotarm, der følger dig rundt i rummet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram